Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
17. december. 2019

20/12: Støttekoncert for Rojava med Savage Rose

Pumpehuset i København lægger lokaler til et brag af en støttefest for Rojava. Musikken leveres af Savage Rose, Trypical Cumbia m.fl.

Foto: The Savage Rose / Facebook

Pumpehuset i København lægger lokaler til et brag af en støttefest for Rojava. Musikken leveres af Savage Rose, Trypical Cumbia m.fl.


Af Rojava Alliancen, Jonas Eika og Carsten Jensen

Bomberne falder igen over Syrien, denne gang over Rojava i det Nordøstlige Syrien. Den 9. oktober 2019 blev regionen, som ellers har været den mest stabile i landet, udsat for invasion af det tyrkiske militær. Rojavas folk, som siden 2011 har etableret en feministisk og egalitær demokratisk konføderation, blev over natten styrtet ud i en voldsom humanitær katastrofe. Amnesty International har anklaget Tyrkiet for brug af kemiske våben. I perioden mellem 9.-18. oktober mistede 62 mennesker livet, 177 blev såret, og hundredetusinder blev fordrevet fra deres hjem.

Den seneste melding er, at situationen i området er eskaleret, hvilket skaber en yderligere dimension af ustabilitet i det i forvejen krigshærgede land. Den militære aggression og den etniske udrensning fortsætter. FNs samarbejdsorganisation for nødhjælp, OCHA, har varslet at op mod 400.000 mennesker kan være fordrevet. De lokale myndigheder har anmodet det internationale samfund om støtte til at sætte en stopper for invasionen, og i endnu større omgang at assistere med at håndtere nødsituationen.

Amnesty International generalsekretær Kumi Naidoo udtalte flg. den 19. oktober 2019:
“Den tyrkiske militæroffensiv i det nordøstlige Syrien har fuldstændigt ødelagt livet for den syriske civilbefolkning. De har igen været nødt til at flygte fra deres hjem, og de lever i konstant frygt for vilkårlige bombeangreb, øvelser og henvendelser til udenretslig dommer. Det tyrkiske militær og deres allierede har demonstreret en fuldstændig mangel på respekt for det civile liv. De har angrebet boligområder og dræbt og såret civile.”

Herhjemme er en række danske forfattere og kunstnere gået sammen om et støttearrangement for ofrene i Rojava, Syrien. Indtægterne går ubeskåret til de lokale myndigheder i Nordsyrien.

Program:
Savage Rose
Trypical Cumbia
Nexø
Mizgin Quartet
Hjalte Tin og Nina Rasmussen
Brev fra Tommy Mørck
Live skype-forbindelse til Rojava

Klik her for at læse mere om arrangementet på Facebook


Solidaritet er et demokratisk netmedie. Vi er uafhængige af partier og organisationer, selvom vi ikke er politisk neutrale. Solidaritet bringer nyheder, debat og analyser fra Danmark og verden. Her kan du læse den kritiske vinkel, som de andre medier ikke bringer, og det sidste nyt fra de aktivistiske bevægelser.
Følg os på Facebook for daglige opdateringer.


Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER