Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
22. april. 2021

Trine Pertou Mach: Tillykke til den grønlandske venstrefløj!

Venstrefløjen gik stort frem i Grønland, men står over for en svær opgave. USA står klar med åbne arme, og venstrefløjen må støtte op om landet, blandt andet ved at tale selvstændigheden op, skriver Trine Pertou Mach.

Múte Bourup Egede og resten af Inuit Ataqatigiit fik et kanonvalg, og har dannet regering ledet af landets venstrefløj. Foto: IA / Facebook.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.

Det er næppe gået manges næse forbi, at venstrefløjens politiske kammerater i Inuit Ataqatigiit, eller IA, vandt en flot sejr med 14 landstings-medlemmer ved valgene i Grønland tirsdag 6. april – og i fredags kunne danne regering sammen med et mindre støtteparti, Naleraq. Koalitionen støttes af et borgerligt parti, Atassuts to mandater, men har et snævert flertal på 16 ud af 31 pladser uden Atassut.

Vejen til uafhængighed

Med Inatsisartut-valget gik landet klart til venstre. IA’s valgsejr skete på bekostning af mindre borgelige partier, mens det socialdemokratiske Siumut også gik frem på en mere venstreorienteret linje og med ny formand, der bl.a. er valgt på at trække partiet væk fra den højresøgende linje, som landsstyreformanden Kim Kielsen har stået for. De tre partier, som placerer sig selv til venstre, IA, Siumut og Naleraq, fik samlet 78% af stemmerne. IA blev suverænt størst, med næsten 37 % af stemmerne i landstinget, Inatsisartut. Partiet fik også borgmesterposterne i tre ud af de fem kommuner.

“Der venter IA en svær opgave. Grønland er udfordret på flere områder og det er svært at se noget quick fix.”

Grønlandsk politik handler grundlæggende om landets udviklingsvej og vejen til selvstændighed fra Danmark. Bortset fra Atassut er der et bredt ønske om at være politisk og økonomisk uafhængige af Danmark

Det nye Naalakkersuisut, som den grønlandske regering hedder, skal sikre en udviklingsvej for landet, der kan generere arbejdspladser og indtægter til landskassen. Den politiske debat handler mere om, hvordan man skaber værdierne i samfundet, end hvordan man (om)fordeler dem. Siumut tabte valget på politisk støtte til det meget omdiskuterede mineprojekt ved Kuannersuit (Kvanefjeld); partiet ser mineprojekterne som en vigtig indtægtskilde.

IA har været klart imod minen i Kuannersuit, på grund af udvinding af uran og den forurening, som minen vil skabe. Men hvis partiet skal fastholde opbakningen, skal det kunne vise en vej for Grønlands udvikling i løbet af den kommende regeringsperiode.  

Social gæld sætter rammerne

Der venter IA en svær opgave. Grønland er udfordret på flere områder og det er svært at se noget quick fix. IA overtager en solid social gæld fra Siumut. Uddannelsessektoren er alvorligt udfordret. Antallet, der falder fra på alle uddannelsestrin, inklusiv folkeskolen, er alarmerende højt – og alt for mange unge får ikke en ungdomsuddannelse. Sundhedssystemet er i knæ og Grønland vil i mange år fremover være afhængig af at importere sundhedspersonale på dyre korttids-kontrakter. Det vigtigste erhverv, fiskeriet, lider af alvorligt overfiskeri, der i sidste ende kan resultere i, at mennesker i de mindre byer og bygder mister deres livsgrundlag. Grønland importerer arbejdskraft i stor stil, samtidig med at der en betydelig ungdomsarbejdsløshed. Den sociale boligmasse er nedslidt, og det samme kan siges om dele af infrastrukturen. Der venter derfor det grønlandske samfund regninger i milliardklassen.

Valget i Grønland 6. april 2021

– Inuit Ataqatigiit (IA) vandt valget med næsten 2.000 stemmer mere end Siumut, der ellers har siddet solidt på magten i Grønland i årevis – kun med undtagelse af 2009-2013, hvor IA også havde regeringsmagten.

IA fik 36,6 % af stemmerne – eller 9.912 i alt. Det er 2.434 stemmer mere end ved valget i 2018, og gav partiet 12 mandater.

De øvrige partiers resultater (mandattal i parentes): Siumut: 29,4 procent (10), Naleraq: 12 procent (4), Demokraterne: 9,1 (3), Atassut: 6,9 (2), Nunatta Qitornai: 2,4 procent (0), Samarbejdspartiet: 1,4 procent (0).

Der er i alt afgivet 27.079 stemmer. 41.126 var stemmeberettiget, hvilket vil sige ca. 66 % stemmedeltagelse. Kilde: optællingen på det officielle valgsite valg.gl

+

Den sociale gæld sætter rammerne for Grønlands udvikling og IA har faktisk ikke lovet meget under valgkampen. De har satset på traditionelle venstreorienterede dyder som uddannelse, miljø og at velfærdssamfundet er fundamentet for landets udvikling, men også familiepolitik, iværksætteri og fiskeri er vigtige dagsordner. Det samme er viljen til at lave langsigtede politiske forlig, som kan sikre stabilitet for vigtige politiske områder mange år frem i tiden. IA er på mange måder det mest ansvarlige politiske parti i Grønland.

I den netop indgåede koalitionsaftale, bliver flere af problemerne adresseret. Og det er afgørende, hvis IA også skal kunne sikre sig grønlændernes opbakning fremover. Ulighed i uddannelse, indkomst, adgang til sundhed og boliger er massiv og på et niveau, vi slet ikke er vant til i Vesteuropa. Det var derfor godt at høre formanden Múte Bourup Egede ved regeringsdannelsen netop sige, at uligheden er blevet for stor, og at den skal udlignes i den kommende valgperiode. Koalitionen vil gennemføre en skattereform og det er tiltrængt, selv Liberal Alliance i Danmark må synes at Grønlands skattesystem er for skævt. Den skal kunne finansiere forbedringer i den offentlige velfærd og være fuldt finansieret via toppen af samfundet. Det sidste kan skabe modvilje langt ind i den grønlandske elite, og forene storfiskere på kysten med danske virksomhedsejere i Nuuk mod IA.  

Fiskeriaftale med EU kan diktere kursen

Der kan også forventes et udenrigspolitisk sporskifte, men udfaldet kan blive svært at forudsige. På Asiatisk Plads skal man i hvert fald følge skiftet nøje. Pelle Broberg fra Naleraq bliver ny udenrigsminister og han er en politiker, som ønsker et hurtigt brud med Danmark. Spørgsmålet er om den arktiske strategi, som ligger i skuffen i Udenrigsministeriet, nu helt bliver forkastet af Grønland. Under alle omstændigheder må de danske embedsfolk og politikere forberede sig på en mere selvstændig grønlandsk udenrigspolitisk linje. Den fiskeriaftale, som Grønland har med EU skal ifølge koalitionsaftalen ikke forlænges, og det vil utvivlsomt skabe kurrer på tråden til Bruxelles og den partnerskabsaftale mellem EU og Grønland, som netop nu forhandles for de kommende syv år. Landet modtager hvert år i omegnen af 200 millioner kroner fra EU.

“Grønland skal holde tungen lige i munden, hvis ikke landet skal blive viklet mere ind i den geopolitiske magtkamp i Arktis.”

Det vil utvivlsomt bringe Grønland endnu tættere på USA, der står klar med åbne arme. Militært og ressourcemæssigt kan Grønlands betydning for amerikanerne ikke undervurderes, og USA er allerede godt i gang med at sikre sig viden og adgang til undergrunden. Koalitionsaftalen understreger, at Grønland skal demilitariseres. Det kan USA formentlig godt leve med – så længe eksisterende baser ikke røres. Den strategiske interesse vil være i såkaldt dual-use infrastruktur, i form af ikke mindst havne og lufthavne. Nye havne, som kan bruges som støttepunkt, når amerikanerne skal rode rundt i Ruslands baghave, er allerede på tegnebrættet. Her skal Grønland holde tungen lige i munden, hvis ikke landet skal blive viklet mere ind i den geopolitiske magtkamp i Arktis.

Los Angeles-class ubåden USS Hartford på patrulje i Arktis med den britiske Royal Navy. Både NATO og Rusland har optrappet sin militære tilstedeværelse omkring Grønland, der må forsøge at styre udenom stormagternes kamp om naturressourcer. Billede fra US Navy.

Støt venstrefløjens dagsorden

I Danmark kan venstrefløjen støtte IA’s kamp for et bedre Grønland på forskellige måder. Uafhængigt af partifarve ønsker landet reel indflydelse på ’Kongerigets’ politik i Arktis. Et klart eksempel på, at det ikke sker, var da regeringen for nogle uger siden fremlage en militær Arktis kapacitetspakke til 1,5 mia. kroner, som Grønland blev præsenteret for i en nærmest færdig form. Den slags hen-over-hovedet politik minder grønlænderne om, hvad Danmark også er, den tidligere kolonimagt. Det må støttepartierne i Folketinget få sat en stopper for. Vi skal også støtte den grønne omstilling, som IA også gik til valg på.

Endelig skal vi være med til at tale Grønland og grønlandsk selvstændighed op. Det er opfattelsen hos mange af de 56.000 grønlændere, at der i Danmark er fokus på de uløste sociale problemer med en underforstået tone af, at det kan ”de” ikke klare. Grønland er et komplekst samfund på godt og mindre godt. Tiden er inde til en fælles dialog om, hvordan Grønland kan løse sine problemer. Men med et udgangspunkt også i alt det positive, som landet indeholder: Sejhed, åbenhed og respekt for mennesker og natur. Ting vi med fordel kan lære af i Danmark.

Om skribenten

Trine Pertou Mach

Trine Pertou Mach

Mangeårig politisk aktiv og debattør, partiløs med et stærkt bankende hjerte for solidaritet, internationalisme og menneskerettigheder. Tidligere medlem af Folketinget for SF. Har bl.a. været forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke og Det danske Hus i Palæstina, arbejdet i EU-Kommissionen, Nordisk Innovation og International Alert
Læs mere