Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
16. juni. 2021

Terrortruslen fra højre: 5 år efter mordet på Jo Cox fortsætter højreradikaliseringen i Storbritannien

For fem år siden blev den britiske Labour-politiker Jo Cox skudt og stukket ned. Faren for højreradikal terror er kun steget siden.

Terrordrab fra højre. Få dage inden Brexit-afstemningen i 2016, blev Jo Cox myrdet af Thomas Mair, der var tilknyttet English Defence League og den nazistiske ‘National Front’. Foto fra Twitter.
Denne artikel tager cirka 8 minutter at læse.

Hvis man åbner en engelsk tabloidavis eller tænder for Channel IV, er det ikke svært at se terror overalt i det britiske samfund. Terrorfrygt havde indvirkning på Brexit-valget, har sendt Storbritannien ind i adskillige krige, og er en større bekymring for britiske teenagere end mobning og racisme. Få lande har som Storbritannien været mål for alle typer terrorangreb, og få andre steder i verden er frygten for terrorangreb mere gennemsyrende for hele samfundet.

Terror i det nye årtusinde

Siden årtusindskiftet har særligt frygten for jihadistisk terror været udbredt. At netop dén gruppe trækker overskrifter skyldes overvejende, at radikaliserede islamister har stået bag nogle af de mest opsigtsvækkende terrorangreb i Storbritannien i nyere tid. Det største af dem var bombeangrebene i London i 2005, hvor fire al-Qaeda-tilknyttede selvmordsbombere sprængte sig selv i luften i den engelske hovedstad, og dræbte 56 mennesker, mens yderligere 784 mennesker blev såret. Også angrebet uden for Manchester Arena i 2017, hvor 23 mennesker døde af en selvmordsbomber efter en koncert med popstjernen Ariana Grande, har fyldt meget i den britiske befolknings bevidsthed – og var det fjerdemest dødelige terrorangreb i landets historie.

“Et indlysende spørgsmål trænger sig på: Når trusselsbilledet er faldet så kraftigt – hvorfor er briterne så stadig mere bekymrede for terror end noget andet lands indbyggere?”

Kigger man på tal og statistikker, er terrorbilledet imidlertid et andet. Ifølge opgørelser foretaget af Our World in Data, er terrortruslen mod indbyggere i United Kingdom faldet drastisk siden 1970’erne, hvor særligt irske separatister angreb mål i landet. Fra 1970 – 1979 blev der gennemført 1.633 terrorangreb i Storbritannien, mens det tilsvarende tal for 1980’erne var over 1.300, herunder det mest dødelige angreb i landets historie i 1988, hvor et passagerfly blev bombet, og styrtede ned i den lille skotske by, Lockerbie.

Det tilsvarende tal for 2010’erne er med 742 tilfælde omtrent det halve. Kigger man på dødstal, er forskellen endnu mere markant. Hvor der i de tre sidste årtier af forrige århundrede døde henholdsvis  1.769, 1.111 og 456 mennesker i terrorangreb, var de tilsvarende tal for de to seneste årtier henholdsvis 83 og 63 mennesker. De seneste 3 år er kun 6 mennesker omkommet i terrorangreb.

Voksende trussel fra højreradikale

Et indlysende spørgsmål trænger sig på: Når trusselsbilledet er faldet så kraftigt – hvorfor er briterne så stadig mere bekymrede for terror end noget andet lands indbyggere? På den britiske “threat levels”-skala har den nationale sikkerhedstrussel uafbrudt ligget på højeste (critical) eller næsthøjeste (severe) trin siden 2006, hvor den blev indført, kun afbrudt af 5 dage på midterste leje i november 2019 (substantial). Senest advarede landets anti-terrorenheder mod en forøget risiko for terror, efter landets årelange lockdown blev ophævet. Frygten var dengang som nu, at den øgede isolation ville føre til radikalisering blandt rodløse unge, og at jihadister ville benytte dén åbning til at rekruttere flere til deres sag.

Der var dog også en anden gruppe, der blev advaret om under politiets pressemøder; nemlig en stigende trussel fra højreekstremister. Ifølge ‘Prevent’, der arbejder med at forebygge radikalisering og terror i Storbritannien, har islamisterne nemlig fået følgeskab af deres reaktionære åndsfæller på den ekstreme højrefløj, når det handler om at vurdere, hvor den aktuelle fare kommer fra. En rapport offentliggjort af den britiske regering i 2020, viste en støt stigning de seneste år i antallet af fængslede tilhørende “den ekstreme højrefløj”.

Det billede blev bekræftet i MI5-chef Ken McCallums sikkerhedsrapport til offentligheden i oktober 2020. Her beskrev McCallum, at den islamistiske terrorisme stadig anses for at være den største trussel – men at højrefløjsterroren “desværre var stærkt stigende”, og at 8 af de 27 terrorangreb, man fra MI5’s side mente at have forpurret siden 2017, var planlagt af nazistiske og fascistiske organisationer. “Covid-isolation og en målrettet grooming på nettet har skabt den perfekte storm, når det handler om højreradikalisering af unge mennesker”, forklarede Neil Basu i en podcast sidste år. Han er chef for en af Storbritanniens største antiterror-enheder, der i samarbejde med Prevent har henvist flere hundrede højreradikaliserede unge under 18 år til afradikaliserings-programmer. Det er blandt andet grupper som de engelsk neonazi-organisationer Combat 18 – der tager sit navn fra initialerne i Adolf Hitlers navn – og Blood & Honour, der forsøger at hverve unge. Men også partier som British National Party og den antimuslimske English Defence League forsøger at hverve nye medlemmer på nettet.

Medlemmer af den højreradikale gruppe National Action demonstrerer til støtte for Jack Renshaw. Han blev i 2018 anholdt og sigtet for planer om at dræbe et parlamentsmedlem for Labour. Foto; Hope not Hate

Mordet på Jo Cox

Det mest notoriske terrorangreb fra den ekstreme britiske højrefløj skete for præcis fem år siden, da den 42-årige Labour-politiker, Joanne “Jo” Cox 16. juni 2016 blev skudt ned foran biblioteket i Leeds-forstaden Birstall. Jo Cox var på vej til politisk møde med vælgere i den lille by, da hun blev standset på gaden af Thomas Mair, der skød hende to gange i hovedet og én gang i brystet. For at være helt sikker på, at Cox var død, stak han hende efterfølgende 15 gange i brystet med en kniv, inden han forsøgte at flygte fra gerningsstedet. Også Mair havde tilknytning til det fascistiske miljø i Storbritannien. Han var medlem af ‘National Front’, og var hyppig deltager ved English Defence League-aktioner. Mair havde også kontakt til den nynazistiske organisation ‘National Vanguard’, der har hovedkvarter i Charlottesville, Virginia i USA.

I netop Charlottesville blev der i 2017, året efter mordet på Jo Cox, afholdt et senere berygtet politisk rally under navnet “Unite the Right”, hvor repræsentanter fra hele den ekstreme amerikanske højrefløj mødte op. Her blev en anden ung, kvindelig venstrefløjsaktivist dræbt i et politisk motiveret terrorangreb, da Heather Heyer sammen med en større menneskemængde blev påkørt af den højreradikale James Alex Fields.

I 2018 blev et lignende politisk terrordrab forhindret, da britisk politi optrevlede planer om at myrde Labour-politikeren Rosie Cooper. Manden bag det planlagte mord var 23-årige Jack Renshaw, der var medlem af den nazistiske gruppe National Action. Kort tid inden havde Renshaw købt en machete, som han ifølge sin tilståelse havde tænkt sig at hakke Cooper og en kvindelig politibejtent ihjel med.

Medier og politikeres rolle

Mens jihadistisk terror i høj grad har optaget de britiske medier siden bombeangrebene i London i juli 2005, har stigningen i trusselsbilledet fra højreradikale ikke fået samme opmærksomhed i den engelske medieoffentlighed. En del af forklaringen på det, er ifølge den britisk-muslimske tænketank Centre for Media Monitoring, at de britiske mediers dækning af terror har en bias imod muslimer.

Ifølge rapporten er de britiske medier langt mere tilbøjelige til at kæde ‘terror’ og ‘terrorisme’ sammen med ‘muslimer’ og ‘islam’, når der er tale om jihadistisk terror, end når højreradikale ekstremister omtales i artikler. Centre for Media Monitoring påpeger også, at hver fjerde artikel om muslimer eller islam udgivet i 2015 – 2019 handlede om terrorisme. Til sammenligning anslås det af terrorforsker Gilles de Kerchove, at knap 25.000 sympatiserer med jihadisme, hvilket udgør ca. 0,6 % af Storbritanniens 4,1 millioner muslimer.

Samtidig hævder flere kommentatorer, at de britiske medier konsekvent underkender problemet med en stadig mere voldsparat ekstrem højrefløj, under dække af en klassisk “begge sider”-vinkling. Et eksempel på den underkendelse af den faktiske problematik, er når højrefløjsmediet The Sun, der ejes af den ultrakonservative Rupert Murdoch (kendt fra Fox News), forsøger at kæde det højreradikale angreb på Capitol Hill sammen med en forestillet analog trussel fra den britiske venstrefløj. “Venstre sidestilles med højre, fordi den potentielt kunne begå vold i fremtiden. Det negligerer totalt det forhold, at højrefløjen lige nu er en reel trussel”, skrev den britiske Varsity-redaktør Jed Asemota i januar måned, netop med henvisning til mordet på Jo Cox.

Også den britiske regering beskyldes for at underkende problemet med højreradikal ekstremisme på fremmarch. “Folk har allerede glemt, hvad der skete med Jo Cox”, udtalte Samuel Kasumu tidligere på ugen, op til 5-årsdagen for mordet på Labour-politikeren. Han var udpeget af Boris Johnsons regering til at være særlig rådgiver på spørgsmål om race, men sagde op i april  – i protest over en kontroversiel rapport, der afviste problemer med institutionel racisme i det britiske samfund. Den eks-konservative Kasumu anklagede i den forbindelse den britiske regering for at lukke øjnene for problemet, og de britiske medier for at bære brænde til dét bål, der i disse år giver de højreradikale i Storbritannien vind i sejlene:

“Hvis vi ikke ændrer kurs, er jeg bange for, vi er på vej mod en ny sag som Windrush-skandalen, Stephen Lawrence – eller Jo Cox”.


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet. Læs mere