Trine Pertou Mach: Ulige adgang til vacciner forøger verdens ulighed

Indrømmet, det er sjældent jeg citerer de royale – eller mennesker rundet af royale familier. Men Meghan Markle og prins Harrys peptalk på en scene i Central Park forleden er en god grund til at gøre en undtagelse. Se bare her:

Essensen i Harry’s budskab er, at der er gået rigtig mange offentlige penge til udvikling af Covid19-vacciner, men at medicinalindustrien har sat sig tungt på patenter og indtægter – og dermed også i praksis definerer den bane, hvor den globale kamp mod pandemien foregår.

Kun 2,3% af befolkningen i lavindkomstlande har modtaget første dosis af vaccinen mod Covid-19. Det til trods for, at medicinalselskaberne har produceret milliarder af doser, siden den første vaccine kom på gaden i december sidste år. I EU, derimod, er 73 pct. af de voksne borgere færdigvaccinerede.

Den lave vaccinationsrate i lavindkomst-landene skyldes hverken mangel på kapacitet eller erfaring. Snarere er det en konsekvens af rige landes hamstring af vacciner, salg af vacciner til overpris og beskyttelse af virksomhedernes patentrettigheder.

Helt grundlæggende betyder den langsomme vaccineudrulning, at flere mennesker i lavindkomstlande vil dø af Covid-19 eller følgerne deraf, jo længere tid pandemien trækker ud. Samtidig risikerer landene at lide store økonomiske tab, borgere mister deres indtægtsgrundlag, og børnene går glip af vigtig skolegang.

Patenterne er problemet

Der er behov for en langt mere holdbar og solidarisk vej ud af pandemien og den ulige vaccinefordeling, der virker som ekstra vitaminer på den eksisterende ulighed. Dér kommer vi ikke uden om en midlertidig frigivelse af patenter på Covid-19-vacciner.

“De rige lande må vise reel global solidaritet. EU – og Danmark – står stadig mere alene med modstanden mod en midlertidig ophævelse af patenterne”

Tilbage i oktober 2020 stillede Indien sammen med Sydafrika et forslag i WTO om midlertidigt at tilsidesætte intellektuelle ejendomsrettigheder på Covid-19-vacciner, sådan at flere produktionsfaciliteter verden over kan komme i gang med at producere de vigtige vacciner.

Desværre blokerer EU – herunder Danmark – fortsat for forslaget.

Tal fra UNDP, WHO og Oxford universitet viser, at lavindkomstlande ville kunne tilføje 38 mia. dollars til deres BNP for 2021, hvis de havde samme vaccinationsrate som højindkomstlande. Men det har de langt fra. Den økonomiske og sociale genopretning er i fare, hvis vacciner ikke fremstilles, skaleres op og distribueres på en retfærdig måde.

Alle ved – og siger, når lamperne er tændt – at man ikke kan vinde over pandemien uden af få hele verden med; ”ingen er sikre før alle er sikre”. Dødstallene vil stige i udviklingslandene, og sundhedssystemer vil blive presset i bund. Det gør risikoen for mutationer større, der potentielt set kan forlænge pandemien unødigt – og dermed også udskyde muligheden for genåbning og genopbygning i de fattige lande.

Privatiseringen og monopoliseringen af videnskab og teknologi bag vaccineudviklingen, samt de rige landes grådighed bærer en stor del af skylden. Der er brug for politisk handlekraft. 

De rige lande må vise reel global solidaritet. EU – og Danmark – står stadig mere alene med modstanden mod en midlertidig ophævelse af patenterne. Grundlæggende er det et politisk valg. Vil vi, eller vil vi ikke, gøre alt, hvad vi kan for at bekæmpe Covid-19, sikre global lighed i adgang til vaccinerne og gøre genopretningen globalt retfærdig.