Stordemonstration lørdag 4. oktober: Hele Danmark på gaden for et frit Palæstina
Alle På Gaden For Et Frit Palæstina-initiativet indkalder til stordemonstration lørdag 4. oktober 2025 klokken 14:00. Stordemoen begynder på Rådhuspladsen kl. 14 og slutter på Christiansborg Slotsplads kl. 17
Alle På Gaden For Et Frit Palæstina opfordrer hele Danmark til at deltage i stordemonstrationen fra Rådhuspladsen i København for at markere to år med folkedrab i Gaza, der indtil videre har kostet mere end 60.000 palæstinensere livet.
Det har aldrig været vigtigere, at den danske befolkning står sammen og siger fra over for det zionistiske folkemord i Gaza – og over for den danske regerings fortsatte støtte til den israelske besættelsesmagt.
Derfor
Situationen i Gaza er mere kritisk end nogensinde: Den palæstinensiske befolkning har ingen steder at flygte hen, og samtidigt er Gaza ramt af systematisk hungersnød, mangel på mad, vand og medicin. Børn sulter ihjel foran verdens øjne.
Samtidig truer et begyndende polio-udbrud, og de stadig mere uhyrlige overgreb på børn, kvinder og mænd både i Gaza og på Vestbredden vidner om en intensivering af folkemordets karakter. Men midt i dette folkemord forbliver det palæstinensiske folk i Gaza, i hele Palæstina og i hele verden, blot mere standhaftige i deres modstand.
De seneste to år har den danske befolkning over hele landet uge efter uge været på gaden for at vise sin modstand mod den israelske besættelsesmagts folkedrab på den palæstinensiske civilbefolkning.
Vi går på gaden for at vise befolkningens sammenhold og styrke til at sige fra over for nyere tids mest brutale angreb på civile. Det zionistiske projekt har passeret et punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, og det skyldes i høj grad den massemobilisering, der har fyldt verdens gader i løbet af de seneste to år.
Klar holdning
Den danske regering er medansvarlig for folkedrabet på palæstinenserne, så længe den fortsætter sin støtte til Israel. Den moralske fejhed og hykleri fra den danske regering kan og må ikke fortsætte. Drab på civile og hungersnød som våben skal stoppes.

Demonstrationens krav – Stop annekteringen af Palæstina
Arrangørerne kræver en øjeblikkelig og varig våbenhvile, en ende på den ulovlige belejring af Gaza, frigivelse af de over 10.700 palæstinensiske gidsler i Israel og frigivelsen af de resterende israelske gidsler i Gaza, samt at den danske regering indfører våbenembargo mod Israel.
At stå sammen og sige magthaverne imod har aldrig været vigtigere. Vores regering er medskyldig i et folkedrab, så længe de ikke gør alt for at stoppe det.
Beskyt de civile og stop drabene.
Stop hungersnøden i Gaza – giv civilbefolkningen fri adgang til mad, vand og medicin.
Støt den palæstinensiske kamp mod kolonisering, militær besættelse, massakre og racistisk apartheidpolitik.
Støt den palæstinensiske kamp for frihed, retfærdighed og selvbestemmelse.
Retningslinjer
Ingen andre flag end det palæstinensiske flag er tilladt. Ingen bannere, symboler, flag, flyers og så videre fra politiske partier eller religiøse organisationer.
Ingen diskriminerende adfærd og råb inklusiv islamofobi, antisemitisme, homofobi eller zionisme.
Afgang fra Bazar Vest i Aarhus kl. 9
Der kører busser fra bl.a. Aarhus til stordemoen i København
Stå tidligt op, og spring på Solidaritet med Palæstina-bussen fra Bazar Aarhus Vest kl. 9:00.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
