I Polen stod præsidentvalget mellem Duda (tv) og Trzaskowki (th). Det blev som bekedt Duda der generobrede præsidentposten. Foto fra se.pl
5 min. læsetid

Det polske valg er lige overstået, og både for vindere og tabere er der store udfordringer på spil. Søren Riishøj beskriver nogle af de udfordringer her.


Af Søren Riishøj

Det lykkedes Polens siddende præsident Andrzej Duda at slå sin udfordrer, Borgerplatformens Rafal Trzaskowki – men som ventet med en snæver margin, 51.2 pct. til Duda og 48.8 til Trzaskowski.

Duda har fået et stærkt mandat, lyder det fra Lov og Retfærdighedspartiet. Mere end 10 mio. polakker stemte på ham, og valgdeltagelsen var efter polske forhold høj – på godt 67 pct. Ikke kun Lov og Retfærdighedspartiets hårde kerne stemte på Duda … var det tilfældet, havde han tabt, lyder det.

Manglende samling bag oppositionspartierne

Reaktionerne fra Trzaskowski’s lejr har naturligvis været mindre begejstrede. Borgerplatformens tidligere leder, Grzegorz Schetyna mener således, at Trzaskowski’s nederlag primært skyldes, at oppositionen ikke samlet aktivt bakkede op om Trzaskowski i anden runde af præsidentvalget. Det gælder frem for alt Bondepartiets leder Wladislaw Kosiniak-Kamysz, Venstreblokkens Robert Biedron og den uafhængige kandidat Szymon Holowna. De stillede op i første runde, men fik ikke stemmer nok til at gå videre til anden valgrunde.  

Trzaskowski vandt som ventet stort i hovedstaden Warszawa, hvor han har været borgmester, ligesom han også fik mange stemmer fra polakker i udlandet. Det ændrer ikke ved, at Lov og Retfærdighedspartiet sejrede for fjerde gang i træk. Spørgsmålet er, hvordan oppositionen nu vil arbejde videre for at få væltet regeringen. Schetyna taler for endnu stærkere integration mellem oppositionspartierne. Valgsystemet gør det bydende nødvendigt, siger han, da det favoriserer store partier, som lige nu kun er regeringspartiet Lov og Retfærdighedspartiet. Spørgsmålet er så, om det er muligt. Sikkert er, at Borgerkoalitionen (KO), hvori Borgerplatformen indgår, ikke kan fungere videre i sin nuværende form.

Blot fordi Rafal Trzaskowski tabte valget, så betyder det på ingen måder, at han er ude af spillet. Donald Tusk (billede) tabte præsidentvalget i 2005 til den daværende leder for Lov og Retfærdighedspartiet, Lech Kaczyński. Tusk gjorde som bekendt et stærk comeback – både i Polen og i EU. Billede fra Reddit.com

Vil Trzaskowski blive den nye Tusk?

Et stort spørgsmål er, hvilken politisk rolle Rafal Trzaskowski vil få. Han fik trods alt et meget højt stemmetal. Måske han vil prøve at gentage Donald Tusk’s kunststykke for år tilbage. Tusk tabte præsidentvalget tilbage i 2005 (til Lech Kaczynski), men evnede at få politisk comeback ved det efterfølgende parlamentsvalg – og ad den vej erobre ministerpræsidentposten.  Den beholdt han, indtil han rejste til Bruxelles og blev EU-præsident. Kort sagt, et knebent nederlag ved et præsidentvalg udelukker ikke en sejr ved et efterfølgende parlamentsvalg.

Vinderne har også deres store udfordringer

”Økonomisk genopretning sikres ikke ved fx at fastholde nedsættelse af pensionsalderen. Det har heller ikke forståelse blandt yngre vælgere. Uden en konsistent klimapolitik og økonomisk politik kan det meget vel gå galt for regeringen ved næste parlamentsvalg. Styrkeforholdet mellem opposition og regering er jo næsten 50-50.”

Uanset sejren ved præsidentvalget står Forenet Højre – hvor Lov og Retfærdighedspartiet er det klart største enkeltparti – over for store udfordringer. Adam Kowalczyk skriver i en kommentar i ’Rzeczpospolita’, at det er afgørende at få bedre fat i de unge vælgere – der meget tænker på klimaforandringer og ikke støtter kul-lobbyen. Dertil kommer de store økonomiske udfordringer i kølvandet på corona-pandemien. Økonomisk genopretning sikres ikke ved fx at fastholde nedsættelse af pensionsalderen. Det har heller ikke forståelse blandt yngre vælgere. Uden en konsistent klimapolitik og økonomisk politik kan det meget vel gå galt for regeringen ved næste parlamentsvalg. Styrkeforholdet mellem opposition og regering er jo næsten 50-50.

Spørgsmålet er også, om Forenet Højre kan holde sammen som koalition. Brede kredse i Lov og Retfærdighedspartiet er godt trætte af Jaroslaw Gowin og hans parti ”Forståelse” (”Poruzomienie”). De ønsker ham ekskluderet, så ”Gowin-problemet” bliver endegyldigt løst. Gowin har allerede meldt ud, at han ikke støtter en re-nationalisering af de polske medier. Det skal i givet fald ske via markedskræfterne. Ekskluderes Gowin, skal Lov og Retfærdighedspartiet søge at finde nye samarbejdspartnere, fx i Bondepartiet og i dele af højrepartiet Konføderationen. Det vil måske også kunne sikre regeringen et flertal i Senatet. Men det er også tænkeligt, at Jaroslaw Kaczynski træder tilbage som partileder og i afskedsgave bliver ærespræsident i Lov og Retfærdighedspartiet. Alt er muligt, lyder det i de mange kommentarer til valget.


Søren Riishøj er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, og er tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).