Zelenskijs tidligere stabschef sigtet for korruption

Tidligere stabschef for Ukraines præsident Zelinskij, Andrii Yermak er blevet sigtet for korruption, skriver Kyiv Independent.

Han er blevet sigtet i en sag, der drejer sig om at stjæle en del af de penge, som er bevilget til den ukrainske energisektor – der i vinters har været udsat for en langvarig og brutal bombekampagne fra Rusland med henblik på at lukke for varme og elektricitet til de ukrainske byer.

Der er en undersøgelse i gang om korruption på 100 millioner dollars omkring det statslige monopol Energoatom. Der er allerede sigtet ni personer i sagen, herunder Timur Mindich, som er oligark og tæt forbundet med Zelenskij i mange år. Også den tidligere vicepremierminister Oleksiy Chernyshov og tidligere energi- og justitsminister Herman er sigtet i sagen, skriver Kyiv Independent.

Sagen kom frem og fik stor opmærksomhed i 2025. I efteråret 2025 blev Andrii Yermak tvunget til at forlade sin indflydelsesrige post som præsidentens stabschef.

Sagen efterforskes af Ukraines Nationale Anti-korruptions Bureau (NABU) og antikorruptions-anklagerens kontor. Deres påstand er, at mere end 469 millioner hrivna – svarende til 8,9 millioner dollars – blev ført over i projektet over adskillige år gennem et netværk af skuffeselskaber, kontant-transaktioner og fiktive finansdokumenter.

Korruptionen er alvorlig – men Ukraine bekæmper den

Irina Bernstein har et indgående kendskab til Ukraine og arbejdede i årene 2011 – 16 med EU-støttede projekter i landet. Hun skriver i en kommentar på Facebook:

”Det er alvorligt. Ikke bare alvorligt — det er dybt problematisk, at mistanker om korruption kan nå helt ind i den absolutte top af den ukrainske stat, mens landet kæmper for sin overlevelse. Men midt i skandalen er der tre spørgsmål, som også fortjener at blive stillet.

For det første: Mener nogen stadig seriøst, at Ukraine ikke forsøger at bekæmpe korruption?

Et land, der aktivt efterforsker personer tæt på præsidentens inderkreds under en eksistentiel krig, sender et meget klart signal. Korruptionen er ikke forsvundet. Ingen seriøse mennesker påstår det. Men institutionerne arbejder, medierne skriver, og efterforskningerne når opad i systemet. Det er forskellen mellem et samfund med problemer — og et system, hvor problemerne aldrig må nævnes.

For det andet: Forstår man nu bedre, hvorfor Ukraine er steget markant på både Transparency Internationals korruptionsindeks og internationale målinger af pressefrihed?

Netop fordi sagerne kommer frem. Fordi journalister undersøger dem. Fordi anti-korruptionsmyndigheder eksisterer og tør handle. Fremskridt måles ikke på fraværet af skandaler, men på samfundets evne til at afsløre dem.

Og for det tredje: Hvornår har man sidst hørt om en russisk topembedsmand, en person fra Putins inderkreds, der åbent blev mistænkt, undersøgt og offentligt gransket for korruption?

Ikke rygter. Ikke eksiloppositionens YouTube-videoer. Men reelle institutionelle processer, åbne undersøgelser og uafhængig pressedækning.

Det er værd at huske forskellen.

Ukraine er et land i krig, præget af enorme strukturelle problemer og en tung post-sovjetisk arv. Men det er samtidig et samfund, hvor korruptionsskandaler faktisk kan nå offentligheden — også når de rammer magtens centrum.

Det alene gør ikke Ukraine fejlfrit. Men det gør landet fundamentalt anderledes end Rusland.”