Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
6. juli. 2022

Solidarity Collectives støtter Ukraines frihedskamp fra venstre

Ruslands invasion fortsætter – men det gør støtten til selvorganisering fra neden også. Læs om, hvordan du fortsat kan give et bidrag til venstreorienterede aktivister i Ukraine.

Illustration: Emanuele Del Rosso

Det antiautoritære netværk Operation Solidarity, der støtter progressive kræfter i kampen mod den russiske invasion, har omstruktureret sig. Det oprindelige projekt fortsætter som før, men under navnet Solidarity Collectives. Samtidig opgives det gamle navn, og et separat nyt projekt er under lancering. Konkret følger 84% af midlerne og hele koalitionen af samarbejdspartnere i ind- og udland med ind i Solidarity Collectives, mens 16% er afsat til lancering af et separat nyt projekt.

Sådan støtter du Solidarity Collectives

◉ Du kan give direkte støtte via PayPal: [email protected].

◉ Du kan også støtte den humanitære indsats via PayPal: [email protected]

Støtte via ABC Dresden på den anarkistiske sammenslutnings hjemmeside

◉ Du kan læse mere på ‘Messages’-profilen @ContactCollectives, sende en mail direkte til Solidarity Collectives. Hvis du bruger Telegram – kan du følge med her

+

Baggrunden er bl.a. uenighed omkring den videre organisering af støttearbejdet efter de første fire hektiske måneder. Den vigtigste udenlandske partner, ABC Dresden, der bl.a. har formidlet støtte for langt over 200.000 euro – herunder fra Danmark – og organiseret en række konvojer med alt fra medicinsk udstyr til skudsikre veste, fortsætter samarbejdet som før med Solidarity Collectives.

Selvorganisering fra neden

Opdelingen kommer på et tidspunkt, hvor en britisk rapport netop har afdækket, at etablerede nødhjælpsorganisationer i Ukraine har vist sig at have langt mindre rækkevidde end sædvanligt. I praksis er det kræfter i det ukrainske civilsamfund i form af selvorganiserede og uformelle grupperinger, der står for “nærmest al” humanitær bistand.

Alligevel går næsten al direkte støtte til de etablerede organisationer og kun 0,24% til de selvorganiserede initiativer, viser en opgørelse i The Guardian.

På venstrefløjen er det især socialistalliancen Sotsialny Rukh (Social Bevægelse) og det venstreradikale miljø omkring Operation Solidarity, som nu hedder Solidarity Collectives, der har modtaget støtte. Her har fokus især været på bistand til anarkister og socialister i militæret, særligt i den antiautoritære milits Resistance Committee med over 150 fuldtidssoldater. Derudover er støtten også gået til de kæmpende socialisters familier, til relokalisering af krigsflygtninge, og til forskellige græsrodsinitiativer.


Om skribenten

Bjarke Friborg

Bjarke Friborg

Cand.mag i komparativ politik, master i socialt entreprenørskab og fagligt aktiv i DM. Skriver om arbejderbevægelsen, venstrefløjen og kollektiv organisering. Arbejder til daglig i PROSA – Forbundet af IT-professionelle.  Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER