Beograd: “Vi bliver ved så længe der er folk på gaden”

Elsebeth Frederiksen var med til lørdagens demonstrationer mod korruption og magtmisbrug i Serbiens hovedstad. Læs hendes reportage fra EU-kandidatlandet her.

Tekst og fotos: Elsebeth Frederiksen

Srdjan Marković fører mig igennem en lang gang, op ad en trappe og ind i et lille lokale, hvor der sidder seks unge mennesker. Jelena Anasonović, som jeg har haft kontakt med i længere tid, skulle have mødtes med mig, men da der et eller andet sted er trafikprop, møder jeg hende først senere til demoen.

Jeg siger pænt hej til dem og bliver tilbudt te. Nu er jeg i inderkredsen af arrangørerne af demonstrationerne i Beograd hver lørdag. De mødes et par timer før demonstrationen for at snakke, forberede taler og finde materialer frem til demoen. Derefter går de i samlet trop hen til mødestedet.

Jeg er interesseret i, hvad politiet gør, når der er demonstration. ”De tager sig af os,” siger Srdjan. ”De ved, at hvis de går hårdt til os, kommer der endnu flere på gaderne. Så hellere lade os gå de to timer om lørdagen.” Srdjan fortæller, at der er unge, som er blevet banket i forbindelse med demonstrationerne, og han fremviser en liste over mænd, som har fået bank rundt om i landet.

Skuffelse over EU

Srdjan forklarer, at de er skuffede over EU. EU burde reagere på den korruption og det magtmisbrug, der foregår i Serbien. Serbien er et EU-kandidatland, men vejen til EU er meget lang. Når det er et kandidatland, så burde EU også interessere sig for, hvad der sker politisk i landet. Han mener ikke, at de serbiske politikere – og især ikke præsident Vučić – støtter europæiske værdier.

– Hvad er europæiske værdier?

”Det er begreber som frihed, demokrati og ytringsfrihed, ” forklarer Srdjan.

Slogans og universitetsdiplomer

Valentina Reković er en ung studerende, som også er medarrangør af demoen. Hun viser mig det materiale, de bruger til demontrationen.
Det er klistermærker med ordlyden «Počelo je» (Det er begyndt), «Leči se» (helbred dig selv) og «Da ne bude lažnih diploma, budi i ti #1od5miliona? – hvis du ikke vil have flere falske diplomer, vær en af 5 millioner.

Hun forklarer, at der er store problemer med uddannelsessystemet. Du kan blandt andet købe en universitetsgrad. Eller du kan få den, hvis du eller dine forældre er højtstående i partiet. Det bedste eksempel på dette er også den største skandale. Siniša Mali, tidligere borgmester i Beograd, blev i 2014 anklaget for at plagiere sin ph.d.-afhandling. Det førte til, at adskillige professorer i Beograd anmodede om, at Mali’s ph.d. ikke skulle godkendes. Det endte den med at blive alligevel – og det er for demonstranterne beviset på, hvor korrupt systemet er. « Når man kan plagiere over en tredjedel af sin afhandling – og stadig få den godkendt – er systemet ødelagt,» siger Srdjan, som selv er studerende. Han holder for øjeblikket en pause fra studiet for at kæmpe mod systemet.

Jeg spørger arrangørerne, om nogle af dem er medlem af et politisk parti. Det er ingen af dem, men Srdjan har dog været med i ‘Demokratska Stranka’ (Det Demokratiske Parti), men forlod partiet på grund af den politiske linje.

Pludselig kommer folk

Jeg får nogle badges og klistermærker i tasken, og vi begiver os hen mod mødestedet – et springvand tæt på det traditionsrige hotel Moskva, lige midt i byen. I starten er der er ikke så mange mennesker. Der står en ældre dame med et skilt og en fløjte i munden.  Hun har været med til alle demonstrationer siden halvfemserne, siger Valentina.

Jeg tænker, at det er ærgerligt, jeg er kommet helt fra Danmark for at skrive om deres demo… og så er der 1.000 mennesker. Men pludselig, efter to talere, dukker der en masse folk op ud af ingenting. Så sker det. De folder det store banner ud, som skal være forrest i demonstrationen.

En lastvogn kører i forvejen med høj musik. Det larmer virkelig meget, men det skaber også en stemning. Så begynder folk at gå. Med det store banner allerførst og en masse fotografer, der prøver at forevige begivenhederne.
Jeg stiller mig på fortovet og ser på menneskemængden. De bliver ved med at komme. Jeg filmer dem også lidt. Ikke alle er glade for at blive filmet. Det kan være farligt for dem at blive opdaget. Jeg har selv set, at folk har skrevet, at de ikke længere kan deltage i demoen, fordi de så vil miste deres arbejde.

Mængden går forbi parlamentet. Det er meget symbolsk. Gad vide om Aleksandar Vučić, præsidenten, sidder derinde? De stopper en gang imellem for at råbe deres slogans. Nogle danser ved siden af lastbilen. Alt foregår i god ro og orden. Politiet et knap nok synlige. Der står nogle mennesker på fortovet og kigger, men de vælger ikke at gå med. Så er vi fremme ved bestemmelsesstedet. RTS, den nationale tv-station. Den station, som ifølge demonstranterne spreder løgne og propaganda. Den blev brændt af i forbindelse med det politiske exit i år 2000 af Slobodan Milošević, Serbiens mangeårige leder, der blev anklaget for krigsforbrydelser ved den internationale krigsdomstol i Haag. En fyr fortæller mig, at der ikke står i de ansattes kontrakter, at de skal følge en bestemt politisk linje, men at det er underforstået.

Boykot, boykot, boykot!

Lige inden demoen slutter ved RTS, tager Srdjan mikrofonen på ladet af lastbilen. Han opfordrer til fortsat kamp. Hans budskab er at boykotte de næste parlamentsvalg, som der endnu ikke er sat en dato på, men som alle regner med bliver i 2020.

”Hvis mange mennesker boykotter valget, så bliver Vučić usikker, og EU vil lægge mærke til det,” forklarer Srdjan mig. Efter den opfordring tager folk deres klistermærker op af tasken og klistrer dem op overalt uden for RTS. Både unge, børn og gamle gør det sammen.

Så er demoen slut, og folk begynder at spredes for alle vinde. På lørdag fortsætter de igen. ”Vi bliver ved, så længe der er folk på gaden, ” slutter Jelena.