Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
26. oktober. 2020

Regeringspartiet står til i at vinde valget i Georgien 31. oktober

Georgien skal have parlamentsvalg lørdag 31. oktober. Valget imødeses med stor spænding også uden for landets grænser. For Georgien er et geo-strategisk vigtigt land, både for Rusland og Vesten – og et stykke ad vejen også for Kina.

Tidligere præsident for Georgien (tv) Mikheil Saakashvili og leder af den georgiske drøm Bidzina Ivanishvili (th). Billede fra azatutyun.am

Georgien skal have parlamentsvalg lørdag 31. oktober. Valget imødeses med stor spænding også uden for landets grænser. For Georgien er et geo-strategisk vigtigt land, både for Rusland og Vesten –  og et stykke ad vejen også for Kina.


Af Søren Riishøj

USA har åbent, ud fra amerikanske standarder, kritiseret demokratiets tilstand i Georgien. Problemerne i Georgien har eksisteret i lang tid og eskalerede for alvor efter urolighederne og demonstrationerne sidste år i kølvandet på det russiske parlamentsmedlem Sergei Gavrilovs besøg i det georgiske parlament.

” Et kongresmedlem har sendt et åbent brev til den georgiske regering med beskyldninger om at have forringet ”klimaet for udenlandske investeringer” i landet, underforstået amerikanske. Blandt andet henvises der til regeringens stop for Anaklia konsortiets anlæg af en dybvandshavn. Til gengæld beskylder Georgiens Drøm USA for voksende lobbyisme.”

Georgiens ”stærke mand” og leder af ’Georgiens Drøm’, Bidzina Ivashnivili beskyldes for at korrumpere og destabilisere sit land. Men amerikanske, økonomiske interesser spiller bestemt en rolle heri. Eksempelvis har kongresmedlemmet Markwayne Mulin sendt et åbent brev til den georgiske regering med beskyldninger om at have forringet ”klimaet for udenlandske investeringer” i landet, underforstået amerikanske. Blandt andet henvises der til regeringens stop for Anaklia konsortiets anlæg af en dybvandshavn. Til gengæld beskylder Georgiens Drøm USA for voksende lobbyisme. Den stemning kommer formentlig til at fortsætte efter valget i Georgien.

Georgiens Drøm står til at fastholde magten

Også i Georgien viser corona et stigende smittetal, men regeringen fastholder, at valget den 31. oktober kan gennemføres som planlagt.      

Som det rigtigt siges i en analyse fra tænketanken ”New Eastern Europe” (12.10.2020), er Georgiens valgsystem blevet ændret bort fra et majoritetssystem over mod et overvejende proportionalt system, hvor mandaterne i højere grad end før svarer til partiernes procentvise andel af stemmerne. At dømme efter de seneste meningsmålinger vil det regerende parti Georgiens Drøm vinde klart. Partiet står til at få et sted mellem 39 – 53 pct. af stemmerne, fulgt af Den Forenede Nationale Bevægelse (UNM) med et sted mellem 16 og 25 pct. Georgiens kontroversielle tidligere præsident Mikheil Saakashvili er knyttet til UNM. Han lever stadig i eksil i Ukraine.

En måling fra Tv-stationen Rustavi2 giver Georgiens Drøm hele 55 pct. mod UNMs blot 16. En del vælgere er stadig i tvivl. Derfor er det vigtigt for partierne at indfange de ubeslutsomme vælgere. Omkring 60 organisationer har meldt sig som valgobservatører med OSCE/ODIHR som vigtigste enkeltorganisation.

”Milliardæren Bedzina Ivashnivili, leder og grundlægger af Georgiens Drøm, slår under valgkampen på de positive resultater, som Georgien har opnået i de 8 år, hvor hans parti har haft regeringsmagten – eksempelvis associeringsaftalen og handelsaftalerne med EU, investeringerne i uddannelse og infrastruktur samt reformerne inden for retsvæsnet.”

Hellere EU end Rusland

I sit valgprogram slår Georgiens Drøm på emner som bekæmpelse af fattigdom og kamp mod den russisk-støttede løsrivelse af regionerne Sydossetien og Abkhasien. I programmet tales der også om at sende en ansøgning om georgisk EU-medlemskab i 2024. Politikken over for Rusland er dog mere pragmatisk, end vi oplever i Ukraine. Den Forenede Nationale Bevægelse (UNM) står for den klart hårdeste linje.

Milliardæren Bidzina Ivashnivili, leder og grundlægger af Georgiens Drøm, slår under valgkampen på de positive resultater, som Georgien har opnået i de 8 år, hvor hans parti har haft regeringsmagten – eksempelvis associeringsaftalen og handelsaftalerne med EU, investeringerne i uddannelse og infrastruktur samt reformerne inden for retsvæsnet. Dette stiller han over for de alvorlige fejltagelser, der blev begået, dengang UNM havde regeringsmagten. De er ikke  glemt af de fleste georgiere.

Om skribenten

Søren Riishøj

Søren Riishøj

Lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet. Tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).   Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER