Viktor Orbán (tv.) mødes med tidligere EU-kommissionsformand, Jean-Claude Juncker. Forholdet til EU er blevet anspændt, efter Ungarn i ly af coronapandemien har indført en række nye love. De giver blandt andet Orban mulighed for at regere gennem præsidentielle dekreter på ubestemt tid. Foto: European Commission.
4 min. læsetid

Lovene om corona-bekæmpelse – i EU og hermed også Ungarn – er blevet til en kamp på »fortællinger« om, hvordan EU skal se ud efter corona.


Af Søren Riishøj

Ungarns statssekretær Zoltán Kovácz beskylder i skarpe vendinger vestlige liberale, såkaldte mainstream medier, som »Bloomberg News« – for en udstrakt brug af dobbeltstandarder i forbindelse med dækningen af Ungarns bekæmpelse af coronavirussen.  

Zoltán Kovácz – som er talsmand for den ungarske premierminister, Viktor Orbán – kommer med kritikken i netmediet »Hungary Matters«. Her henviser statssekretæren til, at adskillige andre lande i Europa, og ikke kun Ungarn, har indført undtagelseslove i forbindelse med kampen mod pandemien. Ja, adskillige europæiske lande har givet deres regeringer flere beføjelser, end tilfældet er i Ungarn. I den forbindelse nævner han Tyskland, Schweiz og Spanien.

Kritikerne glemmer også, at de ekstraordinære beføjelser til regeringen bakkes op af et stort flertal af den ungarske befolkning, lyder det. 60 procent mener ifølge meningsmålinger, at de ekstraordinære beføjelser først skal ophøre, når pandemien er helt overstået.

Zoltán Kovácz fremhæver samtidig udtalelser fra Ledia Lazeri – der er chef for Verdenssundhedsorganisationens (WHO) kontor i den ungarske hovedstad Budapest – om, at regeringens indgreb over for pandemien har haft en positiv virkning.

Fortilfælde med flygtninge og immigranter

Den ungarske lovgivning er ellers blevet mødt med skarpe protester i Europa-Parlamentet og fra en del politikere.

Den måske skarpeste udmelding, skriver Mihai Varga fra Osteuropa-Institut der Freien Universität i Berlin i netmediet »ZOiS Spotlight«, er kommet fra Luxembourgs udenrigsminister Jean Asselborn. Han har krævet, at Ungarn bliver sat »i karantæne«.

»Læs først lovteksten«, svarede Tamás Deutsch, parlamentsmedlem for det ungarske regeringsparti Fidesz, kritikerne i Europa-Parlamentet. De havde ikke gjort sig den ulejlighed at nærstudere indholdet af den, mente han.

Ungarns justitsminister Judit Varga og udenrigsminister Péter Szijárto henviser også til, at bestemmelserne om at kunne regere via dekreter er begrænset i både tid og i omfang. Efter to uger skal lovene forlænges, hvilket i givet fald vil kræve to tredjedeles flertal i parlamentet.

Fidesz har godt nok to tredjedeles flertal i det ungarske parlament. Men Judit Varga understreger, at de undtagelseslove – der gælder bekæmpelsen af coronavirussen – har en forløber tilbage i årene 2015 – 16, med lovindgrebene dengang for at få standset tilstrømningen af flygtninge og immigranter via Balkan-ruten.

Flygtninge ved den ungarsk-serbiske grænse bliver mødt af politi, pigtråd og vold. Viktor Orban har gjort det tydeligt, at flygtninge ikke er velkommen i Ungarn.

Fortællings-kampen om EU’s fremtid

Fidesz – og for den sags skyld også den nationalkonservative polske regering – ser kritikken som en del af de liberale, mainstream-mediers løbende kamp mod nationalkonservative partier i både det gamle og (især) det nye Europa. For dem handler kampen derfor om at fastholde og styrke nationalstaten og undgå unødig indblanding fra Bruxelles.

Udmeldinger fra EU-Kommissionen peger da også i retning af, at den ungarske lovgivning ikke er i strid med EU-retten. Den ungarske regering har derfor krævet en undskyldning fra EU’s tidligere præsident Donald Tusk – som i dag er formand for Europa-Parlamentets største gruppe, EPP – efter Tusk har fordømt de ungarske anti-pandemi love.

På Facebook peger Péter Szijárto især på liberale, centrum-venstre og grønne partier rundt om i Europa. Hvorimod de europæiske kristelig-demokrater står splittet.

Ifølge Pawl Zerka fra den liberale tænketank ECFR er lovene om corona-bekæmpelse i virkeligheden blevet til en kamp på »fortællinger« om Europas fremtid – og hvordan post-corona EU skal se ud. Og i den forbindelse er liberale og globalister lige nu i defensiven.


Søren Riishøj er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, og er tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).