Foto: Privat
3 min. læsetid

Den socialistiske venstrefløj har mistet en usædvanlig god kammerat og revolutionær socialist.


Af Adam Johansen, Ane Moltke og Stine Andersen

Ulla var ved sin død medlem af Internationale Socialister og Enhedslisten. Igennem de seneste år kæmpede hun stædigt imod en kræftsygdom, som til sidst tog livet af hende. Ullas optimisme og evne til at leve i nuet smittede uundgåeligt af på alle omkring hende, helt til det sidste.

Ulla brugte en stor del af sit liv på at opbygge fællesskaber. Ulla fandt altid overskud til familie, mand, børn og barnebarn. Hun var omsorgsfuld over for sin familie og for sine venner, og for kolleger når de havde brug for hende. Ulla havde en høj moral og var intellektuelt og følelsesmæssigt givende at være sammen med. Hun fastholdt venskaber gennem hele livet og så altid de bedste kvaliteter i andre.

Skar igennem hele livet

Ulla uddannede sig som ung til typografisk trykker og blev senere underviser, først på kurser for arbejdsløse, og i de seneste mange år som lektor på Socialrådgiveruddannelsen ved Metropol.

Ulla var en af de første kvinder, der blev ansat som trykker i Politikens trykkeri på Rådhuspladsen. Her blev hun en af de fagligt aktive kolleger med det kærlige øgenavn ’skærebrænderen’. Hun deltog i de mange konfrontationer med ledelsen om at bevare typografernes kontrol med arbejdet og de dengang gode og solidariske arbejdsforhold, som bl.a. betød, at der også var plads til kollegaer, som med nutidens øjne var på kanten af arbejdsmarkedet. Typograferne sørgede også for at tage arbejdsløse kolleger ind, som så kunne bevare deres ret til dagpenge.

På Socialrådgiveruddannelsen var Ulla med til at udvikle undervisningen i samfundsforhold. Hun var særligt optaget af de arbejdsløses forhold og af arbejdsmarkedspolitikken. Ulla var en af de få, der på en altid solidarisk facon kunne gi’ sine kolleger en skarp og brugbar evaluering af både undervisning og skriftlige arbejder. Ulla var valgt til sikkerhedsrepræsentant, hun engagerede sig i at støtte de sygemeldte, så de fik mulighed for at komme sig, typisk af stress. Ulla var fagligt ambitiøs, grænsende til det nørdede, men hun vovede også det synspunkt, at når ledelsen skar i forberedelsestiden, måtte undervisningen blive derefter.

En drivkraft både politisk og privat

Som socialist var Ulla analytisk skarp i politiske diskussioner, hun var altid velorienteret om samfundsudviklingen og fulgte fx med i, hvad der rørte sig i finans- og kapitalkredse og i de borgerlige partier. Ulla var politisk organiseret fra sin tidligste ungdom, som medlem af KA-ml og senere af VS. Hun deltog i strejkestøtte-arbejde og var med i Faglig Ungdom. Hun var også på arbejdsbrigade og bygge en skole i Nicaragua. Der var stor respekt om hende, hun kunne argumentere for sin sag og var aldrig sekterisk. Ulla var vidende og kunne tilføje nye perspektiver. Hendes interesser favnede bredt, rettede sig ikke blot mod politik i traditionel forstand, men mod historie, kunst og litteratur.

Ulla ville livet og levede med stor intensitet. Lige til det sidste lod hun sig involvere. Hun og hendes mand, Jens, købte nyt kolonihavehus i foråret. Ulla sang i kor, passede barnebarn, fulgte træning, og var med i en læseklub. Ulla havde overskud til at kere sig om de vigtige mennesker omkring hende. Helt frem til en måned før sin død var hun drivkraft i at arrangere 60-års fødselsdag for Jens. De dansede sammen.

Vi savner hende.