S-regeringen indrømmer: Aktieforslag øger alligevel uligheden

»En pose penge til de rigeste, som i stedet kunne være blevet brugt til at ansætte flere pædagoger, sosuassistenter og folkeskolelærer,« lyder det fra Enhedslisten, efter regeringen indrømmer, at aktieforslag ikke mindsker uligheden. Tværtimod..

Af Kim Kristensen

Først mente de, at det øgede uligheden. Så at det tværtimod mindskede ulighed. Men nu indrømmer Socialdemokraterne, at den foreslåede forhøjelse af loftet på aktiesparekontoen – og altså hvor mange penge der kan sættes ind på kontoen – faktisk øger uligheden. Også selv om det ikke er meget.

»Det skønnes, at en forhøjelse af loftet over aktiesparekontoen til 100.000 kr. indebærer en marginal forøgelse af indkomstforskellene, som målt ved Gini-koefficienten svarer til en ændring på 0,00 pct.-point ved afrunding på 2. decimal (hvilket betyder, at skatteministeren runder ned på de efterfølgende decimaler, red.),« oplyser skatteminister Morten Bødskov (S) således i et svar til Folketingets skatteudvalg med henvisning til målet for ulighed.

Beregningen kommer efter, at regeringspartiet i forbindelse med behandlingen af lovforslaget om at hæve loftet fra 50.000 kroner og op til 100.000, ellers har understreget, at det ikke bare handler om at gøre det nemt og attraktivt for almindelige danskere at investere i aktier. »Det her er også en måde, hvorpå vi kan bekæmpe en økonomisk ulighed i samfundet, som ellers er tiltagende,« har skatteordfører Troels Ravn forklaret.

De højeste indkomster benytter ordning

I dag erkender Troels Ravn, at forslaget om at hæve loftet »stort set ikke har nogen virkning på indkomstfordelingen«.

»Man kan i hvert fald ikke udlede, at det øger uligheden i nogen nævneværdig grad,« siger skatteordføreren. »Omvendt kan jeg selvfølgelig så heller ikke udlede, at det mindsker – eller imødegår – en stigende ulighed at forhøje loftet på aktiesparekontoen. Men min præmis er også, at der bliver skabt en aktiekultur, hvor mennesker med en almindelig indkomst også køber aktier – som man har set i andre lande. Det kan man selvfølgelig ikke vide, fordi det er en ny ordning, så vi har endnu ikke set nogen effekt. Jeg må medgive, at indtil nu har det været dem med de højeste indkomster, som har benyttet sig af ordningen«.

Det var da også det, som Socialdemokratiet mente i sin tid, da den daværende Løkke-regering foreslog aktiesparekontoen.

Aktiesparekontoen er en særlig konto i et pengeinstitut, hvor man har kunnet placere op mod 50.000 kroner i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Fordelen er, at afkastet bliver beskattet med en fast sats på 17 procent – mod 27 eller 42 procent, hvis man investerer uden for kontoen. Alle aktieindkomster over 54.000 kroner beskattes med de 42 procent.

Regeringen havde under forhandlingerne om den såkaldte erhvervsaftale med De Radikale og Dansk Folkeparti ønsket at sætte loftet over aktiesparekontoen på 500.000 kroner. Men Dansk Folkeparti stod fast på, at loftet kun skulle være på 50.000 kroner. Og i stedet blev partierne så enige om hvert år at tage stilling til at hæve loftet med 50.000 kroner – indtil loftet i 2022 kunne ramme 200.000 kroner.

»Øget social ulighed«

Godt nok stemte Socialdemokratiet for forslaget – mens Enhedslisten, Alternativet og SF stemte imod – men det senere regeringsparti var dengang modstander af at hæve loftet fra de 50.000 kroner af frygt for, at det netop ville »medføre en øget social skævhed«. Årsag: Den typiske lønmodtager vil ikke være i besiddelse af frie midler i den størrelsesorden.

»Det ligner en mulighed for ad bagvejen at kunne give en skattelettelse til de mest velstående danskere, ved at der åbnes op for en forhøjelse af loftet,« konstaterede Socialdemokratiet i betænkningen til lovforslaget.

Efterfølgende afviste Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, i 2018 endda ikke bare at hæve loftet på aktiesparekontoen. Afvisningen var et af fire højtprofilerede tiltag, der skulle »sættes ind over for den stigende ulighed i formueindkomster« (de tre andre var afskaffelse af topskatterabatten på store kapitalindkomster, tilbagerulning af skattelettelsen på høje aktieindkomster og ingen forhøjelse af investorfradrag). Forslagene om en øget skat på store formueindkomster kom i forlængelse af Socialdemokratiets forslag om at begrænse toplønninger og at indføre en topskat på høje arveindtægter – og indgik alle i udspillet »Danmark er for lille til store forskelle«.

»Den velstand, vi ser i toppen, har medvirket til en usund udvikling, hvor få gevinster fortrænger langsigtede investeringer til fordel for hele landet,« forklarede Mette Frederiksen. Den senere statsminister pegede på, at den rigeste procent på blot to årtier har fordoblet deres andel af den samlede formueindkomst. Det betyder, at halvdelen af den samlede indkomst fra aktier og lignende nu går til bare én procent af befolkningen.

Konto for mænd

Af samme årsag advarer Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Oxfam Ibis i dag mod at hæve loftet. Et svar fra skatteministeren til skatteudvalget afslører samtidig, at ikke bare er det de mest velhavende, som benytter sig af muligheden for at sætte penge ind på aktiesparekontoen. Det er mændene, som gør det. I dag er der oprettet 54.000 aktiesparekonti, hvoraf de 70 procent er oprettet af mænd og de 30 pct. af kvinder.

Gini-koefficienten

• Redskab til at angive ulighed i indkomstfordelingen. Hvis alle mennesker havde samme indkomst, ville Gini-koefficienten være 0, mens den ville være 1 i den tænkte situation, at én person havde al indkomst i samfundet.

• Ligger i de skandinaviske lande ligger på omkring 0,26, mens den i USA er omkring 0,39. De fleste øvrige OECD-lande har Gini-koefficienter, som placerer sig imellem disse værdier.

• Ifølge Danmarks Statistiks nationale opgørelse er Gini-koefficienten i Danmark steget til omkring 0,28 i 2015. Ved årtusindeskiftet var Gini-koefficienten i Danmark omkring 0,24

Kilde: Den Store Danske, Gyldendal

+

Troels Ravn understreger dog, at regeringen fortsat ønsker at bekæmpe den stigende ulighed. Hvilket både kan ske ved at tage noget fra de mest velstillede og/eller ved at de give mindre velstillede bedre muligheder for også at investere deres penge og dermed få del i de senere års aktiegevinster (før coronakrisen!).

»Vi skal i hvert fald have gjort noget ved uligheden, for den er usund og truer sammenhængskraften,« siger skatteordføreren.

»Men når alt det er sagt, så må jeg jo også være ærlig og sige, at hævelsen af loftet er et ønske, som De Radikale har båret frem. Vi står selvfølgelig ved vores handling, men i politik handler det jo både om at give og tage. Vi fik en rigtig god finanslovsaftale med masser af socialdemokratisk politik – og så har vi altså et støtteparti, nemlig De Radikale, som meget gerne vil have hævet loftet. Jeg er ikke sikker på, at vi ellers ville have foreslået det, men i virkeligheden er det spørgsmål ikke så interessant. Man kan nemlig ikke isolere en hævelse af loftet og stille det op på den måde og altså spørge, om vi ellers kunne være kommet på ideen«.

Enhedslisten: Det vi hele tiden har sagt

Finansminister Nicolai Wammen (S) budgetterede heller ikke i finanslovforslaget for 2020 med at hæve loftet til 100.000 kroner. I stedet forventede finansministeren på det tidspunkt indtægter for 60 millioner kroner næste år og 140 millioner kroner fra 2022 og frem ved at bibeholde loftet. Hvilket måske ikke overraskende fik støtte fra Alternativet, SF og Enhedslisten, hvorimod De Radikale lige så forventeligt krævede loftet hævet til 100.000 kroner.

“Skatteministerens svar bekræfter jo, hvad vi hele tiden har sagt: Nemlig at det selvfølgelig ikke øger ligheden at øge loftet. Tværtimod. Det øger uligheden en smule. Det er de rigeste, som kan bruge muligheden, for det er de rigeste, der i forvejen har aktier”

Rune Lund, skatteordfører (Ø)

Under finanslovsforhandlingerne kom De Radikale dog ikke igennem med ønsket om at hæve loftet – og partiet erklærede derfor efterfølgende, at det i første omgang ville prøve at samle et flertal uden om regeringen til alligevel at gøre det.

»Det er det flertal, der indførte aftalen, som skal gennemføre det,« erklærede den radikale folketingsgruppes næstformand, Sofie Carsten Nielsen (R) ved den lejlighed. »Vi vil selvfølgelig ikke bede Enhedslisten om at bære det igennem«.

Men når Morten Bødskov nu alligevel har fremlagt lovforslaget om at hæve loftet til de 100.000 kroner, så »sker det efter forståelse med Radikale Venstre«, som han udtrykker det.

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, har heller ikke tænkt sig at bære regeringens forslag igennem: »Skatteministerens svar bekræfter jo, hvad vi hele tiden har sagt: Nemlig at det selvfølgelig ikke øger ligheden at øge loftet. Tværtimod. Det øger uligheden en smule. Det er de rigeste, som kan bruge muligheden, for det er de rigeste, der i forvejen har aktier – og penge til at købe endnu flere. Med andre ord er det en pose penge til de rigeste, som i stedet kunne være blevet brugt til at ansætte flere pædagoger, sosu-assistenter og folkeskolelærer«.

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.