Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
22. august. 2019

Samvittighedens Stemme

I USA sidder Jalil Muntaqim i fængsel på 48. år. Han er blandt de politiske fanger,som har været fængslet siden begyndelsen af 1970’erne, hvor amerikanske borgere blev uretmæssigt fængslet ved hjælp af det hemmelige FBI-program COINTELPRO, der producerede falske anklager. Resultatet blev langvarige fængselsdomme til mennesker, der blev stemplet som statens fjender.

Fra Ulla Jessings traditionsrige påskefrokost, 2019. Foto: Bjørn Meidell

95 års-fødselaren Ulla Jessing er utrættelig i sit forsvar for udsatte mennesker. Flygtninge, børnene på Sjælsmark, besatte palæstinensere eller individer med dårlige økonomiske vilkår. Trods sin høje alder giver hun hyppigt udtryk for sine synspunkter i læserbreve i Politiken eller Information. Tidligere havde hun en blog på det venstreorienterede debatforum Modkraft.


Af Bjørn Meidell

Ursula Friedländer, som hun oprindeligt hed, blev født 1924 i den tyske by Holzminden, hvor hun havde en tryg opvækst – før Hitlers magtovertagelse. Men da nazisterne fik flertallet, blev livet et mareridt for byens jøder. Ulla Jessing måtte forlade den offentlige pigeskole, og familien var tvunget til at flytte til Berlin, hvor hun kom på en privat, jødisk skole. Hun var afskåret fra at opleve legene på det olympiske stadion i Berlin i 1936. Til gengæld fik hun Krystalnattens ødelæggelser og forfølgelser tæt ind på livet i november 1938, da hun morgenen efter var på vej til skole.

Et halvt år senere lykkedes det forældrene at få deres 14-årige datter til England med en børnetransport. Selv måtte de blive i Tyskland. Ulla så dem aldrig igen – de omkom i Auschwitz.

Da nazisterne fik flertallet, blev livet et mareridt for byens jøder. Ulla Jessing måtte forlade den offentlige pigeskole, og familien var tvunget til at flytte. Efter Krystalnatten kom den 14-årige datter til England med en børnetransport
Holzminden, hvor Ulla Jessing var født og opvokset. Efter Krystalnatten blev det ubærligt for mange jøder at blive boende i Tyskland. Det lykkedes for 14-årige Jessing at komme til England med en børnetransport. Foto: Wiki Commons

Metalarbejder og tillidskvinde på Rolls Royce

Ulla overlevede Verdenskrigen og den tyske blitz over London som klinikassistent for en tandlæge. Hun blev en del af det kommunistiske immigrantmiljø, boede i kollektiv, og mødte bl.a. den østrigske digter Erich Fried og collagekunstneren John Heartfield.

Senere blev hun metalarbejder på Rolls Royce i Glasgow, der leverede flymotorer til Den Røde Hær. Kun 20 år gammel blev Ulla tillidsrepræsentant for de kvindelige arbejdere. Da hun mødte op i fagforeningen for at betale kontingent, antog bestyrelsen, at hun kom på sin fars vegne.

Ulla blev en del af det kommunistiske immigrantmiljø, boede i kollektiv, og mødte bl.a. den østrigske digter Erich Fried og collagekunstneren John Heartfield

Fra DDR til Danmark

Efter krigen søgte Ulla Jessing tilbage til den østlige del af Tyskland for at være med til at skabe et bedre samfund. Hun mødte danskeren Jørn på et ungdomsmøde i Berlin i 1951. Året efter giftede de sig og flyttede til København. Ulla Jessing blev ansat af det østtyske nyhedsbureau ADN og har været medlem af den udenlandske presseforening i København i 65 år, hvor hun har haft forskellige tillidsposter. Samtidig med arbejdet som journalist studerede Jessing kultursociologi ved Københavns Universitet og arbejdede for et bedre arbejdsmiljø.

Ulla Jessing. Foto: Modkraft

Med udgangspunkt i sine livserfaringer har Ulla Jessing engageret sig i kampen for historiens ofre, bl.a. med vidnesbyrd på gymnasier og DR P1 om holocaust. Mange hundrede læserbreve er det blevet til med kommentarer om især de israelske bosættelser og apartheidmuren.

95-års fødselaren er en kosmopolitisk nyhedsnarkoman, der dagligt lader sig informere af BBC World og tyske satellitkanaler, hvorefter hun ofte sætter sig hen til sin PC med inspiration til et nyt læserbrev.

For nylig har hun udtrykt sin glæde over valgresultatet og muligheden for bedre forhold for børnene på Sjælsmark. Hun er overordentlig gæstfri og inviterer gerne hjem til sig i højhuset på ottende etage i Sorgenfri; hvad enten det drejer sig om israelske soldater fra ’Breaking the Silence’, eller et menneske hun har mødt på sin vej.

Fødselaren har en stor familie – to døtre, fem børnebørn og tolv oldebørn – og føler sig hjemme og velintegreret i sit fjerde hjemland, samtidig med at hun holder fast i sine rødder. For nogle år siden tog hun plads på Olympia Stadion i Berlin. OB spillede UEFA-cup, og et af Ulla Jessings børnebørn – Martin Borre – var med på holdet.

13. juni 2019 modtog hun erstatning for sin flugt med børnetoget for 80 år siden.

Hvis man vil læse mere om Ulla Jessing, bragte Information for en del år siden denne større artikel om Ulla.


Bjørn Meidell er cand. mag. i samfundsfag og historie. Han har bl.a. udgivet bøgerne “Slået med beundring: Fascination, Flugt og Frihedskamp” (2005), “Frygt og Fryd i Damaskus” (2010), og “Bag Muren – Hverdag i en Apartheidstat” (2015) om situationen i det besatte Palæstina.

.


Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER