Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
29. november. 2024

Ugen på venstrefløjen – 29. november 2024

Julen står for døren, og i disse dage fejrer butikskæderne Black Friday. Forbrug forbrug forbrug. Solidaritet vil i denne “Ugen på venstrefløjen” derfor sætte fokus på aktivisme og arbejdsforhold

Foto: Wikimedia Commons

Julemandshæren genopstår

Ho ho ho.

Sidste uge kunne vi skrive, at man kunne stifte et gensyn med teatergruppen Solvognens berømte julemandshær, som i år kan fejre 50-års jubilæum. Nu kan vi reklamere for noget endnu bedre.

Julemandshæren genopstår nemlig i år, faktisk i dag, fredag 29. november, hvor en gruppe julemandsaktivister mødes ved Salling på Strøget i Aarhus. Det er altså i dag fra klokken 15.30.

Det er ikke nærmere beskrevet, hvordan aktionen kommer til at forløbe, men det vil efter sigende være en ”blødere udgave” af julemandshærens oprindelige aktion, som vil være ”tilpasset nutiden”.

Ved Solvognens oprindelige aktion i 1974 gik 48 aktivister ind i Magasin i København, hvor de iførte sig julemandskostumer, inden de egyndte de at dele eksemplarer af gruppens egen bog Historiebogen, ligesom de også delte ud af stormagasinets inventar. Til sidst blev omtrent halvdelen af julemændene anholdt.

Tiden vil vise, hvor mange – om nogen – der bliver anholdt i 2024’s aarhusianske julemandsaktion.

Global protest mod Amazon: Make Amazon Pay

I dag – fredag 29. november er det Black Friday – dagen hvor man måske kan købe en masse ting på tilbud. Det er der mange, der ved. Der er ikke lige så mange, som ved, at det på mandag 2. december er den såkaldte Cyber Monday. Her kan man måske også købe en masse ting på tilbud – bare i onlinebutikker.

Disse kommercielle mærkedage er en god anledning til at rette fokus mod arbejdsvilkårene i branchen.

Fra Black Friday til Cyber Monday deltager arbejdere og aktivister i over 30 lande i globale protester og strejker mod Amazon. Under sloganet “Make Amazon Pay” kræver de bedre arbejdsforhold, klimahandling og demokratisk ansvarlighed fra detailgiganten.

Bag kampagnen står UNI Global Union og Progressive International, som mobiliserer tusindvis af arbejdere og allierede fra seks kontinenter. I blandt andet Tyskland, Frankrig, Indien og Bangladesh organiseres demonstrationer og strejker for at sætte fokus på Amazons arbejdsforhold, miljøpåvirkning og fagforeningsfjendtlige praksis.

“Amazon skal respektere grundlæggende rettigheder og stoppe med at undergrave systemer, der beskytter os alle,” udtaler Christy Hoffman, generalsekretær for UNI Global Union.

Kampagnen har kørt siden 2020 og vokser hvert år med deltagelse fra over 80 organisationer, der ønsker en mere retfærdig fremtid.

Danske Byggefag: Fælles indsats mod arbejdskriminalitet i byggebranchen

Danske Byggefag opfordrer hele byggebranchen og politikerne til at tage ansvar for at bekæmpe arbejdskriminalitet og sikre ordnede forhold for både danske og udenlandske bygningsarbejdere. Organisationen foreslår konkrete løsninger som et effektivt ID-kort for byggepladser, en offentlig hvidliste over troværdige virksomheder samt styrket kontrol og konsekvenser for snyd.

“Vi står over for en fælles udfordring i byggebranchen. Ingen har gavn af, at udnyttelse og arbejdskriminalitet får lov at sprede sig. Kriminalitet gør byggeriet dyrere, dårligere og hvem har lyst til at arbejde i en branche hvor de kriminelle svinger taktstokken?” udtaler Søren Sand Kirk, der er direktør for Danske Byggefag i en pressemeddelelse.

I en høring i Folketingets beskæftigelsesudvalg onsdag 27. november understregede Danske Byggefag nødvendigheden af, at hele branchen tager ansvar. Med høringen håber organisationen at skabe bredere forståelse for de fælles udfordringer og løsninger, der kan sikre både arbejdsforhold og branchens renommé.

“Vi skal arbejde sammen for at sikre en stærkere byggebranche med flere og bedre jobs,” siger Søren Sand Kirk. Han understreger, at problemer med illegal arbejdskraft også kræver samfundets ansvar og bedre samarbejde mellem myndigheder og arbejdsmarkedets parter.

Danske Byggefag advarer om, at manglende handling kan skade både arbejdskulturen og byggebranchens omdømme. De opfordrer politikerne til at skabe rammerne for en fælles indsats, der kan styrke fremtidens byggebranche.

Om skribenten

Jonas Neivelt

Jonas Neivelt

Redaktør på solidaritet.dk Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER