USA: Demokraternes mørke penge – Fonden Sixteen Thirty kontrollerer såkaldt uafhængige medier

En artikel i Wired af den kendte amerikanske kulturjournalist Taylor Lorenz har sendt chokbølger gennem den uafhængige mediesfære.

I artiklen afslører Lorenz, at en organisation kaldet Sixteen Thirty Fund gennem en såkaldt nonprofit-organisation kaldet Chorus har betalt uafhængige centrum/venstre-influencere og nyhedsmedier op til 8000 dollars, imod at de til gengæld accepterede en kontrakt med en række krav til deres opførsel og indhold.

I kontrakten står der blandt andet, at det er forbudt at tale om, at de overhovedet var en del af Chorus, at de havde modtaget penge eller på anden måde tale om deres forhold til Chorus.

Derudover forbeholdt Chorus sig retten til at fjerne deres indhold uden forklaring eller mulighed for appel. Chorus skal også fungere som adgangskontrol for bookinger af politikere og lignende til deres indhold. Pengene bliver betalt gennem Sixteen Thirty Fund, hvis juridiske klassifikation bevirker, at de undgår regler om offentliggørelse af midler.

Det hele forbliver således i et mørke, der kan være svært at finde rundt i. Dette mørke udvisker linjen mellem politisk nyhedsformidling og centralt styret propaganda.

Hvem er Chorus?

Chorus består af en række centrum/venstre og liberale politiske influencere, nyhedsformidlere og journalister, som har det til fælles, at de tilhører det, man kan kalde de nye medier.

I et medielandskab, hvor de traditionelle mainstream-medier af flere årsager spiller en mindre og mindre rolle, har mange af disse nye dygtige formidlere vokset sig kæmpestore på platforme som YouTube, Twitch og andre.

Højrefløjen har et stort og velsmurt økosystem af disse nye medier. Men venstrefløjen er også i dette landskab begyndt at spille en stor rolle i den amerikanske politiske samtale. De mest kendte af de folk, som har modtaget penge fra Sixteen Thirty Fund, er folk som David Pakman og Brian Tyler Cohen, men også en del mindre content creators har underskrevet kontrakten.

Det er værd at bide mærke i, at ingen radikalt venstreorienterede stemmer som f.eks. Majority Report, Hasan Abi eller Secular Talk er at finde mellem navnene på de ca. 90 navne involveret i skandalen.

Sixteen Thirty Fund

Organisationen Sixteen Thirty Fund – som muliggør mørklægningen af pengeoverførslerne – er juridisk klassificeret som en nonprofit-organisation. Det muliggør en stor mængde af politisk aktivitet uden at være forpligtet til at offentliggøre sine donorer.

I 2020 brugte organisationen flere penge på propaganda for politiske sager, der flugter med den demokratiske partilinje, end den Demokratiske Nationale Komite (DNC). På delstatsniveau kommer det for eksempel til udtryk som politisk annoncering, når der skal stemmes om sager som abort, minimumsløn og andre sager, som er vigtige for Demokraterne. Sixteen Thirty Fund bliver derfor betragtet som det såkaldte dark money-kavaleri for Demokraterne.

Det er igen vigtigt at understrege, at organisationens aktiviteter flugter præcist med det, man kan kalde mainstreamen af det demokratiske parti, som ikke omfatter den rigtige venstrefløj i partiet.

Der sidder da også mange tidligere kendte demokratiske profiler i vigtige positioner i organisationen, hvis juridiske klassifikation skaber et smuthul, så udenlandske donorer kan give penge til at styrke det demokratiske parti. I den forbindelse er det værd at nævne den schweiziske milliardær Hansjörg Wyss, som i Sixteen Thirtys levetid i alt har givet mindst 245 mio. dollars til organisationen.

Hykleri hos Demokraterne

Der er flere grunde til, at sagen er blevet så forholdsvist stor, som den er.

Den ene grund er, at Demokraternes officielle linje er, at de fordømmer mørke penge og udenlandsk indflydelse på amerikansk politik. Dette klinger lidt hult i lyset af, at Sixteen Thirty Fund er noget nær den mest uigennemsigtige type af konstruktion, man kan lave – og i øvrigt modtager den kæmpe summer fra udenlandske milliardærer.

Dette massive hykleri er dog efter manges mening sekundært, da de såkaldte uafhængige medier er blevet afsløret i ikke at være så uafhængige endda. De kan ikke længere se deres publikum i øjnene og sige, at de ikke er involveret i partipolitik, selvom flere af dem forsøger. Da ingen har krævet artiklen i Wired trukket tilbage eller indledt søgsmål, svækkes troværdigheden af deres protester.

Artiklen afslører, at de modtager penge fra en organisation, der i ekstrem grad lægger sig op ad den mainstream demokratiske politiske linje. Derfor vil de formodentlig af mange blive betragtet som betalte parti-propagandister, hvilket ikke er velset blandt et publikum, der netop har søgt væk fra de traditionelle medier fordi, de med god grund ikke stoler på deres uafhængighed fra partierne.

Dette tyder på, at Demokraterne og pengemændene bag partiet med tiltag som disse forsøger at sætte en venstre grænse for den politiske samtale. Dette kan forstås i lyset af Chomskys teori om ‘acceptable grænser for politisk diskurs’, hvor økonomiske rammer fungerer som filtre for, hvilke stemmer der får plads.

Denne form for sindelagskontrol kan komme til udtryk ved, at Sixteen Thirty Fund ikke støtter de mere partikritiske stemmer på venstrefløjen – men i stedet holder sig til folk, der ikke højlydt kritiserer for eksempel kapitalismen, Israel eller amerikansk imperialisme.