'Coronavirus i Europa' Illustration: Torange.biz
10 min. læsetid

EU vil låne penge ud i solidaritetens navn. Men resultatet kan nemt blive, at den brede befolkning bliver snydt.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.


Af Mikael Hertoft

På forsiden af Information kunne man 28. maj læse, at solidariteten vandt – under EU’s logo af gule stjerner og blå baggrund. Avisen bebudede på forsiden at: ”EU’s genopretningsfond og nye budget med fælles lån og fælles skatter er et stort skridt fremad for et mere solidarisk og forpligtende samarbejde i Europa“.

Det bliver så uddybet af Europakorrespondent Christian Bennike i en lang artikel inde i bladet. Avisen anvender det journalistiske greb, som er blevet almindeligt for at være på forkant i nyhedsstrømmen – at man præsenterer begivenheder som fakta, selv om de faktisk ikke er sket endnu.´

EU-genopretningsfonden ikke vedtaget endnu

EU’s genopretningsfond er endnu ikke blevet vedtaget. Den bliver stadig forhandlet – og de konkrete detaljer er langt fra på plads. Så det er lige tidligt nok at sige, hvad resultatet bliver.

Men hele ideen om at EU’s hjælpepakke bliver præsenteret i en højstemt fortælling om, at man enten er for og dermed solidarisk og progressiv, eller også er man imod, og så er man nationalistisk, egoistisk og konservativ. Det sker ikke bare i Information men også i Politiken; og den gamle anarkist, og senere grønne politiker og EU-føderalist, Daniel Cohn Bendit bliver hevet af stalden for at sige det samme.

Det er jo rigtigt, at en række konservative nationalegoister er mod fonden – bl.a. lederen af den østrigske regering og hollandske konservative. Men kan man så slutte modsat, at EU er blevet progressiv? Desværre ikke. Der er mange problemer med forslaget til EU-hjælpepakke.

Forslaget bruger coronaen som en løftestang for mere EU

Pengene skal EU låne ”på de finansielle markeder”. Dvs. at man vil gældssætte EU til private investorer, hvad der giver mange problemer.

Lånet skal på den ene eller anden måde betales tilbage af EU’s borgere. EU kommisæren foreslår, at lånet betales tilbage med EU-skatter. Altså skal EU inddrive skatter. Det er en dårlig ide, og hvis det bliver gennemført et stort skridt frem mod en føderal EU stat. En af ideerne er en digital skat dvs. skat på brug af internettet, og det er noget, der vil ramme alle. En anden er grønne afgifter. Men det betyder også, at grønne afgifter ikke længere bliver bundet til at lave grøn omstilling. Kommissionen har også opgivet et mål om, at regionalfondens midler ikke må gå til fossile virksomheder, fortæller Markus Trilling fra Climate Action netværket i en anden artikel til Information.

Det er uklart, hvilke betingelser lånene vil blive indgået på fx til hvilken rente, og om den skal være variabel. For kommissionen vil udstede obligationer med forskellig løbetid. Men de vil have lang løbetid med start af betalingen fra 2027 og frem til 2058. Når man vil låne så mange penge og virkelig mener, man har brug for dem, så kan det jo godt være prisen stiger – du véd, udbud og efterspørgsel, markedsøkonomi. Dvs. at planen gældssætter den næste generation og kan gøre det sværere at reagere på nye kriser, der sandsynligvis opstår i fremtiden – klimaforandringer og samfundsmæssige sammenbrud eller nye sygdomme.

EUs medlemslande vil skulle betale pengene tilbage for lånet til en genopretningsfond. Spørgsmålet er på hvilke betingelser. Foto: Wikimedia commons.

750 milliarder euro – 5.400 milliarder kr.

De 750 milliarder euro vil indgå i EU’s budget frem til 2027 og vil repræsentere næsten en fordobling. 500 mia. euro. De er tiltænkt som direkte støtte, mens 250 mia. euro stilles til rådighed som lån. Pengene vil EU så bruge til at hjælpe ”brancher og regioner”, som EU kommissionsformand Ursula Von Der Leyen udtrykte det i sin præsentation.

Brancher er et kodeord for firmaer. De ansatte får nok kun krummerne.Men hvad med den offentlige sektor? Kan Danmark fx bruge pengene til at genoprette en statslig serumproduktion, som vi havde tidligere? Næppe. Hjælpepakken er funderet i ”det europæiske semester”, og det vil sige, at økonomien fortsat er bundet til at fungere i en markedsøkonomi efter neoliberale principper, som knap nok tillader socialdemokratiske løsninger og slet ikke socialistiske. Kombineret med at EU er domineret af konservative og liberale politiske strømninger, lover det ikke godt for solidariteten.

EU kommissionen foreslår også at stille en investeringsgaranti for private investeringer. En meget stor del af vægten i EU’s genopretningsfond er altså rettet mod firmaerne … og hvor meget den brede befolkning får ud af det i form af arbejdspladser eller løn er usikkert.

Fonden vil blandt andet blive brugt til at give finansiel hjælp til firmaer, som er i klemme pga. coronaen i et såkaldt ”solvency support instrument”. Men det er jo sådan, at firmaer, som er sunde kan låne i kommercielle banker. EU risikerer altså at komme til at låne penge til firmaer, som aldrig vil betale dem tilbage.

“Fonden vil give EU langt mere magt over stater og modtagere af pengene.”

Pengene vil blive givet på betingelser ud fra ”investerings- og reform-prioriteter”, og pengene vil blive udbetalt i rater afhængigt af de fremskridt, der bliver lavet ud fra de forudbestemte kriterier.

Der vil selvfølgelig også blive brugt nogle penge på sundhed. Men det er faktisk forbløffende lidt. Til ”EU4HealthProgramme” er der kun afsat 9,4 milliarder euro – en meget lille del af det samlede program, så det er ikke herfra pengene til at genoprette Italiens, Spaniens og Grækenlands sundhedsvæsener kommer.

750 milliarder euro – 5.400 milliarder kr.

Erfaringerne fra EU skræmmer. Bureaukrater, som er i lommen på lobbyister fra store kapital-interesser, bestemmer. Det er almindeligt, at penge forsvinder ned i lommen på folk, der ikke gør som aftalt – og ofte med hjælp fra lokale magthavere. EU’s regnskaber er aldrig pletfri. Resultatet kan nemt blive mere korruption.
”Kommissionens udspil giver utvivlsomt mere magt til Bruxelles. Det er den føderale løsning,” skriver Christian Bennike i Information.

Udspillet kan du læse, ved at klikke på linket nedenfor. Det er en tungt læselig tekst med mange muligheder for at skjule dagsordener og floskler, som dækker over det. Sådan er det som regel i EU tekster.

Coronaen bliver brugt som redskab til at styrke EU-magtstrukturerne. Man vil begynde at inddrive EU-skatter, og man vil permanent øge EU’s budget til 1,4 % af bruttonationalproduktet. Men om man vil kickstarte EU’s økonomi i solidarisk retning – næppe.

EU skal blive et mere harmonisk ægteskab”

Informations Christian Bennike kommer med en mærkelig fortælling med et citat fra Financial Times, Martin Wolf: EU var et ”dysfunktionelt ægteskab” og “”EU var blevet et voldeligt parforhold, hvor den ene partner langsom var blevet nedbrudt uden mulighed for at bryde fri”.”EU var blevet et voldeligt parforhold, hvor den ene partner langsom var blevet nedbrudt uden mulighed for at bryde fri”

Men ved at låne penge sammen tager EU et kvantespring mod mere og dybere økonomisk samarbejde, og dermed skal EU udvikle sig til ”et mere harmonisk ægteskab”.

Det er svært at se helt præcist, hvad det er i EU, der har ændret sig … så det er blevet mere lige og fair. Jo, Tyskland har bøjet sig og vil gå med til at låne penge i fællesskab i EU. Men det er af angst for, at EU skal gå i opløsning – det EU som Tyskland har tjent så meget på. Bøllen er blevet bange for, at den bankede kone har fået nok. Det er selvfølgelig rigtigt nok, at fælles gæld er noget af det, der holder ægteskaber sammen. Der er nok en del ægteskaber, som burde være opløst, men fortsætter fordi parret har lavet fælles gæld. Men er det en god ide? Der er næppe mange parterapeuter, som foreslår at stifte fælles gæld for at holde sammen på forholdet.

”EU skal blive et mere harmonisk ægteskab”

Her kommer en løs ide: EU fonden er på 750 milliarder euro. Det er ca. 1500 euro for hver af EU’s godt 500 mio. indbyggere – hvoraf de 1000 euro så skulle gives som gaver, og de 500 euro som lån, der – måske – en gang kommer tilbage.

En dansk ”Corona-solidaritets fond” på relativt samme størrelse skulle altså være 1500 euro x 5,6 mio. (så mange bor vi her i landet) = 8,4 milliarder euro eller ca. 64 milliarder kroner. Det er mange penge, men pengene skulle jo fordeles over 4 år, og så er det langt mindre, end Folketinget har brugt på os selv under coronaen.

“Venstrefløjen er jo kendetegnet ved at være solidarisk. Vi må derfor stille et solidarisk forslag, og det må være et, der ikke har de problemer, som er i EUs genopretningsfond.”

Fordelene ved at lave vores egen fond er, at Folketinget og regering derved kan bestemme reglerne over fonden,og at befolkningen i Danmark får ejerskab til solidariteten gennem at vide, at vi bidrager, og ved at diskutere, hvordan vi skal bruge pengene. Det giver mulighed for at prioritere de ting, vi mener virkelig hjælper befolkningen fx opbygning af bæredygtige sundhedsvæsener og af offentligt ejede medicinale strukturer.

Vi har også mulighed for at afvise at hjælpe, der hvor vi mener, formålet i virkeligheden er dårligt – ødelæggende for klima og miljø fx; eller hvor der er mistanke om svindel og korruption – noget der altid har plaget EU-systemet.

Endelig vil en sådan fond også kunne bruges uden for EU. For det er jo ikke kun i EU, mennesker er ramt af corona-krisen.

Jeg vil opfordre venstrefløjens partier til at arbejde videre med denne tanke – og især at stille den op imod en dansk modstand mod EU’s hjælpepakke, hvor der ikke er noget alternativt, solidarisk forslag.

Læs EU-Kommissionens forslag (maj 2020) her.


Mikael Hertoft er medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse (HB). Medforfatter til HB’s forslag til globaliseringsprogram.