Trumps handelskrig mod EU – Big Tech, miljø og folkesundhed

Der er panik i Bruxelles. Trump har åbnet en handelskrig mod 60 handelspartnere, og EU er et af de yndede mål i den amerikanske præsidents kampagne. Der er udsigt til 20 procent straftold eller mere. Det vil gøre ondt på økonomien, så EU’s regeringer og EU-parlamentarikere er i sving for at afbøde skaden, som de nu bedst kan.

Et første tilbud fra EU til Washington lød på at indføre nul-told på industriprodukter, herunder biler, men det prellede af på Trump. Han har sat målet langt højere. Handelsforholdene skal indrettes, så industrien vender tilbage til USA, og amerikanske varer og tjenesteydelser skal have optimale betingelser på verdensmarkedet.

For EU betyder dét, at Trump vil have meget mere end lav told på amerikanske varer. Kigger man ham nærmere i kortene, kan man se, han har blikket rettet mod EU-regulering af Big Tech, kemiregler om bl.a. PFAS, fødevarestandarder, GMO-regulering, offentlige indkøb og meget mere. Det gør det svært for EU at gøre Trump glad. Det vil i hvert fald gøre stor skade, hvis EU forsøger.

Det underlige regnestykke

På overfladen ser det hele ud til at handle om toldsatser.

Det blev mødt af universel måben, da Trump offentliggjorde sin tavle med oversigt over, hvor høj tolden på amerikanske varer er de 60 steder, hans administration har valgt som mål for en handelskrig. F.eks. har toldsatserne mellem USA og EU længe været meget lave, mellem 1 og 3 procent, så når Trumps tavle viser hele 39 procent, er der noget i regnestykket, som ikke stemmer.

Regnemetoderne udløste både undren og morskab i mange kroge af verden, fordi de tilsyneladende ikke giver nogen mening. Den britiske showmand John Oliver – der ugentligt står for ”Last Week Tonight” på HBO – sagde mandag 7. april, at regnestykket svarer til at dividere sit telefonnummer med alderen på sin hund.

Der er dog lidt mere mening med galskaben. Trump & co. har nemlig taget handelsunderskuddet i samhandlen med varer, der er 39 procent i EU’s tilfælde, og divideret med to, for at nå frem til modtolden (eller ’straftolden’). Det giver ganske vist et misvisende billede af situationen, i og med at USA har et stort overskud på handlen med tjenesteydelser, men lad det nu ligge.

Trumps rettesnor er underskud på varehandlen, og det vil han have rettet op på ved at gå til det, han ser som årsagen til miseren.

Ondets rod: regulering

Og årsagen er ifølge Trump ikke så meget told på amerikanske varer, men i højere grad ”ikke-toldmæssige handelshindringer”, dvs. andre problemer i EU’s regelsæt, der har handelsmæssige effekter.

Derfor var Trumps handelsrådgiver Peter Navarros svar på EU’s tilbud om nultold på industrivarer køligt: ”Når EU kommer med den slags erklæringer, vil de så ikke også lige sige til os, at de har tænkt sig at sænke deres ikke-toldmæssige handelshindringer?”

For Trump er en høj straftold således et modsvar på en lang række EU-regler af intern karakter, som gør livet lidt besværligt for amerikanske virksomheder. Og i den senere tid er der én sektor, der rangerer over alle andre på dén bane.

Gennem det seneste årti har der udviklet sig et tovtrækkeri mellem EU og USA om de amerikanske tech-giganter og deres dominans på markedet. Og for sin del har EU søgt at indføre beskatning, regulering af indhold på platformene, samt tiltag, der skal hindre misbrug af dominans på markedet, og give bedre muligheder for konkurrenter og startups.

Big Tech og handelskrigen

Den slags har skiftende amerikanske regeringer været stærkt utilfredse med, så det er ikke underligt, at netop EU’s regulering af tech-virksomheder spillede en vigtig rolle i forspillet til handelskrigen.

Siden vedtagelsen af EU-regler om indholdsmoderation, dvs. regler mod spredning af bl.a. fake news og hate-speech (Digital Services Act, DSA), og regler mod markedsdominans (Digital Markets Act, DMA), samt enkelte medlemslandes indførelse af skat på store platforme, er konflikten spidset til.

Fredag 21. februar udsendte Trump således et memo, med titlen ”Defending American Companies and Innovators From Overseas Extortion and Unfair Fines and Penalties”, hvori han vendte sig mod ethvert tiltag, der kunne ”begrænse amerikanske virksomheders konkurrenceevne”.

I EU vakte det særlig interesse, at memoet var flankeret af en specifik salve mod DMA og DSA. ”Regler, som dikterer, hvordan amerikanske virksomheder interagerer med forbrugere i EU … vil blive nøje undersøgt,” hed det.

Det udløste diskussioner over Atlanten i de følgende uger. På den ene side argumenterede EU-kommissær Maroš Šefčovič for, at reglerne under Digital Markets Act ikke diskriminerer mod amerikanske virksomheder, men alene har til hensigt at sikre mod misbrug af dominans på markedet.

På den anden side sagde Andrew Ferguson, formand for den amerikanske handelskommission og en af de højest rangerende embedsmænd på handelsområdet, onsdag 2. april, at han er ”meget mistænksom over for love, der ser ud til at være skrevet for at gå imod amerikanske virksomheder.”

Begge dele er rigtige. DMA diskriminerer ikke specifikt mod amerikanske virksomheder. Mens EU-kommissionen har for vane at give grønt lys til snart sagt enhver fusion mellem store virksomheder, næsten uanset hvor stor en markedsdominans de får, så er tilgangen mere nidkær, når det kommer til Big Tech. DMA indgår således i en sammenhæng, hvor EU forsøger at tage konkurrencen op ved at stimulere den europæiske digitale sektor.  

Miljø og folkesundhed som handelshindringer

Det er regulering af denne og andre typer, der danner baggrund for Trumps handelskrig mod EU – ikke toldsatser på industrivarer. Og mens forsøgene på at få EU til at rette ind foregår på helt andre måder under Trump end under tidligere amerikanske regeringer, så er målene ikke anderledes (bortset fra målsætningen om en genindustrialisering af USA).

De toldmæssige og ”ikke-toldmæssige barrierer”, de enkelte lande skal fjerne for at tilvejebringe ”fair og fri handel” i Trumps forstand, er identificeret i årsrapporten fra USA’s Handelsrepræsentant (USTR), der blev udgivet 31. marts i år. Det er det 30 sider lange kapitel om EU i denne rapport, som siger os, hvilken form for indrømmelser, der kan formilde Trump, og det er ikke told, der peges på.

Told fylder en tredjedel af en side og handler om småting. De øvrige 29 sider drejer sig om en lang vifte af ændringer af EU-lovgivningen – og i nogle tilfælde blot lovforslag, der endnu ikke er vedtaget. Som ventet indeholder den adskillige siders kritik af DSA og DMA, og så er der meget, meget mere. Nogle få eksempler:

–  Forbuddet mod stærkt klimaskadelige såkaldte F-gasser anses for at være en handelshindring.

–  Et forslag fra bl.a. Danmark om et omfattende forbud mod PFAS, kritiseres.

– EU-kriterierne for, hvad der gør biobrændsler og biomasse bæredygtige, anses for at være restriktive (skønt de i EU selv har været hårdt kritiseret for det modsatte).

– Regler om pesticidrester i bl.a. fødevarer anses for at være for restriktive.

– Skønt glyfosat for nylig blev godkendt af EU-kommissionen for 10 år, har en række medlemslande fastholdt forbud mod privat brug. Det anser USTR for at være en handelshindring.

Ud over klager over EU rummer USTR’s rapport også klager over enkelte medlemslande, herunder Danmark, der skoses for at have indført en skat på streaming-platforme, for at have forbudt en genmodificeret majstype fra Monsanto, og for at kræve 20 procents statsligt ejerskab af en række energiprojekter, såsom havvindmølleparker, olie- og gasudvinding, og kulstoflagring.

Klorkyllingerne marcherer igen

Det er med andre ord en mægtig samling. Regler, som er vedtaget inden for de seneste år, får særlig opmærksomhed, såvel som regler der kan blive virkelighed, såsom et PFAS-forbud.

Og så trækker amerikanerne adskillige meget gamle dyr af stalden. Der er blevet plads til en gammel klage over restriktioner på oksekød med hormonrester – en strid der har kørt mellem EU og USA, lige så længe EU har eksisteret.

USA har i det hele taget meget i klemme på området. Som USA’s handelsminister Lutnick udtalte så fyndigt torsdag 3. april: ”Europa vil ikke have kyllinger fra Amerika. De vil ikke have hummere fra Amerika. De hader vores oksekød, fordi det er smukt, i modsætning til deres som er svageligt.”

Kyllingeklagen er om klorkyllingerne – kyllinger renset med en klorholdig substans, som er forbudt i EU. Da forhandlingerne mellem EU og USA om en stor handelsaftale, kaldet Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP), løb ud i sandet for ti år siden, skyldtes det bl.a. europæisk modvilje mod amerikanske standarder på fødevare- og miljøområdet. Og klorkyllingerne blev et af de store symboler på forskellene.

Nu er de tilbage på bordet, for Trump vil have dem i europæiske kølediske. Handelsminister Lutnick lægger ikke skjul på, at toldsatser ikke er USA’s prioritet – men det er bl.a. fødevarestandarder.

EU’s valg

Som sådan er sagen jo klar nok for EU. Medmindre EU vil gå med til underminering af vigtige dele af regelværket, er der ikke så meget at give til Trump for at afbøde en handelskrig. Det vil i hvert fald være både politisk besværligt. Miljø- og klimapolitik kan få et skud for boven, ligesom ambitionen om at styrke europæisk højteknologi ville lide nederlag, hvis de handelshindringer, USA har øje på, skulle fjernes.

Omvendt, så har EU også en tradition for at være umådelig imødekommende over for USA. På databeskyttelsesområdet har EU-kommissionen givet så store indrømmelser, at den blev underkendt ved EU-domstolen. Da TTIP-forhandlingerne blev indledt i 2013, sløjfede EU-kommissionen et forbud mod oksekød renset med mælkesyre som et træk, der skulle vinde USA’s tillid.

Listen er lang, for den slags indrømmelser er ikke sjældne. Det skyldes bl.a., at der ofte er store europæiske virksomheder, som ser en interesse i, at EU bøjer sig for amerikanerne.

Når USA langer ud efter et PFAS-forbud, er det som snydt ud af næsen på kemi-industrien, og når de angriber databeskyttelsesreglerne (GDPR), lægger de sig i slipstrømmen af store erhvervsorganisationer i EU, der ser databeskyttelse som en hindring for udvikling af den digitale sektor.

Indtil videre er EU ikke inde på den banehalvdel, men det kan komme.