Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
10. december. 2021

Replik: #MeToo-bevægelsen bør gå fra en revolutionær til en reformistisk tilgang

Solidaritets lederartikel tager fejl, når den beskylder Jes Dorph-Petersen for at skade hele #Me-too. Bevægelsen bør droppe den revolutionære tilgang, mener medlem af SF’s ‘mandegruppe’ Lars Nielsen.

Illustration: Solidaritet

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

I en leder i sidste uge forsøger redaktionsmedlem i Solidaritet, Emma Inge Hansen at mobilisere til et mediepres, der skal tie Jes Dorphs ihjel. Emma Inge Hansen maner et billede frem: “Lad ikke Jes Dorphs skjulte anklager skabe mistillid til #Me-Too-bevægelsen”. Her angriber hun Jes Dorph for hans udtalelser til Berlingske og Politiken: “Gennem hentydninger mellem linjerne og ved at gøre sig selv til offer, får Jes Dorph lov til at miskreditere hele #me-too bevægelsen.”

Det er forkert. Hansen skriver: “40.000 medlemmer. Så stor var den Facebook-gruppe, der blev dannet for at støtte Jes Dorphs, da han blev opsagt på TV2 efter anklager om seksuelle krænkelser. Og medier som Politiken har givet spalteplads til, at Jes Dorph fortæller sin side af sagen, og hvor hård oplevelsen har været for ham. Det skal de selvfølgelig have lov til – vi skal ikke tie nogen ihjel, og folk kan melde sig ind i de Facebook-grupper, de har lyst til”

Et spørgsmål om retssikkerhed

Men, men, men, skriver hun: “De, som er steget på Jes Dorphs sympatitog, bør alligevel stoppe op et øjeblik og tænke sig om”. Under overskriften “svært at kæmpe imod”, skriver Emma Inge Hansen:  “Problemet er, at Jes Dorph har succes med at fremstille sig selv som et uskyldigt offer i kamp mod en ond skurk, og at han i samme bevægelse – godt polstret med retoriske kneb – får underkendt hele #MeToo-bevægelsen. Det første er lidt irriterende, men drejer sig trods alt kun om et enkelt menneske. Det andet udgør en fare for at slukke én af de mest progressive og magtkritiske bevægelser, vi har set i nyere tid”.

“Det er korrekt, at #MeToo-bevægelsen er en magtkritisk bevægelse, men på kort tid har bevægelsen skiftet rolle til selv at være magthaver.”

Her er flere punkter, hvor jeg er uenig. Jes Dorph er et offer. Han skal bære tusinder af sager om sexisme på sine skuldre. Det blev hans lod, fordi han blev udvalgt som den bedst tænkelige skydeskive, man kan forestille sig. #MeToo-bevægelsen valgte det fagreste træ i skoven, og gik i gang med at fælde det. #MeToo-bevægelsen beder Jes Dorph om at sone tusinder af andres sexisme-synder. På det plan er Jes Dorph et offer. Han udtaler sig også væsentligt mere nuanceret end da anklagerne mod ham så dagens lys. Han fremstiller bestemt ikke sig selv som et uskyldigt offer.

Der er heller ikke tale om, at Jes Dorph eller Facebook-gruppen ‘Dig, mig og Jes Dorph’ ønsker at underkende hele #MeToo-bevægelsen. Gruppen vil derimod have fokus på retssikkerhed for mænd. Det er korrekt, at #MeToo-bevægelsen er en magtkritisk bevægelse, men på kort tid har bevægelsen skiftet rolle til selv at være magthaver! Den har evnen, viljen og magten til at sætte dagsordenen i dansk politik, når det gælder spørgsmål om sexisme.

Dermed er rollerne skiftet – og #MeToo kan i nogle sager ende som bøddel, som fremtidens historikere kan skrive bøger om, på linje med om Peter Øvig Knudsens bog om de danske stikkerlikvideringer. Modstandsbevægelsen levede i en krigstid, en revolutionær tid, og der røg nogle uskyldige mennesker med i kampens hede.

Drop den revolutionære tilgang

#MeToo-bevægelsen er voldsom. Vi har været vidne til flere selvmord i dansk sammenhæng og i udlandet. Billedet på modstandsbevægelsen er muligvis en overdrevet sammenligning, men pointen er vigtig: Der skal være retssikkerhed for de anklagede.

#MeToo bevægelsen er revolutionær. Den revolutionære tilgang forpester debatten flere steder på venstrefløjen. Revolutionen antænder sidebrande, og graver grøfter mellem venstreorienterede, der har mange andre ting at være fælles om og kæmpe for.

Vi risikerer at miste vores kollektive forstand. Vi nedslider venstrefløjens aktivister i en tøjlesløs vredesrus. Derfor må #MeToo-bevægelsen bevæge sig væk fra den revolutionære til en reformistisk tilgang.

Jes Dorph flytter sig også selv i Politiken og Berlingske. Her må man være bevidst om, at når han bevæger sig, så bevæger hans generations mænd sig med ham. Mænd følger ledere – det perspektiv burde man glæde sig over.

Lad Jes Dorph slippe af #MeToo-krogen. Han har allerede fået tusinde kritiske omtaler. Hvorfor fortsætte denne voldsomme kampagne, der kan betegnes som en slags ønske om ydmygelse og fornedrelse?

Emma Inge Hansen mener, at Jes Dorphs forklaringer “skaber mistillid til dem, som netop forsøger at gøre op med den sexistiske kultur”. Dette voldsomme angreb på hans ret til at ytre sig kan skabe angst hos andre mænd. Hvis Jes Dorph kan nedkæmpes og forhindres i at ytre sig om hans version om en sag, kan det også ramme andre mænd, som må se sig anklaget uden at have en afbalanceret mulighed for at tale til sit forsvar.

Du kan læse Emma Inge Hansens modsvar her


Om skribenten

Lars H. Nielsen

Lars H. Nielsen

Uddannet maskinsnedker (1992) og industritekniker (2002). Forfatter til jubilæumsskriftet “Vi har bygget på Vestegnen i 100 år” , aktiv i Fair Bidragssats, finanskritisk aktivist på Twitter. Blogger i gruppen "Kritiske Interessenter i Nykredit og Totalkredit. Medlem af SF's 'mandegruppe'. Læs mere