4 min. læsetid

Coronakrisen har yderligere styrket argumenterne for, at større selvforsyning, høje valutareserver og mindre gæld er vejen frem for Rusland.


Af Søren Riishøj

Søndag 22. marts var antallet af smittede med coronavirussen i Rusland steget til 367 – en stigning på 61 på én dag – og heraf var de 54 i hovedstaden Moskva.

Sådan lyder den seneste melding fra det nationale anti-coronavirus center.

Smitten er bragt til Rusland fra udlandet – fra Europa – og viceministerpræsident Tatyana Golikova erklærer, at der ikke er grund til panik. Metroen i Moskva er da heller ikke blevet lukket. Der er også en tro på, at smitten vil mindskes i april og maj. 163.000 tests er blevet gennemført, siges det.

Dmitri Trenin advarer dog i en analyse for tænketanken Carnegie Endowment om, at smitten er et alvorligt problem for Rusland. Der er nemlig blevet rejst kritik af myndighedernes håndtering af coronakrisen som for eksempel den langsomme evakuering af russere fra den kinesiske millionby Wuhan – og for ikke i tide at have truffet de nødvendige hårde foranstaltninger mod smitten.

Kina var bestemt ikke tilfreds, da Rusland lukkede den 4.300 kilometer lange grænse, og derudover screenede kinesiske turister i Moskva for sygdommen.

Kina er blevet en vigtig partner for Rusland. Derfor har de russiske myndigheder rost Kinas indsats mod smitten og gentaget det kinesiske synspunkt, at virussen er blevet USA’s biologiske våben rettet imod landets voksende økonomiske styrke globalt. Ruslands præsident Vladimir Putin og den kinesiske præsident XI Jinping har talt sammen over telefonen og er blevet enige om at arbejde tæt sammen, når det gælder medicinsk forskning på området.

Men coronavirussen har også betydning for Ruslands andre nabolande. Ruslands lukning af grænsen til Hviderusland er således blevet skarpt kritiseret af den hviderussiske præsident Lukasjenko. Grænserne til Georgien og Ukraine er også helt lukkede.

Kontakt til Italien

Vladimir Putin har været i telefonkontakt med Italiens ministerpræsident Giuseppe Conte, og Rusland vil sende eksperter i bekæmpelse af infektionsudbrud til landet. Forholdet til USA er også blevet påvirket. Før udbruddet af epidemien regnede de fleste i Moskva med, at genvalg af Donald Trump som præsident var mest sandsynligt. Nu er der rejst tvivl. Moskva er begyndt at indrette sig efter en mulig sejr for den formodede, demokratiske præsidentkandidat Joe Biden.

“Før udbruddet af epidemien regnede de fleste i Moskva med, at genvalg af Donald Trump som præsident var mest sandsynligt. Nu er der rejst tvivl. Moskva er begyndt at indrette sig efter en mulig sejr for den formodede, demokratiske præsidentkandidat Joe Biden”

Oven i dette kommer så følgerne af de dramatiske fald i olie- og gaspriserne og sammenbruddet i forhandlingerne i OPEC om regulering, underforstået en nedsættelse af olieproduktionen. Rusland har ikke accepteret en nedsættelse af olieproduktionen, og olieprisen er lige nu den laveste siden 2003.

Det betyder, at det bliver ekstra svært for den russiske regering at indfri løfterne til vælgerne om højere sociale ydelser og større minimalløn. Det har gjort indtryk i Moskva, at asiatiske lande som Kina, Sydkorea og Japan har været hurtigere til at begrænse udbredelsen af smitten end de europæiske lande og USA.

Coronakrisen har yderligere styrket argumenterne for, at større selvforsyning, høje valutareserver og mindre gæld er vejen frem for Rusland. Argumenter som bruges flittigt op til folkeafstemningen om ændringerne af den russiske grundlov, der efter planen skal løbe af stablen den 22. april.

Forudsat at coronakrisen tillader det.


Søren Riishøj er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, og er tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).