Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
10. december. 2021

Skæbnedag for pressefriheden: Julian Assange kan alligevel udleveres til USA

Den britiske højesteret omstøder kendelse fra januar måned, og baner dermed vejen for, at Wikileaks-stifteren kan blive udleveret til USA. Her risikerer Assange endnu en lang fængselsdom, og trods forsikringer fra den amerikanske stat, frygter hans advokater for udsigterne.

Foto: Wikileaks

Endnu et kapitel er blevet skrevet i den 10 år lange saga om Wikileaks-stifter Julian Assange’s kamp mod det britiske retsvæsen. Den amerikanske stat vandt i dag en appelsag, der muliggør en udlevering af den højt profilerede Wikileaks-stifter. Sagen omstøder en kendelse fra januar måned, hvor Storbritannien ellers havde besluttet ikke at udlevere ham. Dengang vurderede dommeren, at de amerikanske fængselsforhold kunne true Assange’s mentale helbred i en sådan grad, at han ville være i fare for at tage sit eget liv.

Bange anelser trods amerikanske garantier

Assange var blandt hovedmændene bag det store læk af dokumenter om krigsforbrydelser begået i Afghanistan, der fik titlen Afghan War Diary. Senere har også Washington Post sat fokus på krigsforbrydelser begået under den amerikansk ledede invasion gennem publiceringen af ‘The Afghanistan Papers‘. Og det er netop hans rolle i afsløringen af militærets hemmeligheder, han nu risikerer en potentiel livstidsdom for. Ifølge BBC’s oplysninger risikerer Assange op til 175 års fængsel i USA.

Den amerikanske stat har som led i retssagen givet en række garantier for lempede rammer om en kommende retssag. Assange er blandt andet blevet stillet i udsigt, at han kan afsone en eventuel straf i sit hjemland, Australien, ligesom man også har lovet, at Assange ikke vil blive udsat for tortur gennem såkaldte ‘special administrative measures’ under afhøringen. Endelig har man også lovet, at Julian Assange ikke vil afsone sin dom i et topsikret fængsel, sådan som man indledningsvist havde planlagt. Her var det meningen, at han skulle afsone sin dom i fængslet ADX Florence i delstaten Colorado, der tidligere har huset nogle af landets mest højprofilerede fanger, herunder 9/11-bagmanden Zacarias Moussaoui og den russiske dobbeltagent, Robert Hanssen.

Netop disse amerikanske garantier var afgørende for, at retten omstødte kendelsen fra januar måned. Det fremgår af den retslige opsummering af dagens kendelse, hvor det blandt andet lyder: “Retten stiller sig tilfreds med de forsikringer, der er blevet givet, og vurderer dem som tilfredsstillende i forhold til de bekymringer, der lå til grund for den tidligere kendelse”.

Kendelsen, der blev læst op af højesteretsdommer Ian Burnett, møder dog hård kritik fra Julian Assange’s forsvarsadvokat, Jennifer Robinson. Hun mener, garantierne er alt for vagt formuleret – og frygter de vil blive trukket tilbage efter overdragelsen af den politiske fange. Også Assange’s forlovede, Stella Morris langede efter afgørelsen ud – og kalder afgørelsen for ‘et alvorligt justitsmord.’ “Hvordan kan man udlevere Julian til det selv samme land, som har lagt planer om at myrde ham?” sagde hun med henvisning til de lækkede dokumenter, som i oktober måned afslørede, hvordan efterretningstjenesten CIA lagde planer om at snigmyrde Julian Assange.

“Et justitsmord pakket ind i en retssag”

Også uden for retslokalet bliver afgørelsen mødt med hård kritik. Amnesty International har tidligere opfordret til, at alle sigtelser mod Julian Assange bliver droppet, og har prompte gentaget sin kritik af anklagerne mod Assange. Også den franske præsidentkandidat, Jean-Luc Melenchon har kritiseret afgørelsen i skarpe vendinger. “En uværdig beslutning i England. Det er et justitsmord pakket ind i en retssag,” skriver Melenchon på Twitter.

Retssagen har på forhånd været kritiseret for at være dybt politiseret. Assange har siden april 2019 siddet fængslet i det topsikrede Belmarsh-fængsel i London på et yderst tyndt grundlag. Han blev dengang idømt 52 ugers fængsel for ikke at være mødt op til en retshøring, men har trods dommens udløb været indespærret i mere end 2½ år.

Som yderligere brændstof til spekulationerne i, at det britiske retssystem har holdt Assange indespærret på et falsk grundlag, afslørede den engelske Wikileaks-inspirerede organisation Declassified UK i sidste uge, at chefdommeren i retssagen, Ian Burnett har været nær ven gennem 40 år til Alan Duncan, der som udenrigsminister var hovedmanden bag at få Assange smidt ud af den ecuadorianske ambassade i London. Her havde Wikileaks-stifteren haft politisk asyl siden 2012, efter Sverige søgte ham udleveret med anklager om voldtægt. Dén sigtelse er senere blevet droppet med henvisning til, at beviserne var blevet ‘svagere’.

Julian Assange’s forsvarshold har meddelt, at man har tænkt sig at appellere kendelsen. Inden den endelige udlevering til USA skal Storbritanniens udenrigsminister, Priti Patel desuden godkende overdragelsen af Assange til USA.


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet. Læs mere