SUF: Et hektisk landsmøde med masser af følelser

Præludium: Skal man overhovedet mødes?

Debatten på landsmødet startede allerede fredag morgen, inden en eneste ungsocialist overhovedet var begyndt at begive sig imod Høje Taastrup Gymnasium. En SUF’er havde skrevet et opslag i organisationens debatforum om vigtigheden af, at mødes som organisation i en tid med klimakrise og fremvoksende fascisme. Det satte gang i en ophedet diskussion om, hvorvidt det nu var så vigtigt at holde landsmøde midt i en valgkamp – eller om man kunne klare sig med en åben valgkampsledelse og en valgkampsbus, der kørte rundt i landet og talte med folk, hvilket nogen i gruppen lod til at mene.

Fredagens Facebook-debat lå i forlængelse af en diskussion, der stammer tilbage fra marts 2019. SUF’s ledelse havde valgt at aflyse Landsmødet, hvis det skulle vise sig at ligge under folketingsvalgkampen. Det fik omkring 70 SUF’ere til at gå sammen om at kræve et ekstraordinært stormøde på dén dato, som det oprindeligt var fastsat til. Denne modstand fik til sidst ledelsen til at trække i land og fastholde mødet.

Valgkampsaktivisme og væltet ledelse

På trods af stridigheder om behovet for overhovedet at holde landsmøde, mødte en bunke unge revolutionære alligevel op på Høje Taastrup Gymnasium, og brugte en ellers solrig weekend på at diskutere politik og reflektere over situationen sammen. Det blev ikke det største møde i SUF’s historie – omtrent 50 unge socialister mødte op – men det var bestemt et af de mere interessante.

Lørdagens debat om ledelsens beretning bød på tanker om klimakrisen, nye bevægelser, og den seneste udvikling i valgkampen og klassekampen som helhed. Allerflest indlæg fra talerstolen blev dog viet til SUF’s situation, og det blev heftigt diskuteret, hvorvidt organisationen var i en krise, om den manglede tilbud til at tiltrække og fastholde medlemmer, og om den overhovedet havde en revolutionær politik. ’Heftigt’ er næsten for mildt et ord, for dirigenterne måtte flere gange gribe ind, og opfordre til at holde den gode tone. Undervejs blev ledelsen gentagne gange heftigt kritiseret for at have håndteret den aktuelle situation forkert, og endte med at blive væltet af et flertal i salen.

En anden årsag, der blev lagt til grund for at vælte ledelsen, var, at den havde vægtet parlamentarisk arbejde, det vil sige aktiviteter for Enhedslisten, for meget. Her kom de politiske uenigheder i SUF meget tydeligt frem i lyset, og der tegnede sig et billede af to fløje: Én, der lagde størst vægt på valgkampe og den parlamentariske indsats sammen med Enhedslisten, og én, der vægtede udenomsparlamentarisk aktivisme mest. Dertil kom en stor gruppe af folk, der ikke kunne placeres i en af de to lejre.

Uenigheden mellem de to markante fløje kom også til udtryk, da et forslag om at indføre halvårlige debattør-kurser i samarbejde med Enhedslisten blev stemt ned. Hvor argumentationen for forslaget lagde vægt på de dårlige resultater til skolevalgene, hævdede de, der stemte imod, og som viste sig at udgøre flertallet, at der ikke var behov for at lære smarte retoriske tricks men derimod politisk skoling.

Ingen på mødet havde dog mere imod samarbejdet med Enhedslisten, end at solskinsdagen også kunne bruges på lidt valgkampsaktivisme: Ved tolvtiden brød mødet op og begav sig i mindre teams ud til Enhedslistens lokalafdelinger på den københavnske vestegn for at hjælpe dem med at uddele foldere, tale med folk på gaden og klatre i lygtepæle for at hænge plakater op. Som de fleste SUF’er ved, falder den slags hjælp fra yngre kræfter altid på et tørt sted hos typisk aldrende Enhedslisten-afdelinger, så man blev godt modtaget rundtomkring.

Skal vi debattere med ham?

”Det er dybt problematisk,” kommer det prompte fra Naja fra SUF Holbæk-Odsherred som kommentar til udfaldet af en af landsmødets helt store debatter. Søndag formiddag vedtog landsmødet et ændringsforslag, der medførte, at man ikke vil boykotte debatter med Rasmus Paludan og Stram Kurs, som et forslag ellers lagde op til. Dét resultat er Naja absolut ikke tilfreds med. ”Jeg holder meget af den, der har skrevet ændringsforslaget,” forsikrer hun til Solidaritet og fortsætter:

”Men det er ubehageligt, når jeg som arabisk kvinde og flygtning siger, at det er farligt, og der så kommer en hvid og siger, at vi sagtens kan diskutere med fascister. Det er liv og død for os, der er racialiserede. Jeg har virkelig svært ved at forstå, at man kan se sine kammerater i øjnene bagefter.”

Følelserne sad uden på tøjet hos de fleste under hele debatten, der egentlig også skulle handle om et uddannelsespolitisk forslag og en klimaudtalelse men endte med kun at dreje sig om en vis fascistisk YouTube-stjerne. Netop hans evne til at komme til orde uanset hvad, var afgørende for Gustav Nielsen fra SUF Odense, der havde stillet ændringsforslaget om, at SUF bør tage debatter med ham:

”Jeg tror, at Rasmus Paludan ligesom Trump udtrykker en ny form for fascisme. Hvor vi havde succes med at få boykottet Danskernes Parti og udelukket dem fra debatter, tror jeg desværre ikke, at vi har pondus nok til at lukke Stram Kurs ude. Journalister tør ikke være kritiske over for Paludan, de tør ikke gøre noget ved ham. Han sidder for eksempel og snakker i Godmorgen Danmark og den slags steder. Lige meget hvad vi gjorde, ville vi ikke kunne få ham til ikke at være i debatter, eller få skoler til ikke at invitere ham,” siger Gustav Nielsen til Solidaritet.

Gustav Nielsen sammenligner i den forbindelse den navnkundige partileder med hydraen fra de græske myter, der får to nye hoveder, hver gang man hugger ét af, og siger:

”Forsøg på at udelukke ham vil bare gøre ham mere populær. Derfor er vi nødt til at stille op, så hans udtalelser ikke står uimodsagt. Vi kan ikke sørge for, at han ikke kommer, ved at boykotte debatterne. Der vil bare være færre, der kritiserer ham.” Naja forstår Gustav Nielsens tankegang men mener, at det vil have for store konsekvenser:

”Jeg tror, at vi kommer til at opleve, at der bliver færre racialiserede i SUF. Jeg skal selv hjem og overveje, hvad jeg gør nu. Det kommer til at skabe en masse utryghed for mange kammerater. Nogen af os havde lige en fælles-tuder bagefter, fordi det skabte en så voldsom følelse, som jeg slet ikke var forberedt på. Det var nok også tonen i debatten. Der var rigtig mange, der var rigtig privilegieblinde, der gik op og talte om det. Det er dybt kritisabelt, at vi ikke er bedre end det; at vi siger, vi er antiracister, og så alligevel taler over racialiserede kammerater.”

Til anklagen om privilegieblindhed svarer Gustav Nielsen:

”Folk, for hvem det ikke er sikkert eller trygt at diskutere med Paludan, får selvfølgelig muligheden for ikke at tage debatterne med ham. Men der er mange – også racialiserede kammerater, som jeg har snakket med – der gerne vil ud og tage debatter med ham.”

Mere queer, mere udenomsparlamentarisme

”Jeg har været en af dem, der har været en smule utilfreds med den gamle ledelses arbejde.” Ordene kommer fra Alf Lundgren Standly, som kommer fra SUF Skanderborg. Han blev søndag valgt til at sidde i SUF’s ledelse det kommende år: ”Og så kunne jeg se, at de andre, der stillede op til ledelsen, var nogle rigtig seje kammerater. Det var et arbejdskollektiv, som jeg gerne ville med ind i.”

Alf karakteriserer SUF’s nyvalgte ledelse som ung og queer:

”En ting, der skiller sig ud fra den forrige ledelse, er, at der er ret mange queers med denne gang, inklusiv mig selv, hvilket er ret fedt og har manglet lidt. Desuden har kun cirka halvdelen af dem, der blev valgt på stormødet, siddet i ledelsen før.”

Hvad skal der ske med SUF nu?

”Flere har i deres opstillinger nævnt, at vi skal gå væk fra, at vores prioriteter skal baseres på, hvad Enhedslisten ønsker fra os. Det kunne godt se ud som om, vi går i den retning. Der er blevet lagt rigtig mange ressourcer i den her valgkamp, og nogle grupper i SUF synes nok, der er lagt for mange kræfter i det, i forhold til udenomsparlamentarisk aktivisme. Jeg mener i hvert fald, at antifascistisk arbejde er mega-vigtigt, og klimakampen tror jeg ikke, man kan lovgive sig til løsninger på.”

Søndag eftermiddag ved ettiden blev landsmødet pakket ned igen, med en blanding af insisterende ska-punk og den danske popduo Rollo & King (alt efter hvem der fik tilegnet sig jack-stikket) som baggrundstæppe. Et hektisk landsmøde i en ditto valgkamp var forbi.

Silas Marker er selv medlem af SUF. Reportagen er udtryk for hans personlige oplevelse af at deltage på mødet, og er ikke en udefrakommende beretning. Har du haft en anden oplevelse af stormødet, er du velkommen til at kontakte Solidaritets debatredaktion.