SFU´s nye forkvinde vil have andre til at lære af ungdomspartiets MeToo-håndtering

Hvordan kan du mærke pandemien og lockdown blandt dig selv og dine venner?

 – I undervisningen får man ikke det samme faglige output. Det varierer selvfølgelig fra fag til fag, men f.eks. har jeg matematik på A-niveau, og det er ret svært at lave beviser, når man sidder derhjemme og ikke har en tavle. Man kan selvfølgelig også mærke corona og lockdown på det sociale og trivselsmæssige. Det synes jeg er det vigtigste. Jeg kan se, at selv ressourcestærke elever fra min klasse har 30-40 procent fravær, fordi motivationen til at lære og til at interessere sig for det, man bliver undervist i, er i bund. Det rammer selvfølgelig også de ressourcesvage elever, svarer Anna Kjær, der er 19 år og selv går i gymnasiet.

Synes du regeringen gør nok for at styrke de unges trivsel?

– Nej, det synes jeg ikke. Jeg kan godt forstå, man gerne vil indgå brede forlig på det her område, men jeg synes, det er vanvittigt, at  regeringen vælger at åbne barer og restauranter frem for at åbne det frivillige foreningsliv, som virkelig løfter trivslen for unge, der  ikke kan finde fællesskaber andre steder.

Før corona’en ramte landet,havde unge travlt med at demonstrere mod klimaforandringer og racisme. Derudover har vi set #MeToo tage fart for anden gang. Også under coronaen har disse emner fyldt til trods for pandemiens monopol på nyhedsfladen. Tror du, at forandringstrangen vil fortsætte også efter epidemien?

Jeg synes, min generation er enormt politisk bevidst. De her politiske sager fylder meget, også for mine klassekammerater, som ikke er politisk aktive. Jeg fornemmer en ungdom, som er træt af ”nødvendighedens politik”, men endnu mere en ungdom, der er træt af at blive talt ned til. F.eks. til kommunalvalget, hvor partierne laver ”unge-kampagner” – som om unge kun går op i bestemte ting. Det gør unge jo ikke – ligesom ældre ikke kun går op i ældrepolitik.

Jeg fornemmer en ungdom, som er træt af ”nødvendighedens politik”, men endnu mere en ungdom, der er træt af at blive talt ned til.

Anna Kjær

Mærker du en særlig apati eller vrede rettet specifikt mod den ældre generation?

Man skal passe på, man ikke taler ind i en ’os og dem’-retorik. Det, de unge vil, er ikke nødvendigvis modstridende med det, mange ældre vil. Der er mange fra mine forældres og bedsteforældres generationer, som er meget klimabevidste.
Nogle gange kan man som ung få at vide, at hvis du ikke har været ude på det private arbejdsmarked i x antal år, og hvis du ikke har ditten og datten, så skal du egentlig bare tie stille. Så får man også lige sagt, at unge, der er under uddannelse, egentlig ikke har et virkeligt liv.

Gælder det også for de gamle i SF?

Jeg synes ikke, det gælder for flertallet. Men der er da helt sikkert nogle. Nu har jeg lige været til gruppemøde i SF, og jeg synes faktisk, der er en ret stor velvilje over for ungdommen. Om det er af strategiske eller ideologiske grunde, ved jeg ikke, men man kan jo se på SF’s folketingsgruppe, at der er mange unge, som har været aktive i SFU for nyligt. Det gør også, at SF er nødt til at lytte til os. Og det gør de både i landsledelsen og i folketingsgruppen. Dér, hvor der kan opstå gnidninger mellem unge og ældre medlemmer – som KVINFO-rapporten også viser – er ude lokalt.

Nu nævner du KVINFO-rapporten, som indeholdt et specifikt punkt om seksuel chikane fra ældre SF’ere mod yngre SF’ere. Hvordan forholder du dig til det?

Det er en enorm problematik. Det overrasker mig ikke – og det har ikke noget med SF, men med samfundet som helhed at gøre – at når vi har så stærke patriarkalske strukturer, så forsvinder de ikke blot, fordi man træder ind i en SF-boble. Man bliver nødt til at gøre noget aktivt. Derfor synes jeg da også, det er positivt, at vi har nedsat et ligestillingsnævn, som arbejder aktivt på det her. Nu har vi også selv nedsat en lignende undersøgelse i SFU, som kommer snart, og uden at have læst den, så tror jeg den ser pænere ud end hos mange af moderpartier og flere af de andre ungdomspartier også, netop fordi vi aktivt modarbejder sexisme og patriarkalske strukturer i vores organisation.

“Nu har vi også selv nedsat en lignende undersøgelse i SFU, som kommer snart, og uden at have læst den, så tror jeg den ser pænere ud end hos mange moderpartierne”

Anna Kjær

Havde vi ikke gjort det, havde vi også set det i SFU. Det er jo ikke sådan, at blot fordi man finder sammen i et feministisk meningsfællesskab, så forsvinder seksuel chikane. Vi er alle påvirkede af kulturen, og jeg håber SF vil lære af vores praksis-former.

Synes du, SF gør nok for at imødegå seksuelle krænkelser?

Det er svært at svare på, for SF driver organisation på en helt anden måde, end vi gør. Vi har rigtig meget skoling i organizing, og vi har også bedre styr på vores 1.300 medlemmer, hvor SF har væsentligt flere. Til dels synes jeg, de gør nok inden for de rammer, de har, men jeg håber, der kommer noget mere konkret, når ligestillings-arbejdsgruppen konkluderer på deres arbejde.

Et sidste spørgsmål, som jeg tror mange af Solidaritets læsere gerne vil have svar på: Hvornår får SFU overtalt SF til at træde ud af ghettopakken?

Det ved jeg ikke. Jeg synes, det er en svær debat, for vi er jo grundlæggende uenige med SF. Det er vigtigt, at vi i SFU forholder os kritiske til SF’s deltagelse i ghettopakken. Jeg synes, det er racistisk politik. Men vi ville jo også synes, det var træls, hvis SF prøvede at påvirke os til at være for ghettopakken. En ting er at skubbe til strategiske og parlamentariske overvejelser – men SF mener jo det her. Selvfølgelig skal vi prøve at rykke dem med argumenter, og det gør vi også, men SF har bare en anden analyse, end vi har.