Valget til EU-parlamentet. En glad søndag aften i Danmark. Et urovækkende signal i resten af EU

Lad os glæde os over, at så mange af de stemmeberettigede danskere er oprigtigt trætte af den politik, regeringen fører. Det er ikke underligt, at så mange socialdemokratiske vælgere finder frem til venstrefløjen på stemmesedlen.

Socialdemokratiets tonedøve ageren i den besynderlige regeringskonstellation understreges af, at regeringen blot et par dage efter at have fået en omgang buksevand fra vælgerne annoncerer yderligere skattelettelser, som vil komme landets mest velhavende til gode.

Med skriften på væggen forsøgte socialdemokraterne mod slutningen af valgkampen at pifte i flygtningefløjten for at se, om det ikke kunne begrænse nederlagets størrelse. Det skete gennem et koordineret angreb på SF, som – hold nu fast – måske, måske ikke vil lade Danmark tage sin del af ansvaret i at modtage flygtninge i Europa.

Men den sang er spillet mange gange før, og flygtninge er bare ikke den landeplage, emnet tidligere har været i dansk politik. Det er glædeligt, at sossernes panikangreb ikke duede.

Valgresultatet giver muligheder for venstrefløjen

Valgresultatet giver også perspektiver for Danmarks venstrefløj. Hvis kommunalvalget i København om halvandet år giver det samme resultat, er den progressive venstrefløj med Enhedslisten, SF og Alternativet ikke langt fra absolut flertal. Lad os derfor håbe, at hovedstadens vælgere bliver ved med at styre mod venstre. Og lad os håbe, at SF og Enhedslisten på Rådhuset ryger en fredspibe og finder frem til et godt politisk grundlag.

Det kræver, at partierne anerkender deres forskelle og analyserer sig frem til det, de er enige om. Men hvis partierne går seriøst til arbejdet i sådan en forsoningsproces, kan det godt lade sig gøre. Så kan de to københavnske partier også holde op med mest at jage hinanden i kanen hos de borgerlige.

Skuer man mod næste folketingsvalg, bliver billedet mindre opløftende. Nok er det glædeligt, at venstrefløjen står til fremgang, men på landsplan går venstrefløjen ganske præcist lige så meget frem, som Socialdemokratiet går tilbage. Enhedslisten, SF og Alternativet fik 27,4 procent af stemmerne. Sammen med resterne af Socialdemokratiet er der langt til en centrumvenstre-regering, hvis altså socialdemokraterne mener, at de igen skal ligge lidt til venstre for midten.

Potentialet for venstrefløjens partier ligger i at udnytte fremgangen på en anden måde. Måske skal man forsøge at mobilisere entusiasmen og den medlemsfremgang, en succesfuld valgkamp oftest medfører til at gøre en del af vælgerne til aktivister.

Aktivister, der vil kæmpe for en bedre verden i bevægelserne og samfundslivet. I klimabevægelsen, i fagbevægelsen, i solidaritetsbevægelserne, i andelsforeningen og i sportsklubben. Forestil dig, at denne folkelige vælgeropbakning ikke kun bruges til næste valgkamp, men også i hverdagens kampe. It’s easy if you try.

EU drejer yderligere mod højre

Du pusling-land, som hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge. Sådan lyder det i Jeppe Aakjærs ”Historiens Sang”. Det kunne også dække for det glædelige valgresultat i Danmark.

For hvis man ser på valgresultatet i Europa som helhed, er der meget få grunde til at glæde sig. I tre af unionens centrale lande – Frankrig, Tyskland og Italien – gik den yderste højrefløj markant frem.

I Frankrig er der udskrevet parlamentsvalg, efter befolkningen i dens utilfredshed over præsident Macrons asociale politik lod sig besnære af Marine Le Pen og hendes slæng i Rassemblent National eller det, der er værre. I Tyskland gik både De Grønne og Die Linke klart tilbage, og det skyldes ikke kun, at Sahra Wagenknecht har stiftet et parti, som fanger utilfredse venstrefløjsvælgere. I stedet gik Alternative für Deutschland markant frem.

Jeg ved ikke, om det kan kaldes opløftende, men i Italien viste det sig, at det ikke kun er venstrefløjen, der kan finde ud af at stjæle hinandens vælgere. Her gik populisterne fra det højreorienterede Lega kraftigt tilbage, og i stedet gik stemmerne til regeringsleder Giorgia Melonis parti Fratelli d’Italia, der som parti har sine rødder i nyfascismen.

I Polen gik de vælgere, der flygtede fra det højreradikale Lov og Retfærdigheds-parti PiS til det andet højreradikale parti Konfederacja.

Så nej, trods en glad søndag aften ved venstrefløjens valgfester i Danmark går det ikke godt på kontinentet. Det lover ikke godt for klimaet, for retsstaterne og for støtten til Ukraine. Den progressive venstrefløj må og skal kunne formulere en politik, der kommer den brede befolkning til gode. En politik hvor klima og social retfærdighed går hånd i hånd.