Foto: privat.
8 min. læsetid

»For mig handler det så at sige om, hvor jeg kan få mest klimapolitik for pengene,« lyder det fra Alternativets folketingskandidat og klimapolitiske forsker, Theresa Scavenius.


Af Kim Kristensen

De forventer sig meget af hende. Theresa Scavenius er ung, kvinde og klimapolitisk forsker. Den perfekte folketingskandidat for Alternativet. Og det er da også alternativisterne selv, som har foreslået hende til portrætserien af venstrefløjens kandidater til folketingsvalget, som ad åre vil blive den næste Pernille Skipper, Pia Olsen Dyhr eller, i dette tilfælde, Uffe Elbæk.

Ikke desto mindre har Theresa Scavenius’ opstilling i Nordsjællands Storkreds, hvor hun skal kæmpe om Alternativets enlige mandat med den ældre Christian Poll, også ført til kritik af, at hun måske netop er for meget. Theresa Scavenius har tidligere stillet op til posten som næstformand for Det Radikale Venstres landsforbund, og tidligere på året vakte det opsigt, at hun har fået 100.000 kroner til valgkampen fra den tidligere Goldman Sachs-finansmand Hans August Lund og investoren Thomas Rudbeck, som stiftede kapitalforvaltningsselskabet Capital Four. Hvilket ikke blev bedre af, at flere af partimedlemmerne følte, at ledelsen prøvede at neddysse sagen.

Denne formiddag, kort inden folketingsvalget, skjuler Theresa Scavenius heller ikke, at hun ikke er gået ind i politik for at hænge valgplakater op i lygtepælene, men for selv at være på dem. For at gøre en forskel.

»Jeg stiller jo op som klimapolitisk forsker og det er hele mit politiske projekt: At vi skal have mere klimapolitik,« fortæller Theresa Scavenius, som lige har deltaget i et debatprogram i DR Viden, om forskere, forskning og politik. Nu spiser folketingskandidaten brunch sammen med sin kampagnestab på en café i Ørestaden, inden næste stop på dagens program: Hillerød og temadag om FN’s verdensmål.

Jeg stiller jo op som klimapolitisk forsker og det er hele mit politiske projekt: At vi skal have mere klimapolitik

Postfaktuel klimaskepsis

»Udfordringen er, at politikerne ikke lytter nok til eksperterne,« fortæller Theresa Scavenius om debatprogrammet i radioen med den radikale bioinformatiker og folketingskandidat Stinus Lindgreen. Selv er hun lektor på Aalborg Universitet København med klimapolitik som forskningsområde

»Det handler ikke om, at demokrati og politik ikke længere skal være baseret på borgerne – udfordringen er, at vi ikke længere har et embedsværk som er eksperter og en politisk kultur som lytter til råd og nævn. Smagsdommerne, som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde. I stedet skal vi tilbage til en politik, hvor politik er fagligt baseret. Så kan vi bagefter have en politisk diskussion om nuancerne. Der er rigeligt at diskutere på den baggrund. Vi kan godt diskutere, om vindmøller skal være drevet på andelsbasis eller ej. Men vi skal jo ikke diskutere, hvorvidt vi skal have dem eller ej«.

Ifølge Theresa Scavenius har den danske klimadebat flyttet sig de senere år og klimaskepsis er blevet afløst af, hvad hun kalder postfaktuel klimaskepsis: Politikerne anerkender ganske vist klimaforandringerne, men følger ikke anerkendelsen, ordene, op med politisk handling. Så den danske klimaskepsis ser anderledes ud den trumpske af slagsen. I stedet for at afvise eksperterne lytter politikerne bare ikke til deres råd om, hvad der er nødvendigt for at redde klimaet.

Til debat på Naturmødet i Hirtshals med bl.a. Maria Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Foto: Theresa Scavenius – Facebook.

Radikalt blåt blod

Som efternavnet afslører, er Theresa Scavenius af radikalt kongeblod, for hendes oldefar var bror til Erik Scavenius, og Liste B blev også hendes første valg af parti.

Men på trods af navnet – og altid at have været politisk engageret – er Theresa Scavenius ikke opflasket med, at engagement handler om partipolitik. For slet ikke at tale om den radikale af slagsen.

Det er først kommet i takt med frustration over at leve i verdens bedste samfund, uden at der af den grund bliver gjort nok ved klimaforandringerne. Frustrationen fik hende til sidst til at overveje, hvad hun egentlig selv kan gøre. Og inspirationen kom, bogstaveligt talt, helt nede fra jorden. De var nemlig flere i andelsforeningen, der havde svært ved at forstå, hvorfor det skulle være så svært at få udskiftet sandet i børnenes sandkasser (Theresa Scavenius har to børn på henholdsvis tre og fire år), så hun opstillede, og blev valgt, til bestyrelsen. Hvorefter det skete. Sandet blev udskiftet.

»Det gik det op for mig, at du som person faktisk kan være med til at ændre tingene,« fortæller Theresa Scavenius. »Du skal ikke bare sidde og være sur over, at sandet ikke bliver skiftet, at demokratiet ikke fungerer, eller at klimaet ryger ud over skrænten. Det er muligt at overtale andre mennesker til at ændre prioriteringerne og det fandt jeg ud af, at jeg kunne. Jeg kunne noget, som jeg ikke vidste, at jeg kunne – og det blev jeg nødt til at bruge til dels af få afløb for mine egne frustrationer. Og dels til at tage ansvar for samfundsudviklingen. Med gode argumenter kan folk godt overtales, så de forstår, at sandet skal udskiftes«.

Følg folketingsvalget på Solidaritet

Samtidig har Theresa Scavenius’ forskning beskæftiget sig med såkaldt institutionel kapacitet, og det problem, at samfundets institutioner er blevet svækkede, så de ikke længere har denne evne. Evnen til at optage viden.

»Jeg støtter alle klimaaktivisterne 100 procent, uden dem var der aldrig kommet så stort fokus på problemet. Og jeg ser også mig selv som klimaaktivist – jeg vælger bare at gå den parlamentariske vej og blive en af de 179, der kan trykke på knapperne i folketingssalen«.

Når Theresa Scavenius alligevel endte med at aflevere partibogen tilbage til De Radikale, skyldtes det partiets »neoliberale« økonomiske politik. Ikke fordi Theresa Scavenius mener, at denne politik nødvendigvis er i De Radikales DNA. Men fordi det er sådan, at det socialliberale parti tolker dette i dag.

En samling gøglere

I stedet foreslog en bekendt, som er medlem af Alternativet, at Theresa Scavenius læste partiets program og gav det en chance. I første omgang var hun skeptisk. Var det ikke bare en samling gøglere?

»Jeg fandt ud af, at Alternativet faktisk forsøger at løfte videnskaben ind i politikken,« siger folketingskandidaten. »Det er så langt fra gøgl som muligt. Det er et løsningsorienteret politisk program uden en ideologisk agenda og uden insisteren på, at det ene eller andet bare skal gennemtrumfes uanset fakta og erfaringer. Der er ikke nogen one size fits all-løsning. Alternativet prøver at lave en politik som matcher, hvad forskerne siger, der er behov for. Selvfølgelig kan du diskutere, om det så er det rigtige. Men det er stadig forsøget«.

Jeg fandt ud af, at Alternativet faktisk forsøger at løfte videnskaben ind i politikken,« siger folketingskandidaten. »Det er så langt fra gøgl som muligt. Det er et løsningsorienteret politisk program uden en ideologisk agenda

I sit såkaldte opstillingsgrundlag som folketingskandidat forklarer Therese Scavenius, at hun »dybest set« er inspireret af Uffe Elbæk og Alternativets resultater. Det gør hende optimistisk, at det er lykkedes Uffe Elbæk ikke bare at skabe en ny politisk bevægelse men også et parti, som kæmper for en række fælles mål:

»Samtidig er jeg bekymret, hvis Alternativet ikke går frem i meningsmålingerne og ikke får endnu flere mandater i Folketinget ved næste valg,« skriver Theresa Scavenius.

Theresa Scavenius er “inspireret af Uffe Elbæk og Alternativets resultater”, og stiller derfor op for partiet til det kommende folketingsvalg.

Tænkeboks

De 100.000 kroner i støtte til valgkampagnen kom oven i de 200.000 kroner, Theresa Scavenius har modtaget fra kunstneren Mie Hørlyck Mogensen. Penge folketingskandidaten har brugt på en professionel kampagnestab, herunder en pressemedarbejder og en kampagneleder. Kampagnelederen tager et fotografi af os på caféen og Therese Scavenius griner.

»Du findes ikke i virkeligheden, hvis du ikke er på ude på nettet«. I dag erkender folketingskandidaten, at der gik kort tid fra hun i september 2017 stillede op til posten som næstformand for Det Radikale Venstres landsforbund – og til hun meldte sig ind i Alternativet i november samme år. I marts 2018 anmeldte Theresa Scavenius sit folketingskandidatur, og i april blev hun valgt på opstillingsmødet (kandidater til alle politiske hverv skal have været medlem af Alternativet i mindste tre måneder ved det opstillingsmøde, hvor de vælges af medlemmerne).

»Men jeg er jo gået ind i politik for at blive valgt til Folketinget og kunne gøre en forskel. For mig handler det så at sige om, hvor jeg kan få mest klimapolitik for pengene. Hvis jeg bliver folketingskandidat, kan jeg gøre det. Og hvis jeg ikke bliver valgt, kan jeg måske bedre som klimapolitisk ekspert fremme min dagsorden«.

Så hvis du ikke bliver valgt, er det slut?

»Så vil jeg gå i tænkeboks og finde ud af, hvordan jeg kan tjene klimaet bedst fremover«.

Følg Folketingsvalget på Solidaritet


Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har bl.a. skrevet bogen “Bare kald mig Lene” om Lene Espersen.