TechnoDanny – Dan Jørgensen og teknologien

På overfladen har EU en ambitiøs klimapolitik. Ifølge planen vil EU være klimaneutral i 2050, samtidig med at den økonomiske vækst skal fortsætte. Der er som bekendt kun 25 år til 2050, så man skulle jo tro at vi alle – altså familierne, firmaerne og regeringerne – var i fuld sving med at reducere vores udledninger.

Sådan er det desværre ikke helt, og en af forklaringerne finder man i Dan Jørgensens jobbeskrivelse. Den illustrerer, hvordan EU’s borgere bedrages til at tro, at vi både kan blive klimaneutrale og opretholde den samme velstandsstigning som hidtil. For EU satser på, at tekniske klimaløsninger kan reducere udledningen – uden at det går ud over livsstil og forbrugsvækst.

Missionsbrevet

Da Dan Jørgensen i september 2024 blev udnævnt som kommissær for energi og bolig, fik han et missionsbrev med i hånden fra Europa-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, som beskriver hvilke områder, han skal prioritere. Af brevet fremgår det, at toppen af EU har den helt samme meget optimistiske og ukritiske tilgang til teknologiske løsninger, som mange journalister ifølge Magnus Bredsdorffs studie deler.

I brevet beder Ursula blandt andet Dan om at “… fremsætte forslag til at fremme og øge udbredelsen af kulstofopsamling, -udnyttelse og -lagring (CCUS), som vil spille en vigtig rolle i overgangen til en ren og konkurrencedygtig europæisk økonomi.”

Men CCUS er en teknologi, som ikke virker og som gavner industrien mere end klimaet. Der er eksempelvis kun et fungerende anlæg i hele EU. Men det anlæg indfanger CO₂, der bruges til at presse fossilgas ud af et gasfelt ved at injicere CO₂ i undergrunden. Formålet med projektet er således ikke at lagre CO₂, men at hente mere fossilt brændstof op.

En anden opgave til energikommissæren er at støtte fremskyndelsen af udviklingen og udbredelsen af atomkraft i form af små modulære reaktorer. Men mindre reaktorer vil ikke løse de mange problemer ved atomkraft, der er beskrevet til hudløshed. Alligevel sagde Dan Jørgensen  i en tale til Europas atomkraftlobbyister, at de små reaktorer er: “afgørende for vores klimamål,” og at “der er ingen scenarier, hvor vi kan holde os under 1,5 grader uden atomkraft.”

Som et sidste eksempel, kan der nævnes brint. Brint skal nemlig bidrage til energidimensionen af EU’s  “Clean Industrial Deal”. Brint er ellers en enormt dyr måde at fremme vedvarende energi på, og det er klimamæssigt tvivlsomt, om brint rent faktisk vil være med til at reducere udledningen af klimagasser. Brint kræver nemlig enorme mængder energi, som i mange tilfælde kommer fra fossile brændstoffer eller bioenergi. Alligevel mener Dan, at det er umuligt at dekarbonisere EU uden brint.

Hvor kommer ideerne fra?

Magnus Bredsdorff har endnu en pointe, som kan udbredes fra journalister til politikere: Nemlig at langt størstedelen af journalisters dækning af ny klimateknologi bliver til, efter industriorganisationer og individuelle selskaber har henvendt sig til dem.

Ifølge Corporate Europe Observatory bruger de største virksomhedslobbyer mindst 343 millioner euro om året på lobbyvirksomhed i EU. NOAHs egen lobbyisttæller viser, at Dan Jørgensen meget hellere vil mødes med repræsentanter fra industrien end fra civilsamfundsorganisationer og andre, der ikke har profit som primært mål. I hans første 10 måneder som kommissær har han således holdt 77 møder med industrien og kun 24 i alt med fagforeninger, NGO’er, tænketanke osv.

Alt i alt tegner der sig et billede af, at industrien har meget stor indflydelse – både på den førte klimapolitik, og på hvordan resultaterne af den formidles. Det passer nok politikerne glimrende, da de så ikke behøver at bede befolkningen om at ændre livsstil, hvilket kan koste vælgere.

Så mens befolkningen i EU tror, at den grønne omstilling er godt på vej, er vi i virkeligheden ikke for alvor gået i gang med at løse problemerne. Tværtimod har industrien haft held med at rulle de grønne politikker tilbage, da de er for besværlige og ødelægger europæiske virksomheders konkurrenceevne.

Lyt mere til borgerne og mindre til pengefolkene

Langt de fleste borgere i EU synes, at klimakrisen er et alvorligt problem, som vi bør handle på, og mange gør det også allerede. Men et flertal af europæerne mener også, at deres regeringer, EU og de store firmaer er dem, der har de bedste forudsætninger for rent faktisk at gøre en forskel.

Så med det in mente er der her en opfordring fra NOAH til dig, der læser med her på DannyWatch: Hjælp os med at lægge pres på politikerne, så de i højere grad lytter til dine og vores ønsker i stedet for de store virksomheders. Du kan jo starte med at skrive til Dan på den her mail: [email protected]

Fortæl ham eventuelt, at han skulle tage at holde meget færre møder med industriens lobbyister, og i stedet snakke med borgerne.

Du kan også fortælle ham, at vi kræver reel handling og ikke flere falske teknologiske klimaløsninger, der fylder de store firmaers lommer.

Og så kan du fortælle ham, at DannyWatch holder øje med ham.

Dannywatch er en føljeton, hvor Miljøorganisationen NOAH holder øje med Dan Jørgensens virke som energi- og boligkommissær. Læs mere om Dannywatch her.

Artiklen er først udgivet hos NOAH. Læs originalen her.