Sandheden om Sass

10 min. læsetid
Henrik Sass Larsen. Foto: Socialdemokratiet

Han har kaldt Enhedslisten for »ekstremister« og Alternativet for et »blufnummer«. Hvis én person står i vejen for et samarbejde mellem en socialdemokratisk regering og venstrefløjen, efter det kommende folketingsvalg, er det Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen. Nu har to journalister sat sig for at afsløre sandheden om den »mytologiske« politiker i en kommende biografi


Af Kim Kristensen

»Det er klart, at da vi læste artiklen i Politiken, så tænkte begge: Okay, ryger projektet der?«

Henrik Qvortrup læner sig tilbage i sofaen tænker tilbage på slutningen af februar, hvor Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i et interview afslørede at have lidt af en depression, som han først nu er ved at komme sig over. Sammen med Thomas Foght har Henrik Qvortrup denne eftermiddag beslaglagt et tomt kontor på forlaget, People’s Press, der deler hus med Radio24syv i det indre København. Begge journalister har deres gang på radiokanalen, hvor Thomas Foght arbejder i den såkaldte gravergruppe, mens Henrik Qvortrup er vært på programmet »Q&A«. Samme morgen har Dansk Folkeparti krævet, at Radio24syv kommer til Jylland og Henrik Qvortrup har forinden spøgt med, at for ham vil det ikke være nogen luftforandring. Jydske Bank har allerede flyttet optagelserne af hans, og bankens, talkshow »Borgen Late Night« til hovedsædet i Silkeborg.

»Projektet«, Henrik Qvortrup frygtede for, er deres kommende biografi om netop Henrik Sass Larsen, som efter planen skal udkomme til oktober.  »Hvis Henrik Sass Larsen nu havde erklæret sig syg, deprimeret, så tror jeg egentlig, at vi var stået af,« fortsætter Henrik Qvortrup. »Man kan jo ikke lave det nærgående portræt af en mand, som vi gerne vil, hvis han har sagt time out; jeg er syg. Men når han så erklærer sig fit for fight – og gerne vil være finansminister – så har vi jo begrundelsen på et sølvfad for at skrive biografien om ham«.

Suzuki-Torben

I interviewet erklærer Henrik Sass Larsen sig nemlig klar til at overtage den finansministerpost, han stod til at overtage forud for regeringsskiftet i 2011 for blot under regeringsforhandlingerne at blive indhentet af sin fortid i form af forbindelsen til rockeren Torben Ohlsen Jensen – bedre kendt som SuzukiTorben. Ikke blot lægger den socialdemokratiske gruppeformand endnu engang billet ind på posten. Henrik Sass Larsen mener, at han er blevet klogere; er dygtig til at forhandle og sætte sig ind i tingene.

»At være finansminister handler jo ikke om at skyde sig igennem. Tværtimod handler det om at skabe alliancer og forstå, hvad ens med- og modspillere vil have for at være med i en aftale,« som gruppeformanden forklarer (uden at love netop denne post, har den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, kaldt sig »tryg« ved, at han kan bestride en ministerpost).

Hvis der er noget Henrik Sass Larsen er kendt for er det ellers hans manglende forståelse for sine angivelige medspillere, nemlig en eventuelt kommende socialdemokratisk regerings støttepartier på venstrefløjen. Gruppeformanden har kaldt Enhedslisten for »et ekstremt, venstreorienteret parti, der ønsker sig et klasseløst, kommunistisk samfund«, Alternativet for et »blufnummer« og, senest, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for »ødelæggende«. Er der en person som står i vejen for et samarbejde mellem en sådan socialdemokratisk regering og venstrefløjen, efter det kommende folketingsvalg, er det ham.

»Den upyntede historie«

»Der er nærmest noget mytologisk over Henrik Sass Larsen,« siger Thomas Foght. »Det er som om, at ingen kender gruppeformanden helt, hvilket gør ham til en spændende figur«.

Mens Henrik Qvortrup har skrevet flere politiske bøger og biografier – senest sammen med Lars Trier Mogensen »For enhver pris« om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans er regering – er det Thomas Foghts første af slagsen. Han har netop modtaget en pris for sin artikel- og radioserie »Kina i kulissen«, hvor Radio24syv har afdækket hvordan Kinas diplomatiske indflydelsesvirksomhed har forsøgt at ligge et pres på Danmark og danske institutioner.

Henrik Qvortrup, som på Twitter har beskrevet biografien som »den upyntede historie om den uortodokse og magtfulde politiker«, er enig i udtrykket mytisk.

»Meget som er sket de senere år – på godt og ondt – i Socialdemokratiet kan forklares med Henrik Sass Larsen. Særligt siden Helle Thorning-Schmidt blev formand i 2005 har Henrik Sass Larsen tilhørt inderkredsen i partiet. Hans forhold til De Radikale har været skæbnesvangert for Socialdemokratiet, han er central for forståelsen af dynamikken i den socialdemokratiske folketingsgruppe – og han står til at blive Danmarks næste finansminister. Han er bare et omdrejningspunkt for dansk politik de seneste 15 år«.

Henrik Qvortrup og Thomas Foght understreger, at det ikke bliver en »privat-privat biografi«. Men når der er tale om Henrik Sass Larsen, er det svært at skelne mellem den private og den offentlige person – som det netop er tilfælde med hans sygdomshistorie. Den socialdemokratiske gruppeformand – og statsrevisor – valgte at stå frem, efter at Ekstra Bladet havde afsløret, at han ikke var mødt op til adskillige møder i sidstnævnte sammenhæng. Et arbejde, han får 330.000 kroner om året for at varetage.

Anonyme kilder

Henrik Qvortrup er berømt/berygtet for brugen af anonyme kilder i sin bøger, og biografien om Henrik Sass Larsen bygger også på sådanne kilder. Selv hovedpersonens eventuelle deltagelse vil de to forfattere ikke afsløre noget om. Men Henrik Sass Larsen ved, at de skriver biografien

»Så må vi jo se, om det er en af de fire gange om året, hvor han giver et interview,« siger Thomas Foght med henvisning til, at den socialdemokratiske gruppeformand sidste år meddelte, at han kun agtede at stille op til interviews én gang i kvartalet.

Ifølge Henrik Qvortrup er der nu engang historier som ikke vil kunne skrives, hvis der var navn, adresse og telefonnummer på kilderne.

Henrik Qvortrup og Thomas Foght. Fotos: Facebook og Twitter.

»Hvis man skulle skrive en bog om Henrik Sass Larsen med navngivne kilder, ville det blive noget makværk,« siger Henrik Qvortrup. Kilderne ville nemlig være bange for at udtale sig kritisk om gruppeformanden. Og med rette.

»Henrik Sass Larsen har mere end en gang banket hovedet ned i folk,« siger Henrik Qvortrup. »Det er nærmest hans specialitet. Selv om det selvfølgelig vil se underligt ud, at en mand som lige har været ude og opfordre til, at man passer på ham, fordi han er skrøbelig, så samtidig banker hovedet ned i maven på folk. Men selvfølgelig er de bange for ham. Sådan er det. Eller de har i hvert fald respekt for ham, hvilket også skyldes, at han er så tæt på Mette Frederiksen«.

Magtmennesket

Den politisk alliance mellem Henrik Sass Larsen og Mette Frederiksen som tidligere har befundet sig på hver sin fløj i Socialdemokratiet, han til højre og hun til venstre (eller mere til venstre), har sikret gruppeformandens nuværende position som partiets nummer to.

Allerede som formand for DSU stødte Henrik Sass Larsen ind i den da yngre, højtråbende partifælle fra Nordjylland. Det møde beskrev Mette Frederiksen, da hun i 2016 talte ved hans 50-års reception.

»Jeg holdt et af mine – synes jeg selv – veloplagte flammende indlæg, og du sad demonstrativt og læste avis. Da jeg var færdig med mit indlæg, sænkede du avisen en lille smule, rystede opgivende på hovedet – og læste videre«.

Selv er Henrik Sass Larsen ikke kendt for at kunne fange tilhørerne. Tværtimod.

Gruppeformandens magt i Socialdemokratiet er omvendt proportional med hans personlige popularitet. Ved det seneste folketingsvalg måtte Henrik Sass Larsen tage til takke med 7201 personlige stemmer – en tilbagegang fra 2011, hvor han fik 7352. Til sammenligning fik partifællerne Magnus Heunicke og Astrid Krag ved folketingsvalget i 2015 henholdsvis 17.864 og 14.898 personlige stemmer i Sjællands Storkreds, hvor de alle tre var opstillet.

»Henrik Sass Larsen har været god til at spille på det klaviatur, som den socialdemokratisk folketingsgruppe er,« forklarer Henrik Qvortrup. »Hvor andre måske føler sig begrænset af de fraktioner, som der traditionelt har været i folketingsgruppen, har han udnyttet det ved at allierede sig med de rigtige og spille grupper og folk ud mod hinanden. Der er givetvis ting, Henrik Sass Larsen er drevet af ideologisk, hvoraf mange har afsæt i hans barndomsoplevelser: Henrik Sass Larsen afskyr folk, han mener har det for nemt; dem som er født på livets solside, og ikke kan forstå problemerne for andre, som ikke har haft det så nemt. Men det er nok også det nærmeste man kommer en ideologisk overbevisning hos Henrik Sass Larsen. Hans drivkraft er ikke en omkalfatring af samfundet eller nogle ideologiske betragtninger. I stedet er det spillet om magten. Det at tage og beholde magten«.

Koldkrigsretorik

Kristeligt Dagblad har i et portræt af Henrik Sass Larsen opsummeret summen af ham som »H. C. Hansen garneret med PH-lamper og Tony Blair«. Sikkert er det i hvert fald, at gruppeformanden nogle gange kan lyde som et ekko af den tidligere partiformand og statsminister, som under den kolde krig var med til at oprette og drive den private efterretningsorganisation Firmaet, som med støtte fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og CIA holdt øje med danske kommunister. »En god kommunist ligger under spærregrænsen,« som Henrik Sass Larsen forklarede i sin tale den 1. maj i 2013.

Ifølge Henrik Qvortrup er der ikke nogen forklaring på Henrik Sass Larsen politiske tourettes syndrom. Der er afgørende politiske forskelle mellem Socialdemokratiet og dets støttepartier. Naturligvis. Men gruppeformanden bærer sin del af ansvaret for, at stemningen i rød blok, med BT’s ord, er »nogenlunde lige så hyggelig som et af de sidste afsnit af en sæson af ”Paradise Hotel”, hvor alle har forsøgt at backstabbe alle«.

»Hvem glemmer ikke, hvor dyrt det var, at han før folketingsvalget i 2011 hånede De Radikale og erklærede, at de ikke kom til at flytte et komma,« siger Henrik Qvortrup. »Mon ikke at han selv, rent intellektuelt, kan regne sig frem til, at det ikke er så smart? Men han taler bare ikke pænt til De Radikale eller skjuler, at han synes, at Alternativet er bundlatterligt. Jeg kan ikke forestille mig noget, der ligger længere fra Henrik Sass Larsens verdensanskuelse end Uffe Elbæk i grønt bastskørt. Der er så andre politikere, der er bedre til at skjule det, men han synes bare, at det er så meget hat og briller, at det bliver han nødt til at lade komme ud«.

Menneskejagt

Henrik Sass Larsen fortæller i interviewet med Politiken, at det har været en overvindelse for ham at fortælle om depressionen, fordi han altid har været et meget privat menneske og mener, at Ekstra Bladets »menneskejagt« har været medvirkende til sygdommen. Efterfølgende har Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, skrevet på Facebook, at sagen om Henrik Sass Larsen burde være privat.

»Det privilegium mener nogle medier åbenbart ikke, man kan have som folkevalgt, og det gør mig bekymret på demokratiets vegne, for det pres, vi ofte er under døgnet rundt, er ikke sundt. Hvis der ikke er plads til at være menneske i politik, så ender vi netop med politikere uden medmenneskeligheden i behold«.

De to forfattere afviser imidlertid at tage særlige hensyn til Henrik Sass Larsen.

»Man skal tage hensyn til folk, som er ramt af en depression. Selvfølgelig. Men man kan ikke både sige: Pas på mig, jeg er skrøbelig, I må ikke jagte mig – og så samtidig sige: Jeg vil gerne være Danmarks næste finansminister. Det er en modsætning,« siger Henrik Qvortrup og Thomas Foght tilføjer:

»Han har meldt sig klar og det er det, vi kan forholde os til. Og Mette Frederiksen har sagt, at han er en god kandidat«.