Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
12. oktober. 2018

Socialistisk byplanpolitik?

Alle kommuner skal vedtage en kommuneplan og en kommuneplanstrategi. Loven siger, at det skal ske en gang…

Alle kommuner skal vedtage en kommuneplan og en kommuneplanstrategi. Loven siger, at det skal ske en gang i hver valgperiode. De mange lokalpolitikere fra Enhedslisten skal finde svar på spørgsmålet: Hvad er socialistisk byplanpolitik?

Af Ebbe Rand Jørgensen

Vi bevæger os på usikker grund, når vi skal finde ud af hvad venstrefløjen skal mene om de mange »visionspapirer« eller »planstrategier«, som udarbejdes og fremlægges i kommunalbestyrelserne. For det første har Enhedslisten som parti ikke nogen nedskrevet og fastlagt byplanpolitik. For det andet er by- regions- og landsplanlægning noget meget langsigtet og vanskeligt. Det handler om visioner for, hvordan fremtiden skal se ud. Hvordan skal fremtidens socialisme se ud? Det kan vi måske nok give nogle bud på. Men hvordan skal din by eller dit kvarter se ud om 40 år? Hvor og hvordan skal folk bo, arbejde, transportere sig og tilbringe deres fritid m.m.? Det, vi bygger i morgen, vil også stå der om 40 år – ja om 100 år måske. Risikoen er, at svaret, i stedet for at pege fremad, bliver alt for autoritært og konservativt. Vi kan jo ikke vide, hvad folk mener og føler i en relativt fjern og (forhåbentlig) socialistisk fremtid. Dette skal vi have i baghovedet, inden vi går ind i overvejelser om, hvordan man tilrettelægger de bedst mulige fysiske rammer om vores fremtidige liv.

Forsvar eksisterende planlove

Faktisk har en del planlægning i det eksisterende kapitalistiske samfund et rimeligt fornuftigt indhold. Eksempelvis Københavns Fingerplan, der blev udtænkt af byplanlæggerne i årene efter 2. Verdenskrig, og som stadig har indflydelse på regionens planlægning. Andre eksempler er beskyttelsen af fri natur, fx reglerne mod bebyggelse af landets kyster eller lovene om land- og byzoner, der forhindrer uhæmmet bebyggelse på frie landarealer. Der er også lovgivning, der forhindrer alt for stærk koncentration af detailhandlen, så køb af tre liter mælk ikke kræver mange kilometers bilkørsel. Der er ikke meget socialisme i alle disse love, men der er jo ikke tvivl om, at meget af det forsvarer vi med næb og klør, fordi det er med til at sikre grundlaget for en god fremtid. Og det er desværre nødvendigt at forsvare disse principper, fordi de hele tiden er under angreb.

Konkurrence og centralisering

Markedet og konkurrencen sætter fornuftig planlægning under pres. Man kunne kalde det byplanlægning for profitten. De enkelte kommuner konkurrerer med hinanden: Hvem kan tiltrække de bedste virksomheder og skaffe arbejdspladser? Hvem kan tiltrække de bedste skatteborgere? Hvordan undgår vi for mange borgere med problemer, sygdom, arbejdsløshed, fattigdom og andet? En konkurrence, der nogle gange når helt groteske dimensioner: Borgerne vælger nogle lokalpolitikere, der fører politik for helt andre borgergrupper, som de hellere vil være politikere for. Hvad sker der, når kommunerne skal gøre sig »lækre« overfor nye borgere? De mange havnebyggerier skyder frem, ofte uden sammenhæng med resten af byen. Det anses for attraktivt at bo tæt på vandet, og de gamle havne ligger ofte tæt på bykernen med butikker, restauranter og kulturelle tilbud. Havnen og adgangen til vandet privatiseres mere eller mindre. Konkurrencen om borgere og virksomheder får også kommunerne til at centralisere og samle al service og handel i de centrale byer i de nye storkommuner. Al konkurrence har tabere og vindere. Taberne er mange, fx beboere i de mange småbyer i kommunernes udkanter, der mister deres butikker, skoler og andre offentlige tilbud. Men taberne er også de provinsbyer, der ikke kan klare sig i konkurrencen, nationalt og globalt. Tendensen er, at alt skal koncentreres, ikke kun i kommunecentre, men især i hovedstadsregionen og byerne langs den jyske østkyst. Der er stærke kapitalkræfter på spil. Spiller lokalpolitikerne med og underlægger sig den økonomiske logik, risikerer de alligevel at tabe i sidste ende.

Socialistiske svar

Enhedslistens opgave er at gå imod disse tendenser. I stedet for dyre ejerboliger i de gamle havne skal der satses på almene boliger og på udvikling af de eksisterende boligområder. Nybyggeri er beregnet på at stå i flere menneskealdre. Men giver højhuset på havnekanten mening om 60 år? Vi undgår ikke nybyggeri, men samtidig kan mange eksisterende ældre huse sættes i stand og gøres tidssvarende, så de kan bruges i mange år frem. Genbrug er i den sammenhæng ekstremt fornuftig. Der er store miljøpåvirkninger ved nedrivninger og nybyggeri. En nænsom renovering af et ældre hus kan give gode energibesparelser. Det kan måske ikke sammenlignes med et nyt energivenligt hus, men en analyse over hele husets levetid kan godt tale for at bevare frem for at bygge nyt. Meget nybyggeri handler om centralisering. Enhedslisten skal udvikle en politik, der giver mulighed for liv i de mindre byer. Næsten alle kommuner er i gang med at nedlægge og sammenlægge institutioner og skoler. I samme takt som kommunerne bygger kulturhuse i bycentrene, nedlægger de biblioteksfilialer i mindre byer og forstadskvarterer. Enhedslistens lokalpolitikere har mange
steder engageret sig i kampen mod dette.

Den mangfoldige by

Det drejer sig ikke kun om at skabe boligbyer. Den traditionelle idé om at opdele byen i funktioner må brydes, så det i langt højere grad handler om at integrere forskellige funktioner med boliger, arbejdspladser, handel og fritid, så man kan leve det daglige liv i sit lokalområde. Pendlertrafikken kan gøres mindre. Men det fjerner ikke behovet for kollektiv trafik og byer, hvor man kan færdes trygt og sikkert. Der er nok at tage fat på, når vi skal udvikle vores byer og landområder. Enhedslistens forankring i de mange regioner og kommuner giver nogle muligheder. Men det kræver også en kollektiv diskussion af byplanspolitikken i partiet. ■

Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

  • […] Dette er en replik – et svar på et tidligere debatindlæg bragt på Solidaritet. Læs det oprindelige indlæg her […]

  • Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

    Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

    Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

    Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

    Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

    20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

    Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER