Svendborg: Kæmpesommerhuse kan så splid mellem borgere, firma og kommunalpolitikere

”Jeg ser en øget splittelse mellem politikere og borgere. Projekt Lundeborg Badehotel går ud over fredet natur og lokalmiljø. Men bygherren søger blot dispensation og har gjort det samme andre steder i landet.”

Det fortæller Pernille Thorup, der må betegnes som ekspert i kommunal udvikling. Bygherren er Skanlux med to af byggematadorens 33 undervirksomheder. Og landsbyen Lundeborg hører under Svendborg Kommune, der 2. juni 2026 skal tage stilling til bygherrens mange dispensations-ansøgninger.

En gennemgående tendens: Larm!

Det drejer sig om et projekt med seks kæmpesommerhuse op til 900 kvadratmeter med to lejligheder i hver, forbundet af spisesal og swimmingpool. Hver lejlighed er beregnet til ca. 50 personer og altså ikke almindelige ferielejligheder til småfamilier eller enlige.

Her forestiller man sig ferier for storfamilier, fester og kurser for virksomheder. Projektet, der går under det misvisende navn Lundeborg Badehotel, skal huse 312 personer året rundt og vil være næsten en fordobling af Lundeborgs indbyggertal på ca. 400.

Projektet er betænkeligt af flere grunde, vurderer Pernille Thorup, der har undersøgt lignende projekter i Asserbo Plantage i Nordsjælland, Marielyst på Sydfalster, Rømø i Sønderjylland og Blåvand og Ho i Vestjylland. I Blåvand har Pernille Thorup selv været nabo til kæmpesommerhuse fra Skanlux, og dem er hun bestemt ikke begejstret for:

”De store kæmpesommerhuse var et stort problem i Blåvand, hvor jeg selv har sommerhus. Og i de andre kommuner, jeg har undersøgt, er der ofte klager over konstant larm. Det er ikke just fred, der kendetegner de her store kæmpesommerhuse fra Skanlux.”

Pernille Thorup har arbejdet med kommunal udvikling i 20 år. Dels som direktør og kommunaldirektør i Nordborg Kommune på Nordals. Dels som konsulent i Rambøll Management Consult, hvor hun arbejdede med kommuners udviklingsplaner. Og dels som chef i Center for Offentlig Kompetenceudvikling. I dag er hun konsulent ved kommunalt projekt i Grønland, der går ud på at fremme børns og unges trivsel.

Og det er netop samspillet mellem lokale borgere og de folkevalgte kommunalpolitikere, der optager hende. I Center for Offentlig Kompetenceudvikling udviklede hun Politikerakademiet, hvor politikere, embedsmænd og borgere sammen kunne lave mere ”samskabt politik”, og ja: Hvordan politikere og embedsmænd kan tage hensyn til og involvere dem, der er direkte berørte af kommunens anlægsaktiviteter.

Kæmpesommerhuse ændrer på lokalmiljøet

Vi møder Pernille Thorup i hendes hjem i Lundeborg, nærmere betegnet ”Lottehuset” på Gl. Lundeborgvej ved den fredede skov.

Hvilket mønster ser du nu er på vej i det aktuelle projekt med kæmpesommerhusene?

”Jeg ser generelt en øget splittelse mellem politikere og borgere. Ikke bare her, men generelt. Og når jeg kigger på de her forskellige sager, der har været andre steder, bl.a. på Rømø, så dukker det samme firma op igen og igen.”

Hvad er så hovedproblemet ved, at Skanlux står bag?

”Hovedproblemet er, at det ændrer på miljøet på det sted, hvor der bliver bygget. Altså fordi det er en helt anden slags aktivitet. I et sommerhusområde er der som regel nogle, der er fastboende i deres tidligere sommerhus, og nogle der flytter til i korte perioder ad gangen.

Man har det som sådan et fredeligt sted, hvor man involverer sig i det lokale miljø. Men her kommer store grupper med deres eget lille formål, og det medfører rigtig ofte meget larm. Fester til kl. 4 om natten er en helt gennemgående udfordring.”

Tryk på miljøet og slid på naturen

Og det har du erfaring med i de andre steder, du har nævnt?

”Ja, hvis jeg kigger på, hvad der sker de andre steder, hvor Skanlux bygger store sommerhuse, så er det det, der bliver nævnt. Voldsom trafik i noget, der ellers er et villa- eller sommerhusområde, trafik med støv og skidt, så det er er svært at komme frem og tilbage.”

”Der bliver ofte kommenteret på, at der er udendørs jacuzzi’er og derfor konstant larm udenfor, hvor det ellers som her på den gamle campingplads i Lundeborg har været ro kl. 22.”

Når de store sommerhuse ”fortætter beboelsen”, som Pernille Thorup udtrykker det, betyder det, at der kommer meget mere tryk på miljøet, meget mere slid på følsom natur.

”Sådan har det været alle de steder, jeg har kunne finde, og det vil det også være her, hvor det ligger lige ned til en fredet strandeng med sårbare og truede dyrearter. Andre steder slider det simpelthen bare på landskabet.”

”Der er mere larm, mere trafik og flere konflikter mellem de lokale og dem, der kommer på ferie. Huspriserne falder i områderne omkring sådanne projekter, fordi der simpelthen ikke er nogen, som har lyst til at bo tæt op ad sådan noget festagtigt noget”, siger Pernille Thorup.

Stjal dagsordenen, og medier fulgte med

Skanlux havde da også holdt kortene tæt ind til kroppen i fire år, mens de udviklede projektet. Da det sivede ud til de lokale borgere, indkaldte Lundeborg Borgerforening til informationsmøde 22. april. Da kom Skanlux ud af hullerne og overhalede borgerforeningen indenom ved at invitere til borgermøde i Lundeborg ugen før, dvs. den 15. april.

På den måde søgte de at sætte dagsordenen og styre diskursen – og lykkedes til dels. For Fyns Amts Avis dækkede Skanlux’ borgermøde med flere artikler, mens Lundeborg Borgerforenings informationsmøde blev forbigået i tavshed. Derfor skrev borgerforeningens forperson en kronik, der så kom i avisen.

Partyhuse og festbyer, nej tak

På borgermødet nævnte flere deres bekymring for netop larm, fester, ja hele partyhus-konceptet. Er det bare en subjektiv følelse?

”Det er et helt generelt problem, fortæller Pernille Thorup. – Der er simpelthen musik og larm til langt ud på natten. Det er jo fint, at folk fester og er glade, men sommerhusenes essens i Danmark er jo ikke at danne hele festbyer!”

Skanlux’ direktør Bjørn Krogh Andersen blev overrasket over den modstand, han mødte på borgermødet, fortæller han til Fyns Amts Avis:

”Ja, vi blev mødt af modstand, og vi har lært noget af det, men det er mit indtryk, at vi gennem vores svar fik ændret stemningen til at være mindre kritisk. Vi har fejlfortolket situationen. Vi troede opbakningen til projektet var større, end det var tilfældet, siger han uden dog at forholde sig direkte til kritikpunkterne.”

Han indrømmer dog, at han ikke forventer, at alle indbyggerne i Lundeborg kommer til at elske det, han kalder Lundeborg Badehotel. Men han håber og tror, at modstanden bliver mindre.

Og netop larmende fester var den store bekymring på borgermødet – men her lovede Skanlux-direktøren, ifølge Fyns Amts Avis:

”Målgruppen er børnefamilier og generationsferier. Vi ønsker ikke, at det her skal være et festhotel, og det kommer vi til at gøre meget ud af at kommunikere. Og vi kommer heller ikke til at acceptere støjende fester, pointerede han.”

Ønskes: Ny lokalplan med borgerinddragelse

Problemer med Skanlux’ kæmpesommerhuse i andre byer har bevirket, at de pågældende kommuner efterfølgende har ændret deres lokalplaner, fordi der har været så meget konflikt, kritik og ballade, fortæller Pernille Thorup.

”De har lavet nye, mere overordnede lokalplaner, der lægger rammer for, hvor store huse man må bygge, hvor tæt de må ligge osv. Så man ikke hver eneste gang, der er et byggeri under opsejling, skal igennem en opslidende høringsproces.”

Og det har man så ikke nået at gøre i Svendborg Kommune, kan jeg næsten regne ud…

”Nej, det har man ikke. Projektet er gået fra campingplads til ferieboliger til noget med mange hoteller. Nu er det så i overskriften kun seks dobbelthoteller, som i virkeligheden er 12 – men det ser jo anderledes ud, når det er seks. Det er sket en glidende forandring, hvor man prøvet at få projektet til at passe til nogle visioner, uden dog at tage hensyn til natur og lokalmiljø.”

Med din erfaring nu, hvad vil du råde til? Hvilke skridt vil du råde kommunen til at tage for at gøre det her ordentligt?

”Jeg vil råde dem til at stande processen midlertidigt lige nu. Og sige, at vi bliver nødt til at lave en ny lokalplan, som svarer til det, som dels borgerne i Lundeborg kunne drømme om, og dels hvad det er, vi gerne vil have på den her grund. Og så efterfølgende vurdere, om det projekt så stadigvæk er relevant. Hele tankesættet bag lokalplaner er jo at være et dialogredskab for kommuner i udviklingsøjemedet. De er udviklet til at trække borgere ind.”

Bæredygtig turisme: Ikke mere, men bedre

Svendborg Kommunes værdisæt handler blandt andet om bæredygtig turismeudvikling og naturbevarelse under sloganet ”ikke mere, men bedre”.

”Her kunne det være vældig interessant, hvis man tog Lundeborg-forløbet som case og sagde: Sådan skal det ikke være! Det skal ikke være sådan, at borgere føler sig rendt over ende. Så lad os prøve at se, hvordan den slags byggerier kunne ligge sådan, at det ikke ødelægger noget for nogen. Måske kunne processen så overføres til andre områder i kommunen”, reflekterer Pernille Thorup.

Et andet scenarie kunne være, at kommunen køber grunden, fordi det må de godt, når det er gælder almenvellets fremme, fortsætter kommunekonsulenten.

”Det kunne de jo gøre og sige: ’Hvis I vil af med den, så køber vi den. Ellers må vi hjælpe jer i Skanux med at finde et andet sted til jeres projekt.’ For det her svarer simpelthen ikke til de værdier, der er grunden til, at Lundeborg blev kåret som Årets Landsby i 2024. For dengang blev landsbyen netop anerkendt for borgernes engagement og det vidtforgrenede foreningsliv.

Derfor kommer det til at virke helt absurd, hvis man kører hen over det og sige: Tillykke med det i 24, men i 26 gør vi noget andet.”