Serbien går enegang i Europa, og bakker fortsat op om Rusland
Mens de fleste europæiske lande vender ryggen til Rusland efter invasionen, støtter én af Ruslands traditionelle europæiske allierede fortsat Putin-regimet. Krigen i Ukraine har haft en polariserende effekt på Balkan.
Serbien og Rusland har historisk set været tætte allierede. Mange serbere lægger da heller ikke skjul på deres støtte til Rusland, også efter invasionen af Ukraine. Det skriver mediet ”Emerging Europe”, der også beretter om støttedemonstrationer for den russiske invasion i hovedstaden Beograd.
Demonstranterne bar russiske og serbiske flag, endda med det efterhånden så berygtede ”Z”, som er blevet symbolet på invasionen af Ukraine. Den pro-russiske orientering er traditionelt særlig stærk i Serbien, hvilket også er blevet en forhindring for serbisk optagelse i EU.
Mange i Serbien ser den russiske invasion i Ukraine som hævn for den vestlige intervention i Kosovo og NATOs bombardementer i 1998. En meningsmåling gennemført af Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR) fra 2021 viser, at 54 pct. af serberne stadig ser Rusland som en ”allieret”. 95 pct. ser Rusland enten som allieret eller som en ”nødvendig partner”. Kun 11 pct. betragter EU som allieret.
Polarisering af Balkan
Serbien er ikke enestående. Pro-russiske marcher er også blevet set i Republika Srpska-delen af Bosnien, hvor etniske serbere udgør omkring 83 pct. af indbyggerne. Hundreder har demonstreret til fordel for Rusland i Republika Srpska’s største by, Banja Luka. Krigen i Ukraine kan meget vel forstærke de i forvejen alvorlige etniske konflikter i Bosnien.
Modsat i andre dele af Europa, hvor stort set alle borgere er stærkt imod den russiske invasion, har krigen i Ukraine haft en polariserende virkning på Balkan, siger Asya Metodieva, forsker ved Prags institut for internationale relationer. Diskussionerne mellem ”russofile” og ”russofober” udspiller sig også i høj grad på de sociale medier. Ganske mange ortodokse kristne ser ifølge Metodieva Rusland som en kulturel allieret.
Ambassader på overarbejde
De russiske ambassader har ikke overraskende været særligt aktivt involveret i de sydøsteuropæiske lande. I Bulgarien har den russiske ambassade således bedt om en undskyldning fra ministerpræsident Kiril Petkov, efter han i en erklæring 3. marts sammenlignede krigen i Ukraine med den russisk-tyrkiske krig 1877-1878, der havde stor betydning for Bulgariens befrielse fra det det osmanniske rige. Også den russiske ambassade i Grækenland har henvist kristne ortodokse til at følge ganske bestemte, russisk-venlige TV-kanaler.
Serbiens præsident, Aleksandar Vučić har haft svært ved at finde sit fodfæste efter invasionen. Udmeldinger om at forblive ‘neutral’ er blevet mødt med skepsis i resten af Europa, og Vučić var for nyligt tvunget til at støtte fordømmelsen af russisk aggression. Præsidenten har selv beskrevet den delikate balancegang mellem nabolandene og den historiske nabo mod øst – som et regulært mareridt.
Om skribenten
Søren Riishøj
Lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet. Tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994). Læs mereKære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER