Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
28. januar. 2021

Antiabortafgørelse ført ud i livet i Polen: Landsdækkende modstand mobiliseret på få timer

Polens i forvejen restriktive abortlovgivning blev i går yderligere strammet. Det sendte igen tusinder af vrede polakker på gaden.

“PiS (regeringspartiet) er værre end 2020”. Demonstrationer er igen blusset op i Polen, hvor regeringen netop har vedtaget en yderligere stramning af landets abortlovgivning. Foto: Strajk Kobiet / Instagram
Artiklen tager cirka 3 minutter at læse.

Polens i forvejen restriktive abortlovgivning blev onsdag yderligere strammet. Det sendte igen tusinder af vrede polakker på gaden.


Af Rasmus Harsbo

Onsdag eftermiddag anerkendte Polens regering formelt forfatningsdomstolens afgørelse fra 22. oktober 2020. Det betyder, at afgørelsen nu vil blive ført ud i livet, og vil få direkte indflydelse på abort-praksis ude i klinikker og på hospitaler.

I løbet af blot 3 timer mobiliserede Strajk Kobiet (Kvindernes Strejke, red.) almindelige mennesker til at gå på gaden og demonstrere i 51 byer over hele landet, og organisationen har allerede annonceret flere demonstrationer både i dag (27. januar, red.), torsdag, og fredag.

Lige så hurtigt som polakkerne kunne nå at trække i vintertøjet og gå på gaden, sprang næsten alle prominente oppositionspolitkere til tasterne i et orkester af ramaskrig.

Rafał Trzaskowski, Warszawas borgmester og oppositionens præsidentkandidat til valget i juli 2020, erklærede solidaritet med demonstranterne i byens gader og besøgte de fremmødte samaritter, der ved flere lejligheder måtte skride i aktion som svar på grov politivold under den sidste bølge af demonstrationer i november.

Et af Polens mest kendte politiske ansigter internationalt, den tidligere statsminister Donald Tusk, opfordrede til at “forsvare kvinders rettigheder og værdighed imod regeringens kyniske fanatisme.”

Overblik: Det betyder den nye lovgivning i Polen

– Polen havde allerede inden forfatningsdomstolens intervention én af de mest restriktive abortlovgivninger i Europa.

– Lige nu tvinges mellem 80.000 – 150.000 polske kvinder årligt ud i ulovlige aborter.

– Med den nye lovgivning fjernes grundlaget for 98% af alle lovlige aborter som en konsekvens. Det anslås, at det antal har ligget omkring 1000 om året hidtil.

+

Den måske stærkeste reaktion fra Polens politiske ‘establishment’ er kommet fra Barbara Nowacka, leder af det mindre centrum-venstre støtteparti Inicjatywa Polska, som i et interview i parlamentet med lederen af det største oppositionsparti stående ved siden af sig udtalte: “Det er ikke en domstol. Det er ikke en domsafgørelse. De er slyngler!” Nowacka hentydede til, at både Polens opposition samt Bruxelles anser regeringspartiets politiske overtagelse af forfatningsdomstolen som forfatningsstridig. Det har stået på siden 2016.

Eksplosiv situation

Marta Lempart, frontfigur i Strajk Kobiet, har ligeledes skrevet på Twitter, “Pro tip til medierne: Ethvert forsøg på at tvinge mig eller nogle af de mennesker, der kæmper for deres liv og frihed i gaderne, til at acceptere den løgn at M. Przyłębskas (forfatningsdomstolens præsident, red) påstand er en “afgørelse” vil på forhånd mislykkes.”

Ved den seneste bølge af Strajk Kobiet demonstrationer i oktober og november så man de største folkelige manifestationer siden 1989. Da bølgerne gik allerhøjest, råbte kvindesagsforkæmperne slagordet “To jest wojna” (“Det er krig”) og Jarosław Kaczyński, Polens de facto leder, opfordrede i en tale til nationen til at “beskytte Polen, koste hvad det vil”.

For at forstå situationens alvor kan man notere sig, at hundredvis af pensionerede officerer, admiraler og andre bemærkelsesværdige personer fra militæret, i et åbent brev til regeringen appellerede kraftigt til at starte politiske forhandlinger for at undgå voldelige sammenstød og blod i gaderne, som man så det, sidste gang polakkerne blev udsat for omfattende statsundertrykkelse under den kommunistiske undtagelsestilstand mellem 1981-83. I dag er den politiske kontekst måske endnu mere eksplosiv, siden konflikten ikke kun står mellem et progressivt flertal i befolkningen og staten, men derudover også er en konflikt, der tvinger polak mod polak.


Om skribenten

Rasmus Harsbo

Rasmus Harsbo

Cand.mag. i filosofi og kultur- og sprogmødestudier fra Roskilde Universitet." Bosat og arbejder i Kraków. Læs mere