WHO-hovedkvarteret i Geneva, Switzerland. Copyright : WHO/Pierre Virot
11 min. læsetid

Mens EU og Kina arbejder for en fælles patentløsning på en corona-vaccine, stritter USA imod. Prabir Purkayastha rapporterer om udviklingen.

Oversat af Poul Bjørn Berg


Donald Trump har startet en ny vaccinekrig i maj måned – men ikke mod virussen. Den er mod resten af verden. USA og Storbritannien var de eneste på mødet i World Health Assembly, der stemte imod en erklæring om, at vacciner og medicin mod Covid-19 skulle være offentligt tilgængelige og ikke underlagt eksklusive patentrettigheder. USA tog udtrykkeligt afstand fra opfordringen til at dele patenterne i patentpuljer og talte i stedet om ”den vigtige rolle den intellektuelle ejendomsret har” – med andre ord patenter på vacciner og medicin. Efter grundigt at have forkludret sin indsats mod Covid-19 forsøger Trump at redde sine chancer for genvalg i november ved at love en hurtig vaccine. 2020-udgaven af ”Make America Great Again” er hovedsagelig begyndt at tage form af ”vacciner til os” – mens resten af verden pænt må stille op i køen og vente på, hvad de store lægemiddelproducenter forlanger, da de vil ligge inde med patenterne.

Fælles front mod Trump

I modsætning til det enedes alle de andre lande om Costa Ricas forslag til World Health Assembly om, at alle patenter på vacciner og medicin mod Covid-19 skulle deles i en patentpulje. Præsident Xi sagde, at kinesiske vacciner ville blive offentligt tilgængelige, og det synspunkt delte lederne fra EU. Ud af de 10 mulige vacciner, der nu er i fase 1 og 2 i den kliniske afprøvning, har kineserne fem, USA tre og Storbritannien og Tyskland har hver én.

Trump har givet WHO et ultimatum med en trussel om permanent tilbagetrækning af støtten, hvis den ikke retter ind i løbet af 30 dage (siden artiklen udkom og før de 30 dage var gået, har Trump nu trukket støtten, red.]. I skarp modsætning til det har næsten alle lande i World Health Assembly (WHO’s højeste besluttende myndighed) inklusive nogle af USAs nærmeste allierede bakket op om WHO. Fiaskoen for United States Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i kampen mod Covid-19 er synlig for hele verden. CDC kunne ikke levere en brugbar test for SARS-CoV-2 i de kritiske måneder februar og marts, og de ignorerede samtidig WHO’s velfungerende test-kit, der blev fordelt til mere end 120 lande.

Trump har endnu ikke holdt sin regering eller CDC til ansvar for denne kriminelle forkludring. Det er mere end alle andre fiaskoer grunden til, at antallet af smittede med Covid-19 i USA nu er mere end 1,5 millioner, mere end en tredjedel af de smittede på verdensplan. Over for det står Kina, der som de første stod over for en ukendt epidemi og standsede den ved 82.000 smittede, samt de forbløffende resultater der er opnået i lande som Vietnam og Sydkorea.

Donald Trump vil ikke dele patentrettigheder, hvis USA får en vaccine mod coronavirussen. Foto: Wikimedia Commons

Intellektuel ejendomsret koster liv

En problemstilling tårner sig nu op over Covid-19 epidemien. Hvis vi ikke får løst problemerne med den intellektuelle ejendomsret med hensyn til denne pandemi, kan vi med stor sandsynlighed komme til at opleve en gentagelse af AIDS-tragedien. Folk døde af det i 10 år (1994 – 2004), fordi den patenterede AIDS-medicin lå på en pris på 10 – 15.000 $ for et års behandling – langt over patienternes muligheder. Til sidst gjorde de indiske patentlove det muligt for folk at få AIDS-medicin for mindre en én dollar om dagen eller 350 $ for et års forbrug. Nu kommer 80 % af verdens AIDS-medicin fra Indien. For de store lægemiddelproducenter kom profitten forud for patienternes liv, og det vil den stadig gøre – med eller uden Covid-19 – med mindre vi forandrer verden.

De fleste lande har tvangsmæssige autorisations-procedurer, som giver dem lov til at bryde patenter i tilfælde af epidemier eller sundhedskriser. Selv Verdenshandelsorganisationen har i sin Doha-erklæring (2001) efter et bitter strid anerkendt, at lande i en sundhedskrise har ret til at give en hvilken som helst virksomhed lov til at fremstille et patenteret lægemiddel – uden patenthaverens tilladelse og endda at importere det fra andre lande.

Hvorfor er landene så ikke i stand til at bryde patenterne, selv om der er bestemmelser om det i deres love og i TRIPS-aftalen (Agreement on Trade-Related Aspects of Intellectual Property Rights)? Svaret er, at de frygter USA’s sanktioner mod dem. Hvert år udgiver ‘Office of the United States Trade Representative’ (USTR) (udvikler og rådgiver USA’s præsident om handelspolitik, red.) en ’Special 301’-rapport, som den bruger til at true med handelssanktioner mod alle lande, der prøver at gennemtvinge licenser på et patenteret produkt. Indien optræder hvert år på en fremtrædende plads i denne rapport, fordi de i 2012 har vovet at udstede en licens til Natco på Nexavar, et middel mod cancer, som Bayer solgte for mere en 65.000 $ om året. Marijn Dekkers, Bayers administrerende direktør, blev vidt og bredt citeret for at sige, at det var ”tyveri” og: ”Vi har ikke udviklet denne medicin til inderne (…) Vi har udviklet den til patienter i Vesten, der har råd til den.”

Fattige mennesker har ikke råd til medicin

Det er et ubesvaret spørgsmål, hvor mange – selv i det rige Vesten – der har råd til at betale 65.000 $ for behandlingen af en sygdom. Men der er ingen tvivl om, at en regning af den størrelse er en dødsdom for alle andre end de super-rige i lande som Indien. Selv om også andre lægemidler på det tidspunkt var under overvejelse til en tvungen licens, har Indien ikke brugt denne forholdsregel igen efter at have modtaget trusler fra USA.

Det er frygten for, at nogle lande bryder patenter ved at bruge deres magt til at gennemtvinge licenser, der har ført til forslag om deling af patenter. Argumentet var, at fordi mange af disse sygdomme ikke rammer de rige lande, burde de store medicinalvirksomheder enten overgive deres patenter til patentpuljer, eller velgørenhedsmidler skulle betale for udviklingen af nye lægemidler til puljen. I lyset af Covid-19 pandemien er det denne idé om samling af patenter i puljer, der kom frem under det nylige World Health Assembly møde, WHA-73. Alle landene støttede forslaget og udelukkede USA og deres loyale følgesvend, Storbritannien. USA fik noteret sin uenighed i den endelige resolution fra WHA som det eneste land, der modsatte sig en samling af patenter på medicin og vacciner mod Covid-19 i en pulje med en bemærkning om ”den kritiske rolle den intellektuelle ejendomsret spiller som motivation for udviklingen af nye og forbedrede medicinalvarer.”

Selvom der bliver fundet en kur mod dødelige sygdomme, er det ikke sikkert, at folk har råd til den. Foto: U.S. Air Force

Vi har ret til at bryde patenter

Selv om samlingen af patenter i puljer er en god ting, hvis der ikke er mulighed for andre forholdsregler, kommer det også til at se ud som om, landene ikke har andre udveje end storkapitalens velgørenhed. Dermed skjules det – som altid med velgørenhed – at folkeslag og lande har legitime rettigheder til, selv under TRIPS, at bryde patenter i tilfælde af en epidemi eller en sundhedskrise.

USA, der råber ”mord” – hvis et andet land gennemtvinger en licens – har ikke den slags betænkeligheder, hvis deres egne interesser er truet. Under frygten for miltbrand i 2001 udstedte det amerikanske sundhedsministerium en trussel mod Bayer under påberåbelse af ”retten til ekspropriation af patenter” for at få dem til at give licens til, at andre virksomheder kunne producere lægemidlet Ciprofloxacin mod miltbrand. Bayer rettede ind og gik med til at levere den ønskede mængde til en pris, der var fastsat af den amerikanske regering – og det uden at kny. Og, ja, det er samme Bayer, der anser Indien for at være en ”tyv” fordi de har gennemtvunget en licens!

Kløgtige kapitalister vælger patientpuljer

Måske skal vaccinationen for Covid-19 gentages hvert år. Vi ved stadig ikke noget om, hvor længe den holder. Det er usandsynligt, at en vaccine mod SARS-CoV-2 vil give livsvarig immunitet, som vaccinen mod kopper. I modsætning til AIDS, hvor der var et mindre antal patienter, som på forskellige ulykkelige måder var stigmatiseret, er Covid-19 en synlig trussel mod alle. Alle forsøg på afpresning mod folkeslag eller regeringer til gengæld for vacciner eller medicin mod Covid-19, kan føre til et sammenbrud i hele den patentstruktur med TRIPS, som de store medicinalvirksomheder med opbakning fra USA og de vigtigste EU-lande har bygget op. Derfor har de mere kløgtige inden for den kapitalistiske verden arbejdet på en frivillig patentpulje for mulige behandlinger og vacciner mod Covid-19. En frivillig patentpulje betyder, at virksomheder og institutioner, der har patenter på lægemidler – som f.eks. Redesivir – eller vacciner frivilligt overdrager dem til sådan en pulje. Vilkårene og betingelserne for overdragelsen, dvs. om det er til en nedsat pris eller kun i bestemte områder, er stadig uklare – det har ført til en kritik, der går ud på, at en frivillig patentpulje ikke kan udgøre et alternativ til en erklæring om, at al den slags medicin og vaccine skal være offentligt tilgængelig under Covid-19 pandemien.

Trumps bøllemetoder

I modsætning til de mere kløgtige kapitalister har Trumps svar på Covid-19 vaccinen været brutale bøllemetoder. Han tror, at med den ubegrænsede sum USA nu er villig til at betale for arbejdet med en vaccine, vil det enten komme i mål før alle andre, eller det vil opkøbe den virksomhed, det lykkes for. Hvis han har held med den strategi, kan han så bruge ”sin” Covid-19 vaccine som et nyt instrument i kampen om verdensherredømmet. Så bliver det USA, der kan bestemme, hvilke lande der kan få vaccinen (og til hvilken pris) – og hvilke lande, der ikke kan.

“Trumps lille problem er, at den tid, hvor USA havde det unikke globale verdensherredømme, er forbi for flere årtier siden. USA har vist sig som en fumlende kæmpe og dets indsats mod epidemien har været en skændsel.”

Trump tror ikke på en reguleret verdensorden, heller ikke selv om reglerne er til fordel for de rige. Han har opsagt forskellige våbenkontrolaftaler og har lammet Verdenshandelsorganisationen. Han mener at USA med den største økonomi og den største militærmagt skal have en uhæmmet ret til at diktere betingelserne for alle andre lande. Trusler om bombninger og invasioner kan kombineres med ulovlige ensidige sanktioner; og det seneste våben i hans indbildte arsenal er at holde vacciner tilbage.

Trumps lille problem er, at den tid, hvor USA havde det unikke globale verdensherredømme, er forbi for flere årtier siden. USA har vist sig som en fumlende kæmpe og dets indsats mod epidemien har været en skændsel. Det har været ud af stand til at forsyne sin befolkning med virustests i tide og har ikke haft held til at bremse epidemien med inddæmning og afbødende forholdsregler, som en del andre lande har kunnet.

Kina og EU er allerede blevet enige om, at al den vaccine de udvikler skal betragtes som offentlig ejendom. Selv uden det vil ethvert land med en nogenlunde fornuftig videnskabelig infrastruktur kunne kopiere og lokalt fremstille et medikament eller en vaccine, når det har vist sig at være virkningsfuldt. Især er Indien et af de førende lande i verden med hensyn til fremstillingskapaciteten af generiske lægemidler og vacciner. Hvad skulle forhindre Indien, eller for den sags skyld et hvilket som helst andet land, i at fremstille vacciner eller medicin mod Covid-19, når de engang er udviklet – blot en mislykket eneherskers tomme trusler over for brud på patenterne?


Prabir Purkayastha er grundlægger og redaktør for Newsclick.in, en digital medieplatform. Han er aktivist for Bevægelsen for videnskab og gratis software. Denne artikel er produceret i samarbejde med Newsclick og Globetrotter, et projekt for The Independent Media Institute