Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
30. januar. 2025

Valg i Tryghedsgruppen: En brik i slaget mellem demokrati og oligarki

Ved valgene i vores demokratiske virksomheder kan vi direkte påvirke, hvordan pengemagten forvaltes. Et af disse valg er i gang netop nu og afsluttes mandag 3. februar: valget til Tryghedsgruppens repræsentantskab i Hovedstaden, hvor en halv million kunder i Tryg og Alka har stemmeret. Med din stemme kan du være med til at forme den demokratiske ejer af Nordens største forsikringsselskab og TrygFonden

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Med valget af Trump som præsident og Elon Musks enorme indflydelse på politik er det blevet tydeligt for den brede offentlighed: Ukontrolleret kapitalisme og demokrati er uforenelige.

De klassiske værktøjer ligger lige for: monopolkontrol, krav om opsplitning af monopoler, markante begrænsninger på private pengestrømme i politik samt formue- og arvebeskatning, der modvirker ophobning af økonomisk magt.

Men vi skal også huske en anden progressiv klassiker: egentligt demokratisk ejerskab i erhvervslivet. Og her bør vi være opmærksomme på de områder, hvor vi allerede i dag har demokratisk ejerskab.

Vi glemmer det ofte, men vi ejer faktisk mange virksomheder sammen. Når vi tænder for strømmen, åbner for vandhanen eller handler i supermarkedet, sker det ofte i virksomheder, vi selv ejer. Disse virksomheder udgør en tiendedel af dansk erhvervsliv og repræsenterer en mulighed for demokratisk kontrol over økonomiske ressourcer. Tryghedsgruppen er en af dem.

Tryghedsgruppen, der ejer aktiemajoriteten i Tryg, er et eksempel på, hvordan demokratisk ejerskab kan gøre en forskel. Da jeg blev valgt til repræsentantskabet i 2015, var organisationen præget af et stærkt fokus på aktieafkast. Diskussioner om en afvikling af TrygFonden – med dens livreddertårne og banebrydende forskning i bl.a. velfærdssamfundets udvikling – var på bordet.

Siden er meget ændret, og TrygFonden råder nu over 700 millioner kroner årligt til almennyttige formål.

En grøn og retfærdig fremtid

Et af de store spørgsmål, der bliver afgørende for Tryghedsgruppen fremover, er Trygs samfundsansvar. Kernen i et demokratisk ejet forsikringsselskab er at omfordele fra dem, der er uheldige, til dem, der heldigvis ikke oplever, at deres hus brænder, eller at deres bil bliver skadet.

Men som privat forsikringsselskab er der også konstant en overvejelse af, hvor grænsen går mellem områder, hvor private forsikringer gælder, og områder, hvor vi som samfund har defineret, at det er en kollektiv opgave at sikre hinanden. Sundhedsområdet er et af de mest betændte emner i denne diskussion.

Tryg har som Nordens største skadesforsikringsselskab muligheden for at agere ansvarligt i samspillet med det offentlige og undgå at blive en konkurrent, der trækker livsnødvendige ressourcer ud af barselsafdelinger og hospitaler. Men det kræver, at den demokratiske ejer i Tryghedsgruppen sætter rammerne.

En anden vigtig opgave for Tryghedsgruppen er at sikre, at Trygs investeringer ikke underminerer klodens fremtid. Tryg har en investeringsportefølje på over 60 milliarder kroner, og det er afgørende, at disse midler ikke investeres i selskaber, der udvinder sort energi som kul og gas. Vi kan sikre, at også Nordens største forsikringsselskab tager klimakrisen alvorligt.

Samfundsinvesteringer der rykker styrkeforholdene

Også gennem TrygFonden kan et demokratisk selskab som Tryghedsgruppen bidrage til at ændre styrkeforholdene i samfundet.

TrygFonden har fx finansieret data og forskningsarbejde om nedslidning og tilbagetrækning ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Dette datagrundlag var afgørende, da medierne skulle dække diskussionerne om Arne-pensionens tilblivelse. Data om nedslidning, hårde fag, smerter og arbejdsevne burde være offentligt tilgængelige, men blev det først, da TrygFonden satte forskningen i gang.

Ligeledes har TrygFonden mulighed for at gøre op med de afhængighedsskabende forretningsmodeller, som de store amerikanske tech-giganter anvender. Disse modeller skaber afhængighed hos både børn og voksne og udgør en direkte trussel mod vores parlamentariske demokrati – både ved at fremme hadtale og fake news og ved at styre mediestrømmen til fordel for reaktionære kræfter i USA og andre lande.

I øjeblikket står tech-giganternes lobbyorganisationer stærkt, og der er brug for, at eksempelvis TrygFonden støtter organisationer, som kan præsentere et alternativt perspektiv på vores digitale platforme – et perspektiv, der ikke er udbyttende, demokratifjendtligt og afhængighedsskabende.

Et afgørende valg for demokratiet

Der er altså vigtige spørgsmål på spil, når valget til Tryghedsgruppens repræsentantskab afvikles frem til og med den 3. februar. Alle kunder i Tryg og Alka, der har bopæl i Region Hovedstaden, har stemmeret.

Læs mere om valget her.

Om skribenten

Magnus Skovrind Pedersen

Magnus Skovrind Pedersen

Magnus Skovrind Pedersen er i dag næstformand i Tryghedsgruppen og opstillet til valget til repræsentantskabet i Region Hovedstaden. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER