Alderdommens glæder

Arne Herløv Petersen har skrevet et digt til en ungdom, som han håber “bliver gamle i en fart”.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.

Af Arne Herløv Petersen

Unge mennesker er en slags polypdyr

Man kan bukke begge ender sammen på dem

Deres årer er bløde som larver

Mundpartiet er uformet så det siger plurp plurp, når de prøver at formulere sig

De stiller sig op i et tv-studie og åbner munden en anelse til en slags nøglehul

Og så kommer en stråle af øllebrød:

Øvroporlmænt usjtrøg bøkymm fö holln fålgumstæmn

Men vi, der er så langt oppe i årene som en killing i det træ, den ikke kan finde ned fra, har blodårer som ukogt makaroni,

Strittende af kalk som rørormene i undersøiske svovlkilder

Stivere der holder os oppe, når huden, der engang var et dunet hylster

Er blevet så rynket og furet, at den ville styrte sammen om os som et cirkustelt i orkan, hvis ikke årerne stod i spænd indefra

Vores læber er grå og smalle faste og seje

Og når vi åbner munden modulerer vi

Så vi taler som Poul Reumert, der stanger med guldhornene i en Far til Fire-film

Vi vælger vores ord så præcist som kirurgen vælger sin skalpel

Ordene falder som sydende loddetin

Åh, den ætsende sarkasme vi kan lægge i et:

Jamen, værsågod da, forsyn dig endelig

Vi har ikke brug for et anatomisk atlas

Vi ved præcis hvor alle organer er placeret, og hvordan deres smerte lyder

Med imperatorblik ser vi ud over den verden vi ikke længere går ud i

Ah, alt dette var mit, og jeg kunne tage det endnu hvis jeg ville

Men det vil jeg ikke

Efter os kommer syndfloden

Vi kan høre den labbe ind over kysterne

Hvor er det synd for jer at vi ikke kan være her altid

For hvordan skulle I kunne klare jer uden os?

I må se at blive gamle i en fart

Ellers går det helt galt

Arne Herløv Petersen er forfatter og oversætter, og har tidligere arbejdet som journalist ved Aktuelt og Ritzaus Bureau.