Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
19. juli. 2019

Ægte demokrati i Nicaragua kræver forandring

I anledning af 40-året for den sandinistiske revolution i Nicaragua, kræver Enhedslistens Nicaragua-gruppe et opgør med den udemokratiske udvikling, som landet under Daniel Ortegas ledelse er gennemgået de seneste år.

Fra protesterne mod Ortega i 2018. Foto: Wiki Commons

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.


I anledning af 40-året for den sandinistiske revolution i Nicaragua, kræver Enhedslistens Nicaragua-gruppe et opgør med den udemokratiske udvikling, som landet under Daniel Ortegas ledelse er gennemgået de seneste år.


Af Enhedslistens Nicaragua-gruppe

I dag den 19. juli er det 40 årsdagen for den sandinistiske revolution i Nicaragua. En revolution, der bragte håb om demokrati, frihed og fremskridt for fattige i hele Latinamerika, og som samlede støtte fra demokrater, socialdemokrater og socialister i hele verden.

I dagens Nicaragua har en sandinistisk regering gennem 14 måneder undertrykt massive folkelige protester. Mere end 300 mennesker er blevet dræbt, over 700 fængslet, 2.000 såret og over 70.000 flygtet ud af landet. Bevæbnede paramilitære terroriserer fortsat befolkningen.

Hårdt presset af trusler om sanktioner fra FN, OAS, USA og EU har regeringen løsladt 400 fanger, nogle blot til husarrest, men omkring 90 er stadig fængslet. Demonstranter bliver stadig forfulgt, og der foretages stadig nye anholdelser.

Vi støtter oppositionen i dens krav om:

  • Betingelsesløs frigivelse af alle politiske fanger, sikkerhed for de løsladte og sløjfning af retssager/domme
  • Sikker repatriering af de eksilerede
  • Genindførelse af demokratiske rettigheder, herunder ytringsfrihed og ret til at demonstrere
  • Rekonstruktion af de demokratiske institutioner og demokratiske valg til disse
  • Afvæbning af de paramilitære
  • Autonomi for universiteterne
  • Fremrykning af de frie, gennemsigtige valg, der oprindelig var fastsat til november 2021

Vi vil arbejde:

  • For at støtte de bedste muligheder for udviklingen af et demokratisk, socialt ansvarligt politisk alternativ
  • For at både dem, der stadig opfatter sig som sandinister og dem, som ikke gør, kan deltage på lige fod i landets politiske liv.
  • En uvildig undersøgelse af de forbrydelser der er begået i forbindelse med protesterne mod regimet der startede d.18. april 2018. Det nicaraguanske retssystem bør herefter tage stilling til skyld og straf. Alle skyldige for forbrydelserne bør straffes efter nicaraguansk og international lov. 
  • Imod enhver form for revanchisme og hævn
  • For at det bliver Nicaraguas borgere, og ikke hverken USA, EU, Verdensbanken eller Valutafonden, der afgør landets politiske fremtid.

Og vi ser på denne baggrund vigtigheden af at slå fast, at:

  • Det interne partidemokrati er fundamentalt, det er vigtigt at have en sund debatkultur
  • Demokratiske rettigheder skal forsvares, herunder demonstrations- og ytringsfrihed
  • Politikere skal ikke ustraffet tilrane sig eller uddele privilegier til meningsfæller
  • Der skal være demokratisk kontrol med den lovgivende, dømmende og udøvende magt
  • Det er aldrig i orden at censurere sine modstandere eller at fængsle sine modstandere af politiske årsager

Udtalelsen er vedtaget af Enhedslistens Nicaragua-gruppe, der er del af partiets Internationale Udvalg.


Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER