Terrortruslen fra højre

Søndag: Det var for alvor blevet sommer i Ontario-provinsen i det sydøstlige Canada. I byen London, der ligger nærmest præcist midt imellem millionbyerne Toronto og Detroit, var temperaturen sneget sig op på hele 34 grader. Familien Afzaal var ude at nyde det gode vejr. Under corona-pandemien var de begyndt at gå ture sammen sent om natten, men søndag 6. juni havde varmen lokket dem ud i den tidlige aftensol. Den globale pandemi havde ramt familien Afzaal hårdt, og moderen, Madiha, havde mistet sin mor til Covid-19, mens flere andre familiemedlemmer havde været syge. Nu var hun sammen med sin mand, Salman og deres børn, Yumna på 15 år og Fayez på 9 år på vej hen til den lokale park for at slappe af i sommervarmen. Yumna og Fayez’ farmor, Talat Afzaal, var også taget med på aftengåturen.

Mens familien stod og ventede på at krydse fodgænger-overgangen i Hyde Park-kvarteret, blev de pludselig påkørt af en pickup-truck. Den sorte varebil kørte ind på fortovet, hvor den torpederede familien med så høj fart, at de fire ældste medlemmer døde nærmest øjeblikkeligt. Kun familiens yngste medlem, Fayez, overlevede påkørslen, og blev kørt på intensiv afdeling med svære skader. Han var fortsat indlagt mandag, men var ifølge de canadiske sundhedsmyndigheder ved bevidsthed. Han må derfor antages nu at have fået beskeden om, at hele hans nære familie er blevet dræbt.

At der var var tale om overlagt mord blev understreget af, at den 20-årige Nathaniel Veltman, der kørte bilen, havde iklædt sig skudsikker vest, inden han kørte hjemmefra. Veltman var klædt på til kamp, men valgte alligevel at forsøge at flygte fra gerningsstedet. Han blev hurtigt pågrebet på en parkeringsplads 7 kilometer fra gerningsstedet, og sidder nu varetægtsfængslet. Ifølge canadisk politi peger alt på, at familien blev dræbt fordi de var muslimer. Overlagt mord giver ifølge canadisk lovgivning livstid i fængsel, og i adskillige dobbeltmorderes tilfælde er dommen bogstavelig. I flere tilfælde er prøveløsladelses-perioden sat til først at træde i kraft efter 50-75 år. Domsafsigelsen kan trække ud i årevis. Da den “incel”-identificerende Alex Minassian i april 2018 slog 10 mennesker ihjel, i en lignende terror-påkørsel i nabobyen Toronto, blev han kendt skyldig i alle anklagepunkter. Minassian afventer stadig sin dom, og den forventes først afsagt i 2022.

Mandag: Det italienske anti-terror korps ransagede 12 nynazisters hjem. De var alle medlemmer af den højreekstreme gruppe “Den Romerske Ariske Orden”, hvis navn er inspireret af den italienske fascistiske forfatter, Julius Evola. Det var dog ikke deres samling af Hitler-fotografier og hagekors, eller deres bøger med oversigter over jødiske efternavne, der fik de italienske carabinieri til at tage affære. I en pressemeddelelse forklarede den italienske specialenhed, at anholdelserne var tæt forbundet til et planlagt terrorangreb. Målet var en stadig unavngiven NATO militær-base i landet, som efter planen skulle bombes som en del af kampen mod den jødiske skyggeliga, der i mange højreekstreme kredse formodes at styre verden.

Det italienske politi havde ifølge Politico formået at infiltrere “Judenfrei League”, en gruppe for nynazister på samtaletjenesten WhatsApp. Her havde medlemmerne kunnet få afløb for deres ætsende jødehad, og udveksle instruktioner med hinanden om, hvordan man kunne fremstille sprængstof til aktionen derhjemme. Også den russiske sociale medieplatform, VKontakte, (“I Kontakt”) var blevet brugt flittigt af medlemmerne. På ‘VK’ udvekslede de italienske nynazister anti-semitisk materiale, og fremstillede blandt andet Holocaust-benægtende videoer, som kunne spredes via andre sociale medier. Målet var særligt at radikalisere unge mennesker, skriver det tyske nyhedsmedie DW.

Selv Matteo Perego, der er parlamentsmedlem for Silvio Berlusconis højrepopulistiske Forza Italia, erkendte efter aktionen, at Italien har et stort problem med højreekstremisme. “Vi bliver nødt til at fastholde den politiske opmærksomhed på fremkomsten af en ekstrem højrefløj, der sammen med jihadismen udgør en seriøs trussel mod landet”, sagde han til Politico. Forza Italia, der tidligere var landets største konservative strømning, har de seneste år måttet vige pladsen for det mere højreradikale og nationalkonservative Lega, anført af Matteo Salvini. Lega er til gengæld selv ved at blive overhalet højre om af Fratelli D’Italia – Italiens Brødre – der har rødder i den italienske post-fascisme. Brødrene ledes af en kvinde, Giorgia Meloni, der tidligere stod i spidsen for den fascistiske gruppe, “Italiens Sønner”.

Global terrortrussel fra højre

De to aktuelle historier fra Canada og Italien har på overfladen ikke noget med hinanden at gøre. Nathaniel Veltman var ifølge det canadiske politi ikke forbundet til nogen kendt hadgruppe, og konspirerede efter alt at dømme ikke med andre. Han var dét, der på terrorsprog bliver kaldt en ‘lone wolf’. Når hans firedobbelte mord alligevel er forbundet til den italienske nynazistiske terrorcelle, handler det om en fælles ideologi. For både Veltman og Den Ariske Romerske Orden, er fjenden truslen mod den hvide mand og den patriarkalske verdensorden.

“Det amerikanske efterretningsvæsen har for længst udråbt højreekstrem terror til at være en større trussel mod landet end dén islamistiske terror, der ellers har fyldt mest i folks bevidsthed siden september 2001”

Ifølge en FN-rapport voksede terrortruslen fra den ekstreme højrefløj med 320 % på verdensplan i 2020. I rapporten fremhæves blandt andet ukrainske højrenationalister som den nazistiske “Azov-battalion”, der samarbejder tæt med nazister i andre lande, og blandt andet er i tæt kontakt med højreradikale i USA og Sverige.

Det amerikanske efterretningsvæsen har for længst udråbt højreekstrem terror til at være en større trussel mod landet end dén islamistiske terror, der ellers har fyldt mest i folks bevidsthed siden september 2001. Her forsøger grupper som ‘Proud Boys’, Oath Keepers og senest ‘Groyper’ – der har taget navn efter en meme om en deform, grøn frø – at gøre alt-right bevægelsens tanker om en genetisk overlegen hvid race til en del af mainstreamen i konservativ politik. Andre grupper, som American Identity Movement og miljøet omkring hjemmeside The Daily Stormer, der har taget sit navn fra Julius Streichers tyske propagandablad, er mere klassisk nazistisk-racistisk, såvel æstetisk som i deres metoder. Her er ‘dogwhistles’ og skjulte white power-håndtegn for subtilt, og gammeldags hagekors og holocaust-benægtelse er kutyme.

Hvor på spektret “nationalkonservatisme” slutter, hvor “alt-right” tager over, og hvornår man kan tale om decideret nazistisk ideologi, kan i sig selv være en flydende størrelse. For eksempel er Patrick Casey både aktiv i ‘Groypers’ og frontfigur i den nynazistiske organisation, American Identity Movement. Og mens sidstnævnte ville sky en filippinsk-amerikansk journalist som Michelle Malkin (der i deres øjne betragtes som racemæssigt underlegen), er hun en aktiv talsperson for Groyperne. Malkin blev i 2020 droppet af Fox News på grund af antisemitisme, og optræder i stedet hos (endnu mere) højreekstreme medier som Breitbart og One America News Network.

Damp under kedlen

Hvornår den udvikling er startet, og hvorfor flere højrenationalister radikaliseres til terror, er imidlertid et åbent spørgsmål. Nogle vil hævde, det skal forstås i forlængelse af det økonomiske system, og at den højreorienterede terrors genopblomstring må ses i forbindelse med den voksende økonomiske ulighed. Andre, at den islamofobiske diskurs og den giftige debatkultur på nettet er med til at radikalisere særligt unge hvide mænd. Endnu andre ville mene, at racismen bare er blevet mere åbenlys, i takt med at flere racialiserede mennesker gør modstand mod den.

Lige meget hvilke forklaringer, man vil give på de højreekstreme bevægelsers fremgang, er der ingen tvivl om, at problemet er blevet større. De store, opsigtsvækkende terrorhandlinger – begået af racistisk motiverede massemordere som Anders Breivik på Utøya, Dylan Roof i Charleston, eller Brenton Tarrant i Christchurch – er blevet tilbagevendende begivenheder. De flankeres af “dagligdagens terror” i form af racistiske tilråb, eller overfald af mindre drabelig karakter. Og mens navne som Anders Breivik, Robert Bowers (der skød 11 jødiske mennesker uden for en synagoge i Pittsburgh) og Robert Aaron Long (der for nyligt skød 8 asiatiske kvinder i Atlanta) tager overskrifterne, er problemet også udbredt på det mere anonyme, statistiske plan. De mange små hadforbrydelser begået i det daglige, er så at sige dampen, der holder kedlen varm, indtil den fra tid til anden koger over i store blodsudgydelser.

“De store, opsigtsvækkende terrorhandlinger – begået af racistisk motiverede massemordere som Anders Breivik på Utøya, Dylan Roof i Charleston, eller Brenton Tarrant i Christchurch – er blevet tilbagevendende begivenheder”

Hvad enten man mener, at hadforbrydelser “er i tæt familie eller fjerne slægtninge”, som Colleen Mills formulerer det, er der dog ingen tvivl om, at begge fænomener er i vækst. I Tyskland er overfald på LGBT+-personer steget støt i de seneste år. Alene sidste år steg antallet af anmeldelser med 36 %, og mere end halvdelen af de hadforbrydelser, der begås mod seksuelle minoriteter, blev ifølge det tyske politis opgørelser begået af folk med tilknytning til de højreekstreme miljøer i forbundsrepublikken. Rapporten viste også en stigning i vold og chikane mod både jøder og personer af arabisk oprindelse, med afsæt i samme miljø.

Under corona-pandemien er der i England sket en stigning i antallet af hate crimes mod kinesisk udseende personer på hele 300 %. Den britiske regering bliver af mange kritiseret for ikke at tage problemet alvorligt nok. Nogle mener endda, at den konservative britiske regerings vage definition af ekstremisme kan være med til at styrke højreradikale grupperinger i landet. Her definerer man nemlig ekstremisme som “modstand mod grundlæggende britiske værdier”, hvilket de radikale nationalister i blandt andet ‘English Defence League’ bruger til at skærme sig mod kritik. En forskningsundersøgelse fra University of Birmingham påpeger, at den britiske regerings udlægning af ‘ekstremisme’ mest af alt forstærker islamofobiske tendenser – og samtidig undervurderer truslen fra højreekstremister.

Den ensomme ulv

Mordet på familien Afzaal, kan ligesom tidligere højreradikale terroraktioner, som drabene på Heather Heyer, Andrea Sykes og den britiske Labour-politiker Jo Cox, siges at falde ind under dét begreb, man i terror-sammenhæng kalder The Lone Wolf. Selv om den type angreb oftest har en klart ideologisk motivation, bliver de begået af enkeltpersoner, der ikke handler på andres opfordring, og er sjældent del af en større, konkret plan. Gerningsmændene forklarer sig ofte med abstrakte ideologiske motiver, som fx at starte en racekrig eller at straffe Vesten, men terroren bliver sjældent set som et led i en mere konkret plan om fx at omstyrte staten.

Hvad enten det drejer sig om højreekstremister som Christchurch-morderen Brendan Tarrant, islamister som Dzhokhar Tsarnaev, der sprang en serie bomber ved Boston Marathon i 2013, eller kvindehadende ‘incels’ som Elliot Rodger, der i frustration over sit ufrivillige cølibat skød 7 studerende ved Santa Barbara University i 2014, går det samme mønster igen blandt de ensomme ulve, der handler på eget initiativ. Terrorhandlingen kan for dem siges ofte at være målet i sig selv. At også mange højreekstreme terroraktioner kan betegnes som “Lone Wolf”, rammer ind i en generel tendens til, at den type angreb er voksende.

“Den type isolerede terroranslag er ofte kendetegnet ved psykisk ustabile personer, og kræver ikke samme forudsætninger i form af fx et netværk for at lykkes”, forklarer Carsten Bagge Laustsen. Han er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, og forsker til daglig i blandt andet terror og terrorbekæmpelse.

“Det betyder meget i forhold til den mere spontane terror. Dét, man i en dansk kontekst skal være mere bange for, er de folk, der som eksempelvis Anders Breivik og Brendan Tarrant bliver radikaliseret på nettet, og handler på egen hånd”, siger Carsten Bagge Laustsen.

Han henviser til, at et af de få terrorangreb, der er blevet gennemført på dansk jord, netop blev begået af en sådan enspænder-ulv. Omar El-Hussein, der i 2015 dræbte filminstruktøren Finn Nørgaard og vagten Dan Uzan, blev af Khaterah Parwani fra Exitcirklen beskrevet som mærket af en hash-psykose, og som en outsider, der ikke kunne finde tilhør.

Selv om idéen om at lade den ensomme ulv løbe løbsk har spredt sig til terrorceller af alle ideologier, blev den i vid udstrækning populariseret af amerikanske højrenationalister i 1990’erne. Særligt amerikanske nazister som f.eks. Louis Beam og Tom Metzger var fortalere for den type enkeltstående terrorhandlinger. De forestillede sig, at man gennem den type ‘heroiske’ handlinger kunne vække en bredere modstand i befolkningen mod den forestillede zionistiske konspiration mod den hvide race.

Ulve i flok

Noget tyder dog på, at flere højreekstreme grupperinger er gået væk fra Tom Metzgers forestilling om den ensomt krigeriske ulv, der kan inspirere masserne gennem sporadiske angreb. Ugens optrevling af italienske nynazisters planer om at sprænge en NATO-base i luften var et eksempel på en anden type terror, der ikke står alene, men i stedet forbinder sig til en større plan. Og den form for terror er der grund til at tage meget alvorligt, særligt i højreradikale miljøer, vurderer Carsten Bagge Laustsen.

“Stormen på Kongressen 6. januar var et eksempel på en anden type aktion end tidligere set fra den amerikanske højrefløj”, vurderer forskeren. “Her var der i langt højere grad tale om, at det var en gruppelignende struktur, der stod bag angrebet, og at dets karakter havde et mere langsigtet fokus”.

Laustsen ser også konturerne af en mere sekterisk bevægelse i grupper som den stærkt konspiratoriske ‘QAnon’, der tror på en hemmelig superhelt inde i den amerikanske ‘deep state’. “Der er nogle klare paralleller til den religiøse terror, hvor man samler sig om at tilbede, og hvor fjenden er alle, der står uden for den rette tro”. På nettet bliver Donald Trump mange steder ophøjet til en nærmest mytisk helteskikkelse, og grænsen mellem ironiske billeder og fanatisk loyalitet kan ofte virke flydende, når billeder af “God Emperor Trump” bliver delt på internetfora som 4Chan, 8Chan og Reddit.

“Vi bliver nødt til at forholde os til risikoen for, at vi også kunne få en Breivik i Danmark”

Carsten Bagge Laustsen, terrorforsker

Man behøver dog ikke rejse helt til USA, for at finde eksempler på koordinerede terrorplaner fra det yderste højre. Sidste år optrevlede det tyske militær et netværk i egne rækker. Den tyske forsvarsminister, Annegret Kramp-Karrenbauer, så sig nødsaget til at opløse kommandoenheden KSK i sin nuværende form, og henviste til en usund kultur i specialenheden, hvor dele af ledelsen var blevet højreradikaliseret. Mange af de specialtrænede soldater var blevet taget i at heile og høre nynazistisk musik ved en fest. Hvad der dog var mere bekymrende for Karrenbauer var, at også 48.000 patroner og 62 kilo plastisk sprængstof var forsvundet fra KSK’s ammunitionslagre, uden nogen kunne forklare hvorfor. “Er der terrorceller, som opererer inden for vores militær? Jeg havde aldrig troet, jeg skulle stille det spørgsmål. Men det er jeg nødt til nu”, sagde CDU-politikeren Patrick Sensburg efterfølgende.

I denne uge – et år efter Sensburg luftede muligheden for, at der findes skjulte, højreekstreme terrorceller i det tyske militær – landede så endnu en bombe under den tyske ordensmagt. Elitepoliti-styrken Spezialeinsatzkommando (SEK) i Frankfurt blev torsdag 10. juni opløst af delstatens indenrigsminister, Peter Beuth, efter det er kommet frem, at 20 medlemmer af enheden har deltaget i en lukket chat for højreekstreme personer, hvor de har delt nazistisk materiale. Det skjulte højreekstreme netværk i SEK blev nærmest opdaget ved et tilfælde af den lokale anklagemyndighed, efter ét af medlemmerne blev undersøgt i en anden sammenhæng. Han havde skrevet en række pædofile beskeder på sin smartphone.

Sagen har ifølge det tyske nyhedsmedie DW fået en yderligere skræmmende dimension af, at den bliver sat i forbindelse med en sag om Die Linke-politikeren Janine Wissler, som sidste år blev truet på livet i en række e-mails. Undersøgelser viste efterfølgende, at hendes personoplysninger var blevet indhentet fra en politicomputer. Beskederne var underskrevet “NSU 2.0” – en reference til den højreekstreme terrorcelle Nationalsozialistischer Untergrund, der fra 2000 – 2007 stod bag mordene på 10 migranter, og som blev optrevlet i 2011.

Kommer ulven til Danmark?

På det danske Center for Terroranalyse har man øget trusselsniveauet i forhold til højreekstremister fra ‘begrænset’ til ‘generelt’. Der er dog ikke noget, som ifølge Carsten Bagge Laustsen tyder på, at sager som dem, der har rystet det tyske militær og politi, eller de stadig mere organiserede amerikanske højremilitser, kunne få paralleller i Danmark i den nærmeste fremtid. “Det er grundlæggende meget svært at operere som del af et større terrornetværk i Danmark. Der har efterretningstjenesterne simpelthen for godt styr på tingene”, vurderer Laustsen, der også fremhæver, at de ‘strukturelle forudsætninger’ i Danmark gør det sværere at samle sig i større grupper om at udføre terror. For eksempel er den danske våbenlovgivning meget restriktiv, hvilket begrænser evt. planer.

Deciderede planer om et politisk kup, eller aktioner mod fx danske militærbaser, er derfor ikke en umiddelbar fare. Trusselsbilledet er et andet, og den største terrorrisiko fra de højreradikale miljøer i Danmark, er ifølge Laustsen fortsat de ensomme ulve. For kunne det ske i New Zealand eller Norge, kan det også ske i Danmark. Det er nemlig de samme radikaliserings-betingelser, der via internettet er til stede, vurderer han afsluttende:

“Truslen er reel, hvilket også understreges af meldingerne fra Center for Terroranalyse. Vi bliver nødt til at forholde os til risikoen for, at vi også kunne få en Breivik i Danmark.”.