Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
13. april. 2023

Selvstændighed og abort på dagsordenen i Færøerne

Kampen for færøsk selvstændighed står højt på den politiske dagsorden for Det Republikanske Parti (Tjóðveldi). Ved lagtingsvalget i december blev partiet en del af det færøske Landsstyre.

Hervør Pálsdottir og partiet Republikanerne i Færøerne fører kampen for et selvstændigt færøsk velfærdssamfund. Foto: Jonas Paludan

På baggrund af valgresultatet mødtes jeg i Lagtinget med partiets gruppeformand Hervør Pálsdóttir til en samtale om, hvilken betydning valget vil få for kampen for selvstændighed, for øernes fremtid, samt om kampen for fri abort.

Abortlovgivningen fra 1956 er fortsat gældende i Færøerne. Hervør Pálsdóttir har været en markant og aktiv stemme for at få denne lovgivning ændret, så den fri abort også kommer til at gælde på Færøerne.

Interview med Hervør Pálsdottir

Der har været valg i Færøerne i december, og du er nu med i et regeringsparti. Hvad betyder det for Republikanerne?

– Det betyder meget at vi er kommet i regering igen og at vi kan få indflydelse både på politikken i folks dagligdag, men også for vores nation. Vi kan komme lidt tættere på selvstændighed. Sidst vi var i regering, fik vi en aftale med regeringspartierne om, at vi kunne lave nogle overtagelser af de områder som styres af Danmark. Nu har vi skåret i bloktilskuddet (bloktilskuddet er på 641,8 mio. kr. årligt, red.), hvad vi synes er et meget stort skridt. Det er ikke sket i tyve år.

Hvis du skal beskrive republikanernes politiske projekt ganske kort, hvordan ville du så gøre det?

– Vi plejer at sige med en enkelt sætning, at vi kæmper for et ligestillet folk i et ligestillet land. Vi skal blive et selvstændigt land, som bliver ligestillet med andre lande, så vi kan samarbejde og lave politik med andre lande. Hvis vi bliver et selvstændigt land, kan vi kæmpe for vores folk, så de får en bedre hverdag på Færøerne.

Som en del af rigsfællesskabet har Færøerne lovgivende magt i såkaldte særanliggender, mens fællesanliggender (eks. valuta og udenrigspolitik) bestemmes i det danske folketing. Øerne har to mandater i det danske Folketing. De kommer fra henholdsvis Javnaðarflokkurin, der er det færøske socialdemokrati, og Sambandsflokkurin, som svarer til Venstre.

Lagtinget (Løgtingið) er den lovgivende magt på Færøerne og har 33 medlemmer. Den færøske regering kaldes Landsstyret og ledes af Lagmanden. Endelig er det vigtigt at vide, at de færøske partier deler sig efter politisk ideologi, men i høj grad også efter, hvor partierne står ift. færøsk selvstændighed/selvstyre eller samhørighed.

I slutningen af 1990’erne så vi de mest alvorlige forsøg på løsrivelse i nyere tid, men forhandlingerne strandede på diskussionen om, hvornår bloktilskuddet til øerne skulle være udfaset. Da parterne ikke kunne blive enige, løb forhandlingerne ud i sandet. Øerne opnåede som bekendt ikke selvstændighed, men bloktilskuddet blev kraftigt beskåret, så det i år udgør 641,8 mio. kr. årligt.

+

Og ideologisk? En ting er selvstændighed, men den kan man kæmpe for på en højreorienteret og en venstreorienteret måde.

– Det solidariske projekt hænger uløseligt sammen med vores kamp for selvstændighed. Hvilket land ønsker vi, at vi skal have? Hvilket land vil vi forme? De rettigheder som vores land har, dem skal vores folk også have. Vi vil gerne være et stærkt velfærdssamfund. Ingen skal have flere rettigheder end andre. Vi er alle lige. Vi har samme rettigheder og det samme ansvar for at forme vores samfund. Vi skal bære det her samfund sammen, og så er der nogle som skal bære lidt mere end andre, fordi de kan det.

Færøerne og kampen for fri abort

Når man kigger til Færøerne fra Danmark, fylder abortspørgsmålet selvfølgelig meget. Ændrer valget til Lagtinget noget ift. den diskussion og kampen for fri abort? En kamp som jeg ved, at du selv er meget aktiv i.

– Jeg tænker at valget ændrede rigtig meget, i hvert fald valgkampen. Jeg kunne se, at der var flere politikere, som aktivt valgte at sige, at de gik ind for fri abort. Det har også være med til at presse på for, at der måske kommer til at ske noget politisk. Jeg synes, det er meget vigtigt, at der kommer fokus på vores abortlovgivning. Det synes jeg også, hvis jeg tænker på mit eget parti, hvor det ikke er alle som er enige med mig i det. Der er flere kvinder, som rejser til Danmark, fordi vi ikke kan give dem det, som de har brug for. De skal have ret til tryg abort i vores sundhedsvæsen. De skal ikke føle, at de har behov for at rejse ud af vores land for at få den hjælp, de har brug for. Der kommer det med solidaritet også ind i billedet, for det er ikke alle kvinder, som kan rejse ud af Færøerne. Det koster rigtig meget, hvis man skal på privatklinik i Danmark.

Kan man gøre noget fra Danmark, eller er det her et internt færøsk anliggende? Ser I helst, at danskerne blander sig helt udenom?

– Jeg synes, at al støtte er godt, men det er meget vigtigt, at abortkampen bliver kæmpet i Færøerne. At det er de færøske kvinder, som kæmper den kamp og også kommer til at vinde den. Jeg synes, at det er meget vigtigt at være opmærksom på den ujævne magtbalance mellem Færøerne og Danmark. Den kan være med til at skade den bevægelse, som er på Færøerne lige nu, fordi der kommer en konflikt med, at Danmark vil presse noget ned over hovedet på os.

Hvis du nu skal spå, hvornår får Færøerne fri abort og hvornår bliver Færøerne selvstændige?

– Jeg håber, at Færøerne får fri abort inden for fire år. Hvis ikke inden for fire år, så i næste valgperiode. Hvornår bliver vi selvstændige? Det ved jeg ikke. Det bliver påvirket af, hvordan verdenssituationen er, hvilke strømninger der kommer til at påvirke det færøske samfund og det politiske landskab, men også hvordan den her regering kommer til at klare sig. Men snart.

Om skribenten

Jonas Paludan

Jonas Paludan

Lærer og tillidsrepræsentant på Roskilde Gymnasium. Tidligere medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og nuværende medlem af byrådet i Roskilde for Enhedslisten og formand for Roskilde Kommunes Klima- og Miljøudvalg. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER