Alternativet: Drop tvang og sanktioner på jobcentret

“Luk jobcentret” råber Nye Borgerlige, og vinder stemmer blandt de fattigste. Under valgkampen er jeg ude på gaderne for at dele flyers ud som Alternativets nr. 2 på listen i Københavns Storkreds. Her møder jeg flere vælgere, der kunne være mine oplagte vælgere, fordi de er fattige, kørt over af jobcentret og hører til blandt ‘de måske egnede’. Alle dem, som ikke kan top-præstere i konkurrencestaten.

Den klassiske venstrefløj har overladt denne oplagte vælgergruppe til den ekstreme højrefløj. Nogle af dem tror endda, at Inger Støjberg er deres ven, fordi hun ikke lyder som en akademiker – og fordi de fuldstændig har mistet tilliden til de traditionelle politikere. Jeg brugte en halv time på Nørreport Station på at overbevise en fattig, angstramt jobcenter-borger om, at hun hellere burde stemme på mig. Nej, sagde hun, “Jeg stemmer på Inger Støjberg – eller Mette Thiesen – dem tror jeg på”.

Valgets oversete emner

· Ligestilling, handicap-politik eller arbejdsløse: Hvilke politiske emner bliver glemt i valgkampen? Det har vi spurgt de fire partier til venstre for Socialdemokratiet om.

· Du kan læse alle artikler i serien her

+

Mit vigtigste budskab er, at vi skal afskaffe tvang og sanktioner på jobcentret. Mit politiske sprog og mine handlinger går derfor også på at stå 100% solidarisk med de fattigste – ‘de måske egnede’ – alle dem, som ikke kan top-præstere i konkurrencestaten. De borgere, der har handicap. De neurodiverse. De hjemløse. Hos Alternativet har Torsten Gejl stået i spidsen for at skabe en kultur i partiet, hvor vi laver politik sammen med de grupper af borgere, som ikke passer ind i konkurrencestatens regneark – som vi f.eks. gjorde det med vores hjemløsepolitik.

Det som vedvarende undrer mig er, hvorfor Alternativet er alene om at insistere på et opgør med tvang og sanktioner på jobcentret? Især var jeg ved at falde ned af stolen, da jeg på Twitter så Pernille Skipper skrive, at hvis man kan arbejde, så skal man selvfølgelig arbejde. Det er rådighedspligten, hun henviser til. At man bør bidrage til fællesskabet, hvis man kan er selvfølgelig en fin samfundsnorm, men det er helt utrolig dårlig lovgivning og jura – af den slags, hvor en tilsyneladende uskyldige regel hurtigt bliver til 20.000 siders regler.

Det har ført til et jobcentersystem, hvor regler og jura står i vejen for både borgerens vilje og for fagligheden hos medarbejderne. Etisk er intentionen om værdighed i sagsbehandlingen også principielt en umulighed, så længe grundlaget er tvang og sanktioner. I vores analyse er afskaffelsen af tvangen derfor en afgørende systemforandring for at skabe det bæredygtige samfund – mens SF og Enhedslistens forslag på området i vores øjne i bedste fald er fornuftige lappeløsninger på et dysfunktionelt system.

Vil en afklaringsgaranti for syge borgere i jobcentret hjælpe? Vi frygter, at det ikke vil. Vi ser jo allerede mange kommuner, der ikke overholder loven. Hvorfor skulle de overholde denne ‘garanti’? Selv, hvis det hjælper lidt, er det stadig en lappeløsning, fordi det egentlige problem opstår, når rådighedspligten trækker alle borgere ind i systemet – og medfører størstedelen af de 20.000 siders regler. Vi kan nemt få de syge ud af jobcentret ved at afskaffe rådighedspligten. Det er faktisk den eneste garanti for det.

Afskaf tvang på jobcentret!

Fra min egen tid som offer for jobcentret ved jeg også, hvad hele det system, som udspringer af tvang og sanktioner, gør ved os fattige. Det bliver en fælde for os, vi nemt sidder fast i, mens systemet udsteder dummebøder til os, når vi misser ‘et tilbud’ – som var et påbud. Det er simpelthen så indlysende for alle borgere, der har oplevet det på egen krop, at noget af det bedste man kan gøre for hele velfærden – det er at afskaffe tvangen, sanktionerne og den meningsløse aktivering.

“Det er indlysende for alle borgere, der har oplevet det på egen krop, at noget af det bedste man kan gøre for velfærden er at afskaffe tvangen, sanktionerne og den meningsløse aktivering.”

Det er en betonklods om benet for resten af velfærden. Når en borger udskrives fra psykiatrien og lander hos jobcentret, er der høj risiko for, at jobcentret presser borgeren, der så snart ender tilbage i psykiatrien. Det almene sundhedsvæsen har også deres kampe med jobcentret. Min egen læge var ved at dø over hvor meget tid, hun skulle spilde på dem.

Langt mere vigtigt vil være en dyb, systemisk forandring, hvor vi rykker ved arbejdslivet og arbejdsmarkedet. Det vil tippe magtbalancen, og gøre det mere muligt for borgerne at lytte til deres samvittighed, når de vælger deres arbejdsliv – fremfor nu, hvor jobcentrets tvang og økonomisk nød er stærke incitamenter til at arbejde for firmaer, der ikke bidrager med en meningsfuld og bæredygtig produktion – eller som kun tilbyder ringe arbejdsvilkår.

Det vil være med til at skabe et arbejdsmarked, hvor lønmodtagere i højere grad er en ‘fri agent’, der kan træffe rationelle valg, og agere som arbejdsmarkedets pendant til den politiske forbruger. Det kan betyde et fald i arbejdsudbuddet – det hellige arbejdsudbud – og det er faktisk ikke så skidt, hvis det primært går ud over produktion af mindre meningsfuld samfundsværdi.

Det kan dermed også hjælpe os med at omstille til det bæredygtige samfund, hvor vi producerer mindre af materielle goder, skaber mere omsorg og har overskud til at tage hensyn til både menneskelige og naturens behov.

Det er en kamp for et vigtigt strategisk mål, som vi hos Alternativet satser på, at andre progressive partier vil være med på at løfte efter valget – for vi har det jo med at gøre alle andre partier lidt grønnere. Sig det med os: Afskaf tvang på jobcentret!