Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
19. april. 2022

Arbejdsmiljøets internationale dag – stadig plads til forbedring

Som et græsrodsinitiativ blev arbejdsmiljøets internationale dag i 1995 importeret til Danmark og har efterhånden vundet fodfæste i store dele af fagbevægelsen til at markere, at det stadig halter med arbejdsmiljøet i Danmark.

Hvert år markerer LO og FTF Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april. Arbejdsmiljødagen bruges til at slå et slag for et bedre arbejdsmiljø – og mindes de alt for mange ofre for arbejdsskader. Temaet for Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 er Sikkert og sundt arbejde for alle – velfærd med arbejdsmiljø i centrum . LO / FTF: Sikkert og sundt arbejde for alle – velfærd med arbejdsmiljø i centrum.

af Peter Raben, medlem af Kritisk Revys redaktion

Den 28. april er arbejdsmiljøets internationale dag, hvor fagforeninger i mange lande markerer, at et dårligt arbejdsmiljø kan gå ud over liv og lemmer og nedslide både fysisk og psykisk. Initiativet til at gøre d. 28. april til en særlig mindedag for arbejdsmiljøets ofre stammer fra Canada og gennemførtes første gang i 1985 med baggrund i en alvorlig arbejdsulykke i en mine. Initiativet spredte sig hurtigt, og den første Workers Memorial Day blev afholdt af fagforeninger i USA i 1989, mens d. 28. april i 1991 blev officiel mindedag i Canada.

Også på den anden side af Atlanten blev idéen om en international dag taget op og blev i 1995 første gang gennemført på dansk jord med en markering på Christiansborg Slotsplads arrangeret af en række lokale fagforeninger og Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere – AAA. Takket være ikke mindst et samarbejde mellem fagforeninger og universitetsforskere og studerende var der kommet meget mere fokus på arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Dette samarbejde tog udspring i en række rapporter, der satte kritisk lys på arbejdsmiljøet i forskellige brancher.

Kritiske rapporter om arbejdsmiljø

Den første af disse rapporter var Malerrapporten udarbejdet af Studenterfrontens gruppe af medicinstuderende ved Aarhus Universitet og afdækkede via interviews med malere en række gener og smerter forårsaget af jobbet som maler – blandt andet det såkaldte malersyndrom. Rapporten skabte opmærksomhed og debat om et overset problem og førte til, at over 1.000 malere fik tilkendt erstatning for en arbejdsskade, samtidigt med at reglerne blev strammet op. Senere fulgte rapporter om blandt andet bryggeriarbejdere og kloakarbejderes arbejdsmiljø.

Disse rapporter blev skrevet af fagkritiske forskere og studerende i samarbejde med lokale fagforeninger og var afsæt for dannelsen af Samarbejdet Arbejdere og Akademikere i Aarhus og Aktionsgruppen Arbejdere og Akademikere i København, der arbejdede sammen og begge havde som formål at støtte den faglige arbejdsmiljøindsats, formidle oplysning om sundhedsfarer på arbejdspladserne og skabe opmærksomhed om farlige forhold på arbejdspladserne. Derved blev der kastet lys på blandt andet faren ved asbest og opløsningsmidlers skadelige virkning.

Disse aktiviteter bredte sig også ud over Danmarks grænser med fremstilling af plakater på fem sprog om faren ved risikoen ved organiske opløsningsmidler, studieture til andre lande og deltagelse i internationale arbejdsmiljøkonferencer med forskere og fagforeningsfolk, der i andre europæiske lande også på græsrodsniveau beskæftigede sig med arbejdsmiljø. På den måde blev der skabt kontakter og netværk over grænserne som både medvirkede til vidensdeling og erfaringsudveksling, men også fik betydning i forhold til den arbejdsmiljølovgivning, der blev iværksat på EUplan.

​​ Alt for mange dødsulykker

AAA og SAA vakte i de første år rynkede øjenbryn i LO, der opfattede dem som selvbestaltede og overdrevne kritiske over for arbejdsmiljøforholdene. I en tid med høj arbejdsløshed skulle “fagbevægelsen ikke komme og stille alle mulige miljøkrav”, som det blev udtrykt af LO´s arbejdsmiljøchef Bent Nielsen i 1975.

På trods af denne skepsis fra fagtoppen kom mange af budskaberne fra AAA og SAA dog efterhånden til at vinde indpas i mange fagforbund og nåede også Christiansborg. Det gjaldt f.eks. budskabet om at få nedbragt det store antal dødsulykker på arbejdspladserne, hvilket AAA brugte en 28. april til at markere med 70 par sko på Rådhuspladsen i København, hvor hvert par sko symboliserede en arbejder dræbt på en dansk arbejdsplads inden for det seneste år. Siden da er antallet af dødelige arbejdsulykker på danske arbejdspladser mere end halveret, men i de seneste år steget svagt på grund af især ulykker med udenlandske arbejdere inden for byggeri, landbrug og skovbrug, hvor udenlandsk arbejdskraft ofte ansættes under elendige arbejdsforhold.

I årenes løb er der kommet mere fokus på arbejdsmiljøet og også rettet op på en del arbejdsmiljøproblemer og i alt fald kommet viden, vejledninger og værktøjer til at understøtte indsatsen for et bedre arbejdsmiljø. Alligevel er arbejdsmiljøet på mange arbejdspladser ikke sundt og sikkert, men skader de ansatte både fysisk og psykisk. Især det psykiske arbejdsmiljø er på tværs af brancher og arbejdspladser sygt, og stress er et udbredt fænomen. Fra 2012 var stressniveauet frem til 2016 steget markant på trods af en national målsætning om det modsatte, hvilket blandt andet udløste kritik fra statsrevisorerne og også medvirkede til, at der for et par år siden blev udstedt en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø - delvist med inspiration fra Sverige. En sådan bekendtgørelse havde længe været ønsket fra fagbevægelsen - og AAA, men blev ikke helt så stram som den svenske i sine krav til arbejdsgiverne.

Mange arbejdsmiljøproblemer

Både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø er under pres, hvilket også tegner sig bag overskrifterne på en række historier i medierne. Da bagagearbejderne i SAS i februar nedlagde arbejdet i flere dage, var det i høj grad på et spørgsmål om arbejdsmiljø. En undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg afdækkede alvorlige arbejdsmiljøproblemer: “Generelt rapporteredes en høj andel af stresssymptomer såsom søvnforstyrrelser, tankemylder, uro, hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær samt somatiske symptomer som svimmelhed, åndenød, kvalme, brystsmerter og tinnitus,” fremgik det af undersøgelsen. Det dårlige arbejdsmiljø blev endnu ringere efter genoptagelse af flytrafikken oven på Corona, da forringede vilkår var prisen for atter at komme i arbejde i lufthavnen.

​​ I det hele taget oplever 3F, at kravene til de ansattes præstationer i transport- og lagerbranchen hele tiden skærpes til skade for arbejdsmiljøet. Dårligt arbejdsmiljø har da også været væsentlige problemer i forholdene for chaufførerne i Nemlig.com og i Padborg-sagen, hvor Fagbladet 3F afslørede, at chauffører fra Filippinerne og Sri Lanka blev groft udnyttet med lave lønninger og usle forhold. De var tilbudt nogle containere i Padborg, hvad 3F betegnede som en ”slumlejr” - og boede her og i lastbilerne.

Et belastende arbejdsmiljø var også en del af baggrunden for sygeplejerskekonflikten, der ikke kun handlede om for lav løn. Sygeplejerskerne har ligesom jordemødre og SOSU-assistenter oplevet et massivt arbejdspres, der slider på både krop og sjæl, hvilket illustreres af, at FOA-medlemmer i langt større omfang end andre faggrupper får tilkendt førtidspension. Mange ansatte i sundhedssektoren føler sig så pressede, at de går på deltid eller forlader området helt. Noget lignende gør sig gældende i Kriminalforsorgen, hvor et voldsomt presset arbejdsmiljø gør det svært at fastholde og rekruttere fængselsbetjente.

​​ Også i en række ministerier og statslige styrelser er ansatte presset af en stor arbejdsmængde med meget overarbejde, ligesom dårlig ledelse i den offentlige sektor går ud over trivsel og i værste fald får karakter af management by fear, som det var tilfældet i København, hvor byens beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard fra Venstre valgte at forlade sin post efter kraftig kritik fra medarbejdere i forvaltningen om en krænkende ledelsesstil. Hendes ledelsesstil blev karakteriseret som et rædselsregime, og medarbejdere tegnede i medierne et billede af en borgmester, der tyranniserede, skabte spild og mobbede de ansatte. En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø foretaget blandt 200 medarbejdere dokumenterede, at det stod galt til. 24 af de adspurgte tilkendegav, at de havde været udsat for krænkende adfærd fra borgmesteren eller andre ledere. Med henvisning til undersøgelsen sendte DJØF, HK. Socialrådgiverforeningen, 3F og Dansk Journalistforbund på vegne af 2.000 medlemmer et klagebrev, hvori de betegnede borgmesterens krænkende adfærd som “fuldkommen uacceptabel”. Begrundet i undersøgelsens resultater forlod borgmesteren sin post; men et større oprydningsarbejde står tilbage.

Corona-nedlukning med udbredt hjemmearbejde påvirkede også arbejdsmiljøet. Nogle af de hjemmearbejdende følte sig isolerede og ensomme, mens andre havde svært ved at skille arbejdsliv og fritid, som smeltede sammen og gav lange arbejdsdage. Især lange arbejdsdage foran computeren uden en ergonomisk ordentlig indrettet arbejdsplads gav også mange belastninger og lidelser i arme, skuldre og nakke, hvilket fysioterapeuter og kiropraktikere oplevede, da de fik mange kunder med disse problemer.

Holdningerne til hjemmearbejde var og er delte, og mange har ønsket også fremadrettet at kunne arbejde hjemme noget af tiden – typisk 2-3 dage om ugen. Også en række arbejdsgivere ønsker større udbredelse af hjemmearbejde og har gennem længere tid presset på for en lempelse af reglerne om skærmbaseret hjemmearbejde og har for nylig fået imødekommet deres ønsker af regeringen og et politisk flertal i Folketinget. Arbejdsmiljøreglerne om skærmarbejde kommer nu først til at gælde, hvis der arbejdes hjemme i to dage eller mere om ugen – imod hidtil en dag om ugen. Lempelserne af arbejdsmiljøreglerne er blevet hilst velkommen af store dele af fagbevægelsen, der ser det som en imødekommelse af medlemmernes ønsker om mere fleksibilitet i dagligdagen. HK og Socialrådgiverforeningen har dog udtrykt kritik og frygter for et forringet arbejdsmiljø.

Fortsat brug for 28. april

Selv om der er langt mere fokus på og debat om arbejdsmiljøet end tidligere, er der fortsat brug for 28. april til at gøre opmærksom på, at det langt fra står godt nok til hverken her til lands eller i resten af verden med arbejdsmiljøet. Fra tidligere kun at blive markeret af nogle få lokale fagforeninger, er 28. april af stadig flere dele af fagbevægelsen begyndt at bruge dagen til at sætte fokus på arbejdsmiljøets tilstand og behovet for en forstærket indsats.

Flere HK-afdelinger har brugt dagen til at morgen-aktioner med uddeling af materiale og fyraftensmøder for medlemmer og tillidsvalgte, og HK gennemfører i år en større konference om psykisk arbejdsmiljø og stress d. 28. april. FH har også benyttet dagen til via sociale medier at sætte fokus på blandt andet, hvordan der under Corona kunne sikres et sundt arbejdsmiljø.

Gennem mange års ihærdig indsats er det lykkedes at gøre d. 28. april til en dag, hvor ikke blot en lille skare af arbejdsmiljø-nørder, men et bredt udsnit af fagbevægelsen sætter arbejdsmiljø i centrum. Ikke blot for at mindes ofrene for et skidt arbejdsmiljø, men i høj grad også for at sætte endnu mere skub på indsatsen for et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle.

Noter

28 April | Remember the dead, fight like hell for the living

 

 

 

Om skribenten

Peter Raben

Peter Raben

Læs mere