Replik: Om anarkistiske bekendelser

Det er glædeligt, at diskussionen om anarkisme er vundet frem igen under coronakrisen. Men begrebet dækker over meget mere end den personlige frihed, skriver dagens debattører i et svar til Uffe Elbæk.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger.

Har du lyst til at besvare dette eller et andet indlæg bragt på siden? Så skriv en Replik til Solidaritet

Af Rasmus Emil Hjorth og Mathias Hamza Mirza

I de forgangne uger, har der været nogle spændende debatter om medarbejderindflydelse på arbejdspladser, hvor Peter Westermann og Pelle Dragsted har skrevet indlæg om dets politiske succeser, udfordringer og historie.

I forbindelse med det, har Uffe Elbæk, MF og fhv. politisk leder af Alternativet, også skrevet et indlæg i Solidaritet, hvor han udvider den politiske diskussion, om hvordan mennesker får mere frihed. Her opfordres til en diskussion om den “solidariske anarkisme”, hvor Elbæk konstaterer, at: ”… tiden måske endelig [er] moden til en 2020-udgave af anarkismen”.

Det er forfriskende og supergode tanker. I denne coronatid har vi haft mulighed for at reflektere over, hvordan vi kan organisere samfundet anderledes. F.eks. har fællesskabsdiskussioner om, hvordan vi bedst har kunnet klare os igennem den økonomiske krise, vist sig at give resultater. Der var flertal i Folketinget for at give hjælpepakker til mange mennesker i nød. Dermed kan vi – efter ti års sparepolitik – åbne for en diskussion af, at samfundet kan være omstillingsparat til nye og bedre muligheder.

Det taler ind i den nye, transatlantiske bølge, hvor demokratiske bevægelser og tanker vinder frem, som vi har set med Jeremy Corbyn og Bernie Sanders’ græsrodssocialisme, der forsøges kopieret af både Enhedslisten og SF. Den primære forskel mellem græsrodssocialismen og Elbæks “solidariske anarkisme” har at gøre med mængden af frihed. Elbæk beskriver denne som et “fravær af frihed i små og store sammenhænge”, der lægger sig opad den socialistiske tradition. Derfor kalder han sig selv for anarkist.

Anarkisme er gensidighed og horisontal medbestemmelse

Uffe beskriver dog anarkisme meget vagt. Han reducerer derfor anarkismen til et frihedsbegreb, som vi mener mangler nogle klare, tydelige punkter. For os, som beskrevet af Pyotr Kropotkin, betyder anarkismen nemlig kampen for et samfund, hvor folk uden om staten, horisontalt bestemmer ting i deres nærområder, og hvor vi gensidigt hjælper hinanden.

Vi har skrevet dette indlæg, fordi vi ligesom Uffe Elbæk i længere tid har arbejdet for at fremme de anarkistiske idéer, så anarkismen bedst kan få gunstige muligheder for at vinde støtte blandt arbejderklassen i alle dens former og facetter. Det har vi sammen gjort med en masse andre i forskellige sammenhænge. Derfor har vi et par bemærkninger om Elbæks udlægning af anarkisme.

Elbæk skriver meget lidt om sin anarkisme. Der bliver sporadisk refereret i indlægget til en inspiration i den anarkistiske fortid, men denne stopper efter Anden Verdenskrig. Det er uklart ud fra hans indlæg, hvad hans holdning til moderne bevægelser – som f.eks. Occupy Wall Street og Extinction Rebellion – er, men det virker spøjst, hvis han mener at disse græsrodsgrupperinger, som sjældent er selverklæret anarkistiske, er anarkismens moderne udtryk.

Anarkismen herhjemme

Hvordan optræder anarkisme så i Danmark anno 2020? Vi har som aktivister beskæftiget os meget med spørgsmålet, og er uenige i Elbæks opfordring til at give anarkismen en renæssance. Den er allerede til stede i dag.

Anarkismen kommer f.eks. til udtryk i de anarkistiske bogcaféer, som de sidste par år har haft stor opblomstring. Bogcaféerne har vist sig at skabe enormt meget aktivitet, blandt andet ved at understøtte og sprede idéer om anarkisme. F.eks. afholdt FAB (De Forenede Anarkistiske Bogcaféer) en bogmesse, hvor der kom flere hundrede deltagere som interesserede sig for anarkisme. For et par år siden var der sågar et ‘stormøde for anarkister’, hvor diskussionen lød på, om det var muligt at lave en anarkistisk organisation.

Anarkismen lever i bedste velgående, og viser sit ansigt når muligheden byder sig. De danske (allerede) organiserede anarkister, viser sig ofte at være meget aktive mennesker, som garanteret har masser af indspark til debatten om en 2020 version af anarkismen.

Hvad er Alternativet?

Det er ikke første gang Uffe Elbæk skriver om anarkismen. Allerede til Elbæks første valgfest som politisk leder for Alternativet, citerede han Emma Goldman. Der er dog nogle uoverensstemmelser mellem anarkismens grundidealer og Elbæks politiske virke som MF’er, man bliver nødt til at tage i mente, da anarkismen afviser statslig magt som det mest gunstige. Anarkismen ser staten som en kløft mellem politikere og vælgere, og dermed en politisk afkobling fra virkeligheden. Det endda uden at nævne de mange politiske skandaler, som er opstået som følge af den magtmisbrug, politisk nepotisme og hemmelighedskræmmeri, som foregår bag Christiansborgs tykke mure.

Er Elbæk så en ‘uventet ven’ af anarkister? Det er dejligt, at han lægger op til diskussionen, men det er vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem anarkistiske metoder og anarkismen som grundanskuelse.

Det mindede ikke om anarkisme, da flere forhenværende medlemmer beskyldte Elbæk for at have bidraget til topstyring, mens han var politisk leder af Alternativet. Ligeledes kan begejstring for overstatsligt samarbejde, som EU – der tilskynder politisk nepotisme, en bevarelse af FRONTEX og arbejder mod den danske fagbevægelses suverænitet – ikke ses som værende synderlig anarkistisk. EU er i dag en arena, hvor Europas økonomisk stærkeste lande dominerer den politiske dagsorden.

Den anarkistiske debat, som der er behov for, bør være forankret i de allerede eksisterende organisationer. Der skal også laves politiske mål, der peger mod hvordan, vi bedst kan skabe solidariske netværk for anarkismen.

Læs også: Uffe Elbæk: En anarkists bekendelser