Kommissionsformand Ursula von der Leyen mødes med parlamentsformand, David Sassoli. Selvom coronakrisen kunne have været en mulighed for at realisere klimaambitioner, bruger EU-toppen i stedet krisen til at samle mere magt i Bruxelles, skriver Nikolaj Villumsen og Søren Søndergaard. Foto: European Parliament.
9 min. læsetid

Frem for at bruge den økonomiske genopretning efter coronakrisen som en gylden mulighed for at investere i europæisk solidaritet og grøn omstilling, forsøger EU-toppen med sit forslag til nyt EU-budget – at udnytte krisen til at centralisere endnu mere magt i Bruxelles. Den store taber bliver klimaet.  

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Har du selv noget på hjerte? Så skriv til Solidaritet


Af Nikolaj Villumsen, MEP (Ø) & Søren Søndergaard, MF (Ø) (fhv. MEP)

På trods af at EU er blevet et stort land mindre med Storbritanniens udtræden, har EU-Kommissionen netop fremlagt et forslag til EU-budget for perioden 2021-2027, som fastholder et markant omkostningsniveau.

I dag er EU’s budget på ca. 1.200 milliarder kroner om året. Det svarer til 1,00 procent af EU-landenes bruttonationalindkomst (BNI). Men EU-Kommissionen ønsker med sit forslag – at hæve udgiftsniveauet til 1,08 procent af BNI. Det kan måske virke som en ubetydelig stigning, men den kan få kæmpe konsekvenser for den årlige regning, Danmark skal betale til EU. 

Beregninger fra Finansministeriet viser, at EU-Kommissionens forslag vil koste de danske skatteborgere 6,7 milliarder kroner mere om året i EU-bidrag, og det er vel at mærke oven i de næsten 20 milliarder, som Danmark i forvejen sender til EU hvert år. Det er rigtig mange penge. For at sætte det lidt i perspektiv kan man for 6,7 milliarder kroner betale for 31 millioner ekstra besøg fra hjemmeplejen til vores ældre om året, 221 havvindmøller eller to spritnye supersygehuse. Ved seneste finanslovsforhandlinger blev der forhandlet om ca. 3 milliarder kroner. De partier i Folketinget, der støtter et højere EU-budget, skylder derfor at svare vælgerne på: Hvor skal pengene tages fra?

Klimaet svigtes

Men debatten om EU-budgettet er ikke kun vigtig, fordi den handler om fordelingen af rigtig mange skattekroner. Den er også vigtig, fordi initiativer i den kommende budgetperiode bliver helt afgørende for, om EU-landene når i mål med den grønne omstilling. 

Man kunne måske forstå stigningen i EU-budgettet, hvis det var, fordi EU nu for alvor ville tage fat på en af de helt store udfordringer, vi står overfor – nemlig klimakrisen. Men er det, hvad EU-Kommissionen lægger op til med sit forslag? Svaret er desværre et rungende nej. 

De mange flotte ord om behovet for at prioritere grøn omstilling følges ikke op med konkret handling. EU-Kommissionen vil forsat bruge en tredjedel af hele budgettet på landbrugsstøtte. Det til trods for, at landbruget er en af de største CO2-udledere i EU – og udledningen kun er steget siden 2014. Samtidig er biodiversiteten i Europa også styrtdykket, en udvikling som de grønne NGO’er i høj grad tilskriver EU’s massive støtte til store industrielle landbrug. EU-Kommissionen lægger også op til at fortsætte EU’s udskældte milliardsubsidier til forbrug og produktion af fossile brændstoffer som kul, gas og olie, selvom en udfasning af disse har været et af hovedkravene fra klimaorganisationerne. Der er derfor ikke lagt op til nogen radikal grøn omstilling. Tværtimod. 

Mindst halvdelen af EU’s budget bør gå til klima

EU-Kommissionen siger, at de vil øremærke 25 procent af budgettet til klimatiltag. Det er kun sølle fem procent mere end, hvad der var afsat i den seneste budgetperiode 2014-2020 – og et niveau langt under det som er nødvendigt for, at EU lever op til Paris-aftalen. Endnu mere grelt bliver det, når man ser nærmere på, hvad EU-Kommissionen faktisk indregner som grønne initiativer. Her viser det sig, at EU-Kommissionen fx har besluttet, at 40 procent af EU’s landbrugsstøtte skal betragtes som penge, der bekæmper klimaforandringerne. En opgørelsesmetode, som er fuldstændig løsrevet fra virkeligheden, og som også møder stor modstand i klimabevægelsen.  

I Enhedslisten mener vi, at mindst 50 procent af EU’s budget bør gå til reelle klimatiltag. Det indebærer også en afvisning af EU-Kommissionens forslag om at øge budgettet for at putte flere penge i kulsorte projekter. I stedet er der brug for en fundamental omlægning af hele EU-budgettet, hvor milliardstøtte til europæiske våbenproducenter erstattes af investeringer i grøn omstilling, hvor EU’s støtte til fossile brændsler droppes en gang for alle, og EU’s landbrugsstøtte helt afvikles eller som minimum reduceres kraftigt over de kommende år. Alene på den måde kan vi sikre, at EU lever op til de reduktionsmål, som vi har forpligtet os til i Paris-aftalen.  

I stedet for at bruge milliarder af kroner på at understøtte den europæiske våbenindustri – som eks. udviklingen af denne ‘European Main Battle Tank’ – bør EU dedikere mindst 50 % af sit budget til projekter, der forbedrer klimasituationen – i stedet for at forværre den. Pressefoto.

Krisen udnyttes til mere EU-centralisering

EU-budgettet er ikke det eneste sted, EU lægger op til at bruge flere milliarder skattekroner. EU-Kommissionen foreslår som noget nyt også en genopretningsfond, der skal bruges til at pumpe penge ud i de europæiske økonomier og sætte gang i hjulene igen. 

Fonden skal være på i alt 5.550 milliarder kroner og skal finansieres ved, at EU optager lån, som de europæiske skatteborgere hæfter for. Pengene skal så videredistribueres til EU-landene via delvist bevillinger og delvist lån. 

Fra Enhedslistens perspektiv er der intet galt med ideen om en genopretningsfond, hvor man på solidarisk vis akut hjælper de EU-lande, som er hårdest ramt af coronakrisen med adgang til billig kapital med lav rente. Men den konkrete model, som EU-Kommissionen foreslår, er stærkt problematisk. Det er der flere grunde til. 

“De mange flotte ord om behovet for at prioritere grøn omstilling følges ikke op med konkret handling. EU-Kommissionen vil forsat bruge en tredjedel af hele budgettet på landbrugsstøtte. Det til trods for, at landbruget er en af de største CO2-udledere i EU – og udledningen kun er steget siden 2014″

For det første vil forslaget føre til en voldsom centralisering af magten i Bruxelles. EU-Kommissionen ønsker nemlig, at genopretningsfonden skal lægges ind under EU’s normale budget. Det betyder, at EU-Kommissionen – der som bekendt ikke er folkevalgt – vil sidde med magten til at administrere de mange milliarder skattekroner. Det betyder også, at pengene underlægges EU’s prioriteter. For eksempel afsættes der som del af genopretningsfonden over 100 milliarder kroner ekstra til landbrugsstøtten.

Med forslaget vil EU-Kommissionen også indføre nye særlige EU-skatter, som skal fungere som egenindtægter for EU-systemet. Det kan give god mening, at EU-landene indbyrdes bliver enige om at koordinere indførslen af en skat på fx plastik, men det er helt afgørende, at provenuet går til statskasserne i de enkelte medlemslande og ikke til EU. Ellers vil EU have løsrevet sig fra den demokratiske kontrol, der ligger i, at unionens indtægter i dag som udgangspunkt skal dækkes af EU-landenes nationale budgetter. 

Genopretningsfond med reformkrav 

Et andet problem med EU-Kommissionens model er, at der følger skrappe reformkrav med udbetalingerne fra genopretningsfonden. Alle lande, som ønsker hjælp fra fonden, skal formulere et reformprogram, der efterfølgende skal godkendes af EU-Kommissionen og underlægges det såkaldte ”europæiske semester”. Det er den samme mekanisme, som EU har brugt til at opstille skrappe nedskæringskrav og angreb på lønmodtager-rettigheder i flere lande. For eksempel har EU ikke mindre end 63 gange siden 2011 dikteret nedskæringer eller privatiseringer i det offentlige sundhedsvæsen i EU-landene. EU’s økonomikommissær Johannes Hahn har da heller ikke lagt skjul på, at krav om højere pensionsalder kan være blandt de krav, EU-landene vil blive mødt med for at få adgang til fondens midler.  

Støtten skal gå til de hårdest ramte lande

Et tredje problem med EU-Kommissionens genopretningsfond er, at fordelingen af midlerne fra fonden tegner til at blive helt skæv. Foreløbige beregninger fra Finansministeriet viser, at Polen vil være blandt de lande, som vil modtage allerflest penge fra genopretningsfonden. Det til trods for, at Polen er et af de EU-lande, der er sluppet forholdsvis godt igennem coronakrisen, og som EU-Kommissionen skønner, vil opleve den mindste tilbagegang i økonomien som konsekvens af coronakrisen. I Enhedslisten mener vi, at støtte til genopretning bør gå til de lande, som er hårdest ramt af krisen. En stor del af midlerne fra genopretningsfonden vil desuden blive udbetalt direkte til virksomheder – uden at der stilles krav om, at pengene ikke må gå til virksomheder i skattely. Derfor kan man frygte, at det scenarie, vi har set udspille sig herhjemme – hvor midler fra hjælpepakker er blevet udbetalt til virksomheder i skattely – vil gentage sig på europæisk plan. 

EU-Kommissionens forslag til både EU-budget og genopretningsplan dumper derfor med et brag. Vi har ikke brug for mere EU-centralisering og økonomisk støtte til klimaskadelige industrier. Vi har brug for klimahandling og reel solidaritet.


Nikolaj Villumsen er medlem af EU-parlamentet for Enhedslisten, og er en del af venstrefløjsgruppen GUE/NGL

Søren Søndergaard er MF for Enhedslisten, og tidligere MEP (Folkebevægelsen mod EU)