Vi må ikke opgive kampen for retsstaten fordi flertallet er imod os

“Når de liberale partier har lagt de liberale værdier på hylden, er det afgørende, at vi på venstrefløjen ikke glemmer de værdipolitisk liberale faner derhjemme” skriver Sofie Lippert om den nye lov, der skærper mulighederne for at fjerne danskeres statsborgerskab.

Af Sofie Lippert

Efter vedtagelsen af loven om fratagelse af statsborgerskab for Syrienskrigere, blev jeg ringet op af Radio24syvs politiske redaktør Brian Weichardt, der var vært på programmet ‘100 % Brian’, hvor han var kendt for at gå benhårdt til enhver politiker eller politisk repræsentant. Selvom Weichardt i denne sammenhæng var usædvanligt venlig over for mig, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at han gerne ville have gået hårdt til nogle SF’ere, efter at SF i folketingssalen havde stemt ‘gult’ – og dermed hverken for eller imod forslaget om at fratage Syrienskrigere deres statsborgerskab.

I stedet fik han nu muligheden for at spørge mig, om ikke jeg var vred og skuffet. Og jo, jeg havde da foretrukket, at man havde stemt imod forslaget, men i virkeligheden var jeg mere modløs end vred. Modløs over, at selvom SF ikke stemte for, var der et massivt flertal for forslaget. Træt og modløs ved tanken om, at Weichardt hverken havde planer om at ringe til min kollega fra Liberal Alliances Ungdom eller Venstres Ungdom – Danmarks to erklærede liberale partiers ungdomsorganisationer, hvis moderpartier havde stemt grønt (ja) uden at blinke. Fordi det er blevet en selvfølge, at selv de erklærede liberale partier stemmer for indskrænkninger af retsstaten, hvis det har en bismag af udlændingestramninger.

En kamp på flere planer

Når de liberale partier har lagt de liberale værdier på hylden, er det afgørende, at vi på venstrefløjen ikke glemmer de værdipolitisk liberale faner derhjemme. Kampen for individets rettigheder over for staten er blevet vores alene. Vil vi have et frit samfund, hvor man må gå klædt som man vil, og ikke bliver overvåget hvor end man går, må vi tage denne kamp på vores skuldre og gå på barrikaderne – både for at beskytte de rettigheder, der før syntes indlysende, men også for at tilkæmpe os nye med afsæt i kampen for social retfærdighed.

Vi skal ikke bare prøve at hugge bremserne i, men også trykke på speederen i den modsatte retning.

Nye problemer – nye rettigheder

Mens vi forsøger at blokere for øget statslig overvågning og datalogning, skal vi også kæmpe for nye rettigheder over for tech-giganterne. Det betyder, at vi skal gøre op med virksomhedernes adgang til vores data. Vi skal både kræve retten til privatliv over for staten og de virksomheder, der lige nu tjener kassen på at udlevere vores private oplysninger.

Mens vi på verdensplan kæmper imod dem, der vil begrænse mulighederne for abort, skal vi støtte dem, der kæmper for flere rettigheder for LGBTQIA+-personer over hele verden – også i Danmark!

Mens vi kæmper imod, at der skal være anden lovgivning for folk, som bor i udsatte boligområder, end for resten af borgerne, må vi gå på barrikaderne for en styrket retssikkerhed for de svageste i vores samfund.

For selv om det retspolitiske flertal trækker i den forkerte retning, må vi ikke give op i kampen for frihed og retfærdighed. Når man bliver modløs over, at ethvert spørgsmål om øget overvågning eller udfordring af retsstaten – begrundet i nationens sikkerhed – vil blive stemt igennem alene ved, at Socialdemokratiet og Venstre sammen har flertal, er det afgørende, at vi ikke giver op. Kampen for et mere lige samfund kræver en kamp for at opretholde retsstaten.

Hver gang der slækkes på retsstaten, rammer det de svageste – derfor er det klart, at det må være venstrefløjens kamp.