Sveriges politi udpeger mistænkt for Palmemordet

Efter 34 år kan der endelig sættes officielt punktum for en af verdenshistoriens største mordgåder. Der er dog stadig ingen tekniske beviser i sagen, og konspirationsteorierne vil næppe ophøre efter udpegelsen af en død mand som morderen.

---

Af Jonas Neivelt

Det var Skandiamannen. Det var Stig Engström, der skød og dræbte Sveriges statsminister Olof Palme sent om aftenen den 28. februar 1986. Han trådte ud på Sveavägen fra overarbejde hos forsikringsselskabet Skandia og skød Olof Palme, som var på vej hjem fra en tur i biografen med sin kone Lisbeth.

Sådan lød meddelelsen fra Krister Petersson, den nuværende leder af Palme-efterforskningen; en af verdenshistoriens største politiefterforskninger. I dag onsdag 10. juni holdt han en længe ventet pressekonference, hvor efterforskningen præsenterede sine resultater. Det skete, efter han i februar 2020 pludselig på live tv fortalte, at efterforskningen ville præsentere en løsning inden for et halvt år.

Politiet berettede på pressekonferencen om mange af de teorier og mistænkte, der har været gennem tiden. Alle havde de det tilfælles, at de ikke kunne kobles sammen med gerningsstedet. Det kunne til gengæld Stig Engström. Det kunne han for så vidt allerede dagen efter mordet, men først nu kan han altså præsenteres som sigtet for mordet.

Politiet begyndte først at arbejde med Stig Engström som mistænkt i sommeren 2017. Hans vidneudsagn passede simpelthen ikke sammen med de andre vidneudsagn fra krydset af Sveavägen og Tunnelgatan midt i Stockholm.

Det svenske politis beslutning om, at Stig Engström er den skyldige bygger ikke på nye tekniske beviser. Beslutningen bygger på vidneforhør fra tiden efter mordet, og at disse peger på Engström. Der er altså ikke tale om mere håndgribelige beviser som et mordvåben eller dna-spor. Politiet kunne heller ikke præsentere noget motivbillede for mordet, ligesom de ikke præcist kunne fortælle, hvordan han fik fat på våbnet.

Krister Petersson mener, at det bevismateriale, de har, skulle være tilstrækkeligt til at få Stig Engström anholdt og frihedsberøvet. Det er ikke Krister Peterssons opfattelse, at de nuværende beviser skulle være nok til at få Engström dømt for mordet. Disse beviser skulle komme i den videre efterforskning og afhøringer af Engström.

Stig Engström begik selvmord i 2000, og kan derfor ikke stilles for retten. Eftersom gerningsmanden er død, bliver Palme-efterforskningen nedlagt. Kritikere påpeger, at der ikke foreligger nye beviser, og at pressekonferencen mere eller mindre var en tør oplæsning af tidligere teorier om Stig Engströms gøren og laden på aftenen for mordet.

Skandiamannen afsløres i Magasinet Filter

Opmærksomheden blev rettet mod Stig Engström, da det svenske magasin Filter i foråret 2018 publicerede journalisten Thomas Petterssons lange artikel Den Osannolika Mördaren. Her blev Engström udpeget som gerningsmand. I Thomas Petterssons øjne er det noget nær en politimæssig skandale, at politiet først kan sigte Stig Engström 34 år efter mordet og 20 år efter hans død.

Stig Engström stemplede ud fra sit arbejde kun to minutter, før Palme blev skudt foran det samme bygningskompleks. Engström må således have været et af de første vidner til stede, men ingen af de andre vidner husker, at han var til stede. Selv meldte Engström sig til politiet dagen efter mordet for at afgive vidneforklaring. Hans vidneudsagn har med tiden ændret karakter, som vinden blæste, og han har selv forklaret, at han gav statsministeren førstehjælp. Det har ingen af de andre vidner altså set. De så i stedet en silhuet af en mand løbe op ad trappen, der fører fra Tunnelgatan op på højdedraget Brunkebergsåsen midt i Stockholm. Det var Skandiamannen, der flygtede fra gerningsstedet.

Politiet forklarede, at bevismaterialet i dag er det samme som i 1986. Derfor er de kommet frem til Stig Engström ud fra de samme vidneudsagn som dengang. Faktisk blev Stig Engströms beklædning med hovedbeklædning, lang jakke og en lille skuldertaske allerede givet af andre vidner dengang. Oppe på højdedraget stødte Skandiamannen på Yvonne Nieminen, som ganske præcist beskrev hans udseende, uden at politiet altså reagerede på det.

I tiden efter mordet fremturede Stig Engström i medierne, hvor han gav sin udgave af hændelserne. Politiet antager i dag – ligesom Filter-journalisten Thomas Pettersson – at Engström ved disse tv-udsendelser faktisk forklarede, hvordan han flygtede og nærmest hånede politiets arbejde.

I månederne efter mordet overvejede efterforskerne, at Engström kunne være gerningsmand. Men efterforskningslederen Hans Holmér var på den tid overbevist om, at kurderne måtte stå bag. Derfor blev der ikke arbejdet videre med Stig Engström-sporet. I februar 1987 stoppede efterforskningsarbejdet med Stig Engström. Og det forblev inaktivt i 30 år.

Stig Engström har altså været midt i politiets efterforskning fra begyndelsen. Alligevel har politiets efterforskningsenhed ikke ment, at det var relevant at mistænke ham for forbrydelsen. Indtil omkring 2017, hvor journalisten Thomas Pettersson var i gang med researchen til sin artikel om Palmemordet. Det skete samtidig med, at Palme-efterforskningen fik Krister Petersson som ny chef. Han bad sine kolleger om at starte helt forfra. De er nu kommet til samme konklusion som Thomas Pettersson.

Politiefterforskningens mange afveje

En stor del af politiets efterforskningsarbejde blev spildt i det første års tid efter mordet. Chefen for efterforskningen Hans Holmér havde set sig blind på, at der måtte ligge en international konspiration bag mordet. Og Holmér var sikker på, at det var kurderne, nærmere bestemt PKK, der lå bag. Det skete, efter Sveriges regering havde stemplet PKK som en terrororganisation. Problemet med teorien var, at der ikke var nogen kurdere, endsige nogen fra PKK på gerningspladsen.

Siden blev Christer Pettersson – ikke at forveksle med efterforskningsleder Krister Petersson – både sigtet og dømt for mordet. Christer Pettersson var en misbruger. Alkoholiker, narkoman og vaneforbryder. Olof Palmes kone Lisbeth udpegede Christer Pettersson som gerningsmand ved nytårstid 1988-89. Derpå blev han dømt i byretten.

Christer Pettersson blev siden frikendt i landsretten. Lisbeth Palmes udpegning af ham var sket under stærkt kritisable forhold. Hun havde fået at vide, at de mistænkte en misbruger, og blev præsenteret for Christer Pettersson ved siden af fem toptrænede politifolk i civilbeklædning. ”Man kan jo se hvem alkoholikeren er”, som Lisbeth Palmes berømte ord fra vidnekonfrontationen lød. Men man må ikke forklare et vidne noget om, hvem man mistænker, inden de skal udpege en mulig gerningsmand. Det forvirrer udpegningsprocessen. Christer Pettersson døde i 2004.

Siden Christer Pettersson blev frikendt, har rygterne været mange og beviserne få. I 1999 blev den såkaldte Granskningskommissions rapport om politiarbejdet offentliggjort med en sønderlemmende kritik af politiets arbejde på gerningspladsen.

Et endeligt punktum?

Det uopklarede mord på statsminister Olof Palme har været et offentligt traume i Sverige i 34 år. Hvordan kunne landets statsminister blive skudt ned på åben gade, uden at morderen blev stillet til ansvar?

Teorierne har været mange. Flere journalister og andre – de såkaldte privatspanare – har viet deres liv til at finde morderen. Var det en anden Christer, Christer Andersson, som danske Paul Smith fastholder? Var det den højreekstreme Victor Gunnarsson, der blev mistænkt under navnet 33-åringen i den tidlige efterforskningsfase?

Eller var det en international konspiration? Hvis det ikke var PKK, var det så CIA’s Stay Behind-netværk i Europa, kroatiske Ustaᶊa, KGB eller nogle indere, der var sure over, at Sverige var droppet ud af en hemmelig våbenhandel med Indien?

Mest vedholdende har rygterne om Sydafrika været. Palme var blandt den vestlige verdens mest kontante kritikere af apartheid-regimet. Kort tid inden mordet havde den internationale gren af Nelson Mandelas ANC-parti holdt en kongres i Stockholm, hvor Palme var blandt gæsterne. Den sydafrikanske spion Craig Williamson var i Stockholm på mordaftenen, så måske var det dem? Det svære ved alle de internationale konspirationsteorier har igen været at kæde dem sammen med gerningsstedet.

“Filter-journalisten Thomas Pettersson har udtalt, at det måske ville være bedre for Sverige, hvis der lå en international konspiration bag. Det er lettere at forholde sig til, at statsministeren og statsmanden Palme blev slået ihjel af sine politiske modstandere, end at han bliver et offer for et tilsyneladende ganske tilfældigt mord”

Ved pressemødet i dag sagde efterforskerne, at de ikke kunne bevise nogen konspiration bag mordet, men de kunne heller ikke afvise det med 100 procents sikkerhed.

Eller hvad med politiet selv eller efterretningstjenesten SÄPO? Olof Palme delte vandene, og på den svenske højrefløj var der et udbredt had mod manden og hans politik. Nogle højreekstreme politifolk og efterretningsagenter kunne sagtens stå bag mordet og bagefter forkludre efterforskningen.

Filter-journalisten Thomas Pettersson har udtalt, at det måske ville være bedre for Sverige, hvis der lå en international konspiration bag. Det er lettere at forholde sig til, at statsministeren og statsmanden Palme blev slået ihjel af sine politiske modstandere, end at han bliver et offer for et tilsyneladende ganske tilfældigt mord fra en mand, der ganske vist ikke var politisk enig med Palme, men stadig ikke var en del af noget større.

Samtidig er det helt sikkert, at mange journalister og privatspanare ikke vil stille sig tilfredse med politiets svar. For eksempel kan politiet ikke bevise, at Skandiamannen havde et våben på aftenen – det er de nødt til at gå ud fra. Der var våben i Stig Engströms omgangskreds, og han kendte en våbensamler. Men man kan ikke sige, hvor mordvåbnet var. Faktisk har man ikke fundet mordvåbnet.

Der er sat et endeligt punktum for politiefterforskningen. Der er dog næppe sat det sidste punktum i historien om mordet på Olof Palme.

---

Jonas Neivelt er cand.mag i historie og italiensk, og har boet i Italien i flere år. Han skriver om, hvad der foregår i det italienske politiske morads.