Zaatari-lejren i den jordanske ørken huser mere end 80.000 flygtninge fra Syrien. Den danske lovgivning, der skal øge antallet af hjemsendelser - eller 'repatrieringer' - virker efter hensigten: en tredjedel flere forlader Danmark end i 2018. Foto: US State Department / Wiki Commons
7 min. læsetid

»Repatrieringsordningen er grundlæggende en god og attraktiv mulighed for, at udlændinge, der ønsker det, kan vende frivilligt tilbage til deres hjemland med økonomisk støtte,« lyder det fra Mattias Tesfaye, efter en ny opgørelse afslører, at 37 procent flere end sidste år har valgt at tage imod tilbuddet om en såkaldt repatrieringsydelse. Dansk Flygtningehjælp advarer mod at tale om, at de skal rejse tilbage.


Af Kim Kristensen

Stadig flere flygtninge og indvandrere tager imod tilbuddet om en såkaldt repatrieringsydelse. Det sker, efter at den daværende Løkke-regering og Danske Folkeparti tidligere på året – som en del af det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken – aftalte, at flygtninge med midlertidig opholdstilladelse også kan få økonomisk støtte til at rejse frivilligt hjem.

Ifølge en opgørelse fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg er der således sket en »væsentlig stigning« i antallet af repatrierede i de første otte måneder af 2019, hvor 321 allerede har taget imod tilbuddet. Det er 37 procent flere repatrierede set i forhold til 2018.

Antallet af repatrierede har ellers i en årrække ligget på 300. De seneste år er antallet steget noget – fra 301 i 2016 til 360 i 2018. Derudover viser opgørelsen, at der i perioden fra januar og til august var 39 syriske statsborgere, der repatrierede med støtte efter loven, siden de nye regler blev indført fra den 1. marts. Det svarer til 12 procent af de repatrierede i perioden.

»Repatrieringsordningen er grundlæggende en god og attraktiv mulighed for, at udlændinge, der ønsker det, kan vende frivilligt tilbage til deres hjemland med økonomisk støtte,« skriver Mattias Tesfaye og beskriver ordningen som »et rigtig godt tilbud«.

»Det gælder både for de udlændinge, som f.eks. aldrig er blevet integreret på det danske arbejdsmarked eller i det danske samfund, og for dem som har haft et langt arbejdsliv i Danmark, men nu ønsker at vende tilbage til hjemlandet«.

Aftalen medfører, at staten betaler for flybilletten samt næsten 140.000 kroner pr. voksen og 42.000 kroner pr.  barn som hjælp til at etablere sig i hjemlandet. Dertil kommer en lang række udgifter, for eksempel til skolegang og medicin, som den enkelte også kan få betalt af den danske stat.

64.100 i målgruppen

Senest er det blevet kritiseret, at personer med indvandrerbaggrund – der er født og opvokset i Danmark – også risikerer at få et brev med tilbud om en repatrieringsydelse.

Udlændinge- og integrationsministeren understreger dog – »for en god ordens skyld« – at kommunerne ikke er blevet pålagt at sende breve til et bestemt antal borgerne med information om repatrieringsordningen. Kommunerne er kun forpligtede til – som led i de samtaler de i forvejen holder i integrations- og beskæftigelsesindsatsen – at vejlede om mulighederne for repatriering, med henblik på at sikre en mere »systematisk og ensartet vejledningsindsats« fra kommunerne. Det er op til kommunerne selv at fastlægge, hvordan de nærmere ønsker at opfylde vejledningsforpligtelsen.

»Men vejledningen skal naturligvis tilrettelægges, så den er både relevant og tilpasset den enkelte borgers situation,« skriver Mattias Tesfaye.

Udlændinge- og integrationsministeren skønner, at 64.100 personer i alderen 18 år og derover både er omfattet af adgang til at søge repatrieringsstøtte efter loven, og er omfattet af de samtaler i beskæftigelses- og integrationsindsatsen, hvor kommunerne har en systematisk vejledningspligt. Tre ud af 10 personer i denne gruppe har oprindelse i Syrien.

Syriske flygtninge strejker i protest over forholdene i Ungarn, ved togstationen Keleti i Budapest 2015. Tre ud ti mennesker, der er omfattet af den danske repatrieringslov, skønnes at komme fra det borgerkrigshærgede Syrien. Foto: Mstyslav Chernov / Wiki Commons.

Lange udsigter

Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp, genkender stigningen i det seneste år – og ikke mindst siden lovændringen har gjort det muligt for de syriske flygtninge at få repatrieringsstøtte. Dansk Flygtningehjælp har gennem årene ofte fået henvendelser fra netop syriske flygtninge, som har forhørt sig om, hvorvidt det var muligt at få en sådan støtte. Og nogle benytter sig nu af muligheden, mens andre alligevel vil vente og se tiden an.

»Jeg oplever, at der generelt bliver snakket meget om repatriering rundt omkring, fordi folk enten har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller bare ikke føler sig særlig velkommen i Danmark,« siger Eva Singer.

»Muligheden for at få støtte er et godt tilbud til folk, som af forskellige grunde selv vælger det. Men det skal netop være noget, man selv vælger. Det skal nødigt være, fordi man flygter fra Danmark. Der er masser af gode historier om folk, som er rejst tilbage og som faktisk har været glade for den beslutning. Der hvor det bliver problematisk er selvfølgelig, når vi samtidig taler så meget om, at folk skal rejse hjem. At de skal rejse fra Danmark, lige så snart forholdene er blevet bedre i hjemlandet. Der er desværre kommet en opfattelse af, at alle flygter fra krige. Og så skal man rejse hjem, når der er fred og genopbygge sit hjemland! Men rigtig mange er ikke flygtet fra en krig. De er flygtet fra diktaturer: Lande som ikke overholder menneskerettighederne. I de tilfælde kan der gå 10 – eller måske 20 – år før forholdene ændrer sig så meget, at man i sikkerhed kan rejse tilbage«.

Muligheden for at få støtte er et godt tilbud til folk, som af forskellige grunde selv vælger det. Men det skal netop være noget, man selv vælger. Det skal nødigt være, fordi man flygter fra Danmark
Repatriering
Den danske stat betaler for en såkaldt repatrieringsydelse, hvis man er omfattet af ‘repatrieringsloven’, og ønsker at vende permanent tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland.

De følgende grupper af personer er omfattet af repatrieringsloven, og kan derfor modtage støtte til at forlade landet:

• Flygtninge

• Familiesammenførte til flygtninge

• Andre familiesammenførte udlændinge, som har haft opholdstilladelse i Danmark i 5 år

• Udlændinge, som har opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt før udlændingeloven af 1983, eller som er født i Danmark som efterkommere af disse

• Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab

Kilde:
Udlændinge- og Integrationsministeriet

DF: Ikke nok

Paradigmeskiftet er betegnelsen for en lang række lovændringer, der skal ændre på, at ni ud af ti flygtninge ender med at blive i Danmark permanent. Målet er, at flygtninge skal sendes ud, når der er fredeligt nok i deres oprindelsesland. Alternativet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre stemte imod Løkke-regeringens aftale med Dansk Folkeparti, mens Socialdemokratiet stemte for.

I dag mener Dansk Folkepartis medlem af indfødsretsudvalget, Morten Messerschmidt, ikke, at nok endnu benytter sig af tilbuddet om en repatrieringsydelse.

»Jeg synes, tallene er alt for små,« siger Morten Messerschmidt. »Vi har brug for en helt anden og langt stærkere hjemsendelsespolitik«.

Mattias Tesfaye ønsker endnu ikke at tage stilling til repatrieringsordningen. Udlændinge- og integrationsministeren vil afvente virkningen af de seneste ændringer af repatrieringsloven, før han iværksætter en evaluering af ordningen.

»Når evalueringen er afsluttet, vil jeg indkalde de partier, der står bag repatrieringsordningen til at drøftelser af hvorvidt, der er behov for ændringer,« skriver Mattias Tesfaye til udlændinge- og integrationsudvalget.

Jeg synes, tallene er alt for små. Vi har brug for en helt anden og langt stærkere hjemsendelsespolitik.

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.