Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
10. juni. 2025

Åbent brev fra partiforeninger i SF til partiets ledelse: Stem ja til borgerforslaget om at stoppe våbeneksport til Israel

Stem ja til borgerforslaget om at stoppe våbenhandel med Israel. Det skriver otte SF-partiforeninger fra hele landet i dette åbne brev til SF’s folketingsgruppe og ledelse

Foto: Christine Vassaux Noe

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Kære SF

Over 50.000 borgere har skrevet under på borgerforslaget om at indstille dansk våbeneksport til Israel. Det er et klart krav om, at Danmark ikke må bidrage til krigsforbrydelser – direkte eller indirekte.

Som partiforeninger i SF opfordrer vi jer til at stemme ja til borgerforslaget om at stoppe dansk våbeneksport til Israel.

Situationen i Gaza er akut. FN og internationale domstole advarer om, at et folkemord er under udvikling. Sult, tørst og medicinmangel bruges bevidst som våben mod civilbefolkningen, og danskproducerede våbendele risikerer at medvirke til krigsforbrydelser.

Vi må ikke sætte vores egne sikkerheds- eller erhvervsinteresser over menneskerettigheder og folkeretten.

Det er muligt at handle. Lande som Holland, Norge og Storbritannien har allerede indført eksportstop – uden at blive udelukket fra F-35-samarbejdet. Danmark kan gøre det samme.

SF bør tage ansvar og arbejde konstruktivt for et stop – eller ved at stille ændringsforslag, som indskrænker eksporten, som andre lande har gjort – eller som minimum støtte en juridisk afklaring af Danmarks forpligtelser.

Det her handler ikke kun om politik. Det handler om vores værdier og om, hvorvidt vi tager dem alvorligt – også når det koster noget.

Med håb og forventning,

SF Vesterbro, SF Norddjurs, SF Syddjurs, SF Frederikshavn, SF Vejle, SF Stevns, SF Vanløse og SF Valby


Opdatering 10. juni: Tidligere var kun tre partiforeninger (Vesterbro, Vanløse og Valby) nævnt. Det er nu opdateret med samtlige otte medunderskrivende partiforeninger.

Om skribenten

SF Vesterbro, SF Norddjurs, SF Syddjurs, SF Frederikshavn, SF Vejle, SF Stevns, SF Vanløse & SF Valby

SF Vesterbro, SF Norddjurs, SF Syddjurs, SF Frederikshavn, SF Vejle, SF Stevns, SF Vanløse & SF Valby

SF's partiforeninger fra Vesterbro, Norddjurs, Syddjurs, Frederikshavn, Vejle, Stevns, Vanløse og Valby. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER