Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
EU
28. maj. 2021

Susanna Dyre-Greensite: EU’s ‘fredsfacilitet’ er alt andet end fredelig

Der er formentlig ikke særligt mange danskere, der har hørt om Den Europæiske Fredsfacilitet. Men den er enormt vigtig. Og vi bør være bekymrede, skriver formanden for Folkebevægelsen mod EU.

‘European Peace Facility’: EU vil investere milliarder i et større fælles militær. Den officielle begrundelse er en hurtigere respons på kriser og konflikter. Pressefoto fra Consilium Europe.
Artiklen tager cirka 4 minutter at læse.

EU betegnes ofte som et fredsprojekt. Det er derfor retorisk passende, at EU-landene nu går sammen om noget, der hedder Den Europæiske Fredsfacilitet. Det fredelige bliver dog ved retorikken. Ud over at finansiere EU’s egne militære operationer, skal den 37,2 milliarder kroner store Fredsfacilitet bruges til kapacitetsopbygning og støtte til tredjelandes militære styrker – herunder løn til soldater, kamptræning af soldater, ammunition og våben.

“Fredsfaciliteten udgør et totalt nybrud i EU-politik, og den har potentielt dramatiske konsekvenser. Det kan derfor undre, at vi stort set intet har hørt om den i danske medier.”

Det er helt nyt, at EU direkte finansierer denne type aktiviteter i tredjelande. Nogle kalder Fredsfaciliteten et decideret ”paradigmeskifte”, fordi EU aldrig før har sat dødbringende våben i hænderne på andre landes militær. Adskillige humanitære NGO’er som Oxfam og Plan International har kritiseret faciliteten. De hævder, at der er stor sandsynlighed for, at våben vil ende i de forkertes hænder, da der er ringe muligheder for kontrol i de ustabile regimer, EU ville yde støtte til gennem Fredsfaciliteten. De frygter ganske enkelt, at de 37 milliarder kroner vil facilitere alt andet end fred.  

Fredsfaciliteten udgør altså et totalt nybrud i EU-politik, og den har potentielt dramatiske konsekvenser. Derudover udgør den en ikke ubetydelig udgift for EU’s medlemslande. Fredsfaciliteten indgår nemlig ikke i EU’s almindelige budget, som landene allerede betaler til. EU-traktaterne forbyder nemlig, at EU-budgettet bruges på ”operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet”. Derfor er fonden oprettet off-budget, som det hedder på EU-sprog.  

Det kan derfor undre, at vi stort set intet har hørt om den i danske medier. Det er en afsindigt vigtig debat, men som så meget andet stof fra Bruxelles fylder den ikke meget i de danske medier.

Bidrager trods forbehold

At debatten om Fredsfaciliteten ikke fylder i den hjemlige debat skyldes ikke, at Danmark ikke bidrager til den. Man kunne ellers forvente, at et projekt – som EU-Rådet beskriver som ”et nyt finansielt instrument til dækning af alle EU’s foranstaltninger udadtil med indvirkning på militær- eller forsvarsområdet” – ville være dækket af det danske forsvarsforbehold. Vores forsvarsforbehold dækker jo netop ”udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet”. Alligevel fremgår det af finansloven for 2021, at Danmark skal betale 221 millioner kroner til Den Europæiske Fredsfacilitet i løbet af de næste fire år.

Danmark bidrager ikke til samtlige dele af Den Europæiske Fredsfacilitet. For eksempel betaler vi ikke for EU’s militære operationer. Det er dog Udenrigsministeriets forventning, at Danmark vil kunne deltage i kapacitetsopbygning og støtte til tredjelande. Der er endnu ikke stillet forslag til konkrete tiltag under Den Europæiske Fredsfond, så tiden vil vise, i hvor høj grad forbeholdet reelt bliver omgået. Allerede nu ligner det dog meget kreativ jura, som ligger bag, at Danmark skal deltage med flere hundrede millioner kroner til et EU-forsvarsprojekt – når vi har et forsvarsforbehold.

Militærledelsen i “EU NAVFOR”-samarbejdet til møde i november 2017. Det europæiske militærsamarbejde rykker tættere sammen, og opruster med den nye plan om en europæisk ‘fredsfacilitet’. Efter planen skal der investeres 37 milliarder kroner i øget militær tilstedeværelse rundt om i verden. Foto: EU NAVFOR.

Libysk flåde og kystvagt nævnes som mulig aftager

Det bekymrende ved Den Europæiske Fredsfacilitet består ikke alene i, at Danmark medfinansierer den på en måde, der formentlig strider imod vores forsvarsforbehold. Det er også bekymrende, hvad de penge så går til. En central figur i EU’s udenrigstjeneste har foreslået, at Fredsfaciliteten tages i brug for at finansiere den libyske flåde og kystvagt. Libyens kystvagt er kendt for systematisk at mishandle migranter, og der har været mange rapporter om, at migranter udsættes for tortur i libysk varetægt.

EU’s nuværende støtte til den libyske kystvagt – som mellem 2017 og 2019 udgjorde 669 millioner kroner – er derfor i forvejen voldsomt udskældt. Nu overvejer EU at anvende et langt mere omfattende mandat, nemlig Den Europæiske Fredsfacilitet, til at yde støtten. Penge vil sandsynligvis medvirke til, at færre migranter kommer til EU. Der er bestemt ikke noget fredeligt over bevillingen.  

Fredsprojektet fejler

Det er skamfuldt, at EU-borgeres skattekroner går til menneskerettighedskrænkelser. Det er uacceptabelt, at danske skattekroner medfinansierer projektet, som bør være omfattet af vores forbehold på forsvarsområdet.

Den Europæiske Fredsfond vil sandsynligvis – ganske mod sit erklærede formål – bidrage til vold. Fred kommer nemlig ikke i stand ved, at farlige mennesker får våben. Det er bare ikke gået op for lederne i fredsprojektet EU.


Om skribenten

Susanna Dyre-Greensite

Susanna Dyre-Greensite

Formand for Folkebevægelsen mod EU. EU-kritisk for demokratiet, miljøet og menneskerettighedernes skyld. Læs mere