Sverigedemokraterne ligner valgets store vinder, men regeringsmagten er stadig uafklaret

Dagen efter det svenske valg er det endnu ikke klart, hvilket flertal der tegner sig. 5 % af stemmerne mangler at blive talt op – og kun ét mandat skiller de to blokke fra hinanden. Højrefløjen har en svag føring og er umiddelbart også favoritter til at holde den føring, efterhånden som de sidste brevstemmer tælles op, men det er stadigvæk en mulighed, at centrum-venstre vinder.

Sverigedemokraterne sikrer borgerlig fremgang

Højrefløjens valgsejr var i høj grad drevet af Sverigedemokraternes fremgang. Med 20,6% står partiet til at blive det største borgerlige parti. Partiet har traditionelt været ekskluderet fra den parlamentariske proces i Sverige. Resultatet har i høj grad været politisk kaos og ustabilitet, siden 2014 har Socialdemokraterne siddet på regeringsmagten selvom der har eksisteret et borgerligt flertal i det svenske parlament. Men op til dette valg har de borgerlige partier valgt at opgive strategien om at fryse partiet ude, og har i stedet lagt op til et samarbejde med Sverigedemokraterne. Eneste undtagelse var Centerpartiet, der tog konsekvensen, og nu støtter en centrum-venstre regering.

Svensk valg: Sådan ser det foreløbige resultat ud

Med 95 % af stemmerne optalt, ser de 349 pladser i Riksdagen ud til at fordele sig således:

• Socialdemokraterna – 108 mandater (+8)
• Sverigedemokraterna – 73 mandater (+11)
• Moderaterne – 67 mandater (-7)
• Centerpartiet – 24 mandater (-7)
• Vänsterpartiet- 24 mandater (-4)
• Kristdemokraterna – 19 mandater (-3)
• Miljøpartiet – 18 mandater (+2)
• Liberalerna – 16 mandater (-4)

+

Sverigedemokraterne er kun blevet styrket af dette, og er gået frem med 3,1%. Partiet blev således valgets helt store vinder. Sverigedemokraterne beskrives ofte i medierne som en svensk pendant til Dansk Folkeparti. Sammenligningen er dog ikke helt retvisende, da partiet i langt højere grad har sine rødder i eksplicit nazistiske og fascistiske grupper. Disse bånd er aldrig rigtig blevet brudt. I valgkampen kom det for eksempel frem, at en ansat på Sverigedemokraternes kontor i parlamentet havde indkaldt politikere og andre ansatte til en fejring af jubilæet for Hitlers invasion af Polen. Den ansatte slap med en advarsel.

Partiet ønsker selv at sidde i regering, men det er tvivlsomt, om de resterende borgerlige partier vil acceptere det krav. De står dog i en presset situation da alle andre borgerlige partier er gået tilbage.

Populær statsminister giver Socialdemokratisk fremgang

De svenske socialdemokrater står til en fremgang på 2 %, og er således valgets anden store vinder. Meget af succesen tilskrives statsminister Magdalena Andersson. Magda, som hun ofte kaldes, har givet Socialdemokraterne en mulighed for at signalere et brud med Stefan Løfvens upopulære socialdemokratiske regering.

Den socialdemokratiske valgkampsmaskine har været bygget op om at udnytte dette, og man har ført en ekstremt personfokuseret valgkamp. Samtidig har den ekstreme bølge af banderelaterede drab gjort det nødvendigt for Socialdemokraterne at distancere sig fra fortiden. Det nye socialdemokrati, som ‘Magda’ står for, minder i nogen grad mere om det danske, og taler i høj grad om mere politi og hårdere straffe som en løsning på kriminalitetskrisen.

“Sverigedemokraterne beskrives ofte i medierne som en svensk pendant til Dansk Folkeparti. Sammenligningen er dog ikke helt retvisende, da partiet i langt højere grad har sine rødder i eksplicit nazistiske og fascistiske grupper.”

Parallelt med den nye linje på kriminalitet har de svenske Socialdemokrater også rykket til højre på integrationspolitikken, og er begyndt at kritisere at minoritetssvenskere ofte bor samlet i bestemte boligområder. På mange punkter kan det minde om de danske socialdemokraters strategi, men det er væsentligt at holde fast i, at de to partier stadigvæk er et stykke fra hinanden, når det gælder konkret politik.

Skuffelse for Vänsterpartiet

Det socialistiske venstrefløjsparti Vänsterpartiet har igennem meget af valgperioden kunnet se frem til et historisk godt valgresultat, men aftenen endte med et skuffende resultat. Vänsterpartiet har i modsætning til både SF og Ø i Danmark valgt en mere konfrontatorisk strategi over for den socialdemokratisk ledede regering. Flere gange har de truet med at vælte regeringen – for at sætte en stopper for forringelser. Strategien har overvejende været succesrig, Vänsterpartiet har f.eks. blokeret en liberalisering af huslejereguleringen. Vælgerne kvitterede også med fremgang, da Vänsterpartiet sammen med de borgerlige stillede et mistillidsvotum til statsminister Stefan Løfven, som måtte gå af i sommeren 2021.

I lang tid stod Vänsterpartiet til omkring 10 % i meningsmålingerne, hvilket havde været et historisk flot resultat. Udviklingen vendte dog hurtigt i marts, efter Rusland havde invaderet Ukraine 24. februar. Vänsterpartiet mistede en femtedel af sine vælgere på få uger. De sikkerhedspolitiske spørgsmål har været en udfordring for Vänsterpartiet , der også har været præget af intern uenighed, særligt om våbenhjælp til Ukraine. Allerede i krigens første uge blev uenigheden blotlagt, da partiets hovedbestyrelse pålagde den parlamentariske gruppe at stemme imod våbenhjælp til Ukraine.

Vänsterpartiet er endt med at stå som eneste modstander af våbenhjælpen til Ukraine. Samtidig har Vänsterpartiet været presset af et meget stærkt Socialdemokrati, som med en meget succesrig valgkamp gik 2 % frem.

Fremgang til Miljøpartiet

Det svenske miljøparti har haft næsten den stik modsatte oplevelse af Vänsterpartiet. Miljøpartiet har siddet i regering med Socialdemokratiet i perioden, men forlod regeringssamarbejdet i november 2021. Årsagen var, at det borgerlige flertal i Rigsdagen vedtog en borgerlig finanslov med Sverigedemokraternes stemmer uden om regeringen.

“Uanset om højrefløjen fastholder den snævre føring, eller om centrum-venstre er heldige og får et comeback, bliver der tale om et nybrud i svensk politik.”

Miljøpartiet ville ikke implementere et borgerligt budget, og udtrådte derfor af regeringen. Der har også tidligere været episoder, hvor Miljøpartiet har haft svært ved at sidde i regering. For eksempel har beslutningen om en udvidelse af et olieraffinaderi ved Gøteborg givet anledning til at overveje samarbejdet. Miljøpartiet har i foråret ligget tæt på spærregrænsen på 4 %, men har haft en god valgkamp og det foreløbige resultat peger på 5%, en lille fremgang.

En uklar fremtid for Sverige

Uanset om højrefløjen fastholder den snævre føring, eller om centrum-venstre er heldige og får et comeback, bliver der tale om et nybrud i svensk politik. 8 års forsøg på at regere med en socialdemokratisk regering, der havde et flertal imod sig i Rigsdagen er slut. Sverige vil få en regering, der har et mere stabilt parlamentarisk grundlag.

Det mest sandsynlige er dog en borgerlig regering – på Sverigedemokraternes nåde. En fremtid som fylder mange på venstrefløjen og i minoriteter med en dyb frygt. Nooshi Dadgostar, der er politisk leder i Vänsterpartiet, talte på valgaftenen med dyb alvor om den frygt, mange svenskere følte for, hvad der skal ske med dem og deres børn. Talen sluttede med en opfordring til at bruge frygten og angsten til at kæmpe imod højrenationalismen.