Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
16. januar. 2025

Asmaa Abdol-Hamid: “Vores stemmer kan de ikke knægte”

Solidaritet bringer den tale, Asmaa Abdol-Hamid holdt ved solidaritetsdemonstrationen for Palæstina på Den Røde Plads i København 13. januar 2025

Gaza, destruktion og straf. Våbenhvile nu! Illustration: Per Johan Svendsen

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

463 dage med et live-transmitteret folkedrab – leveret til os, hvor end vi befinder os. Mere end 11.000 timer med optagelser og billeder af brutal, bundløs ondskab, der udfolder sig ufiltreret. Mere end 66 millioner sekunder, som vidner om, at international lov er i forfald, menneskerettigheder er i forfald, og konventioner er i forfald. Israel, den ulovlige besættelsesmagt og en dokumenteret apartheidstat, udsætter i skrivende stund palæstinenserne for et folkedrab. Det er mit folk. Det er min familie.

I 463 blodige dage har det internationale samfund spillet fallit, og som det ser ud nu, er der ingen handling, der stopper det umenneskelige galskab. Det fortsætter, det verserer. Israels allierede og venner synes blot at vente på, at besættelsesmagten lykkes med folkedrabet, udvider sin ulovlige besættelse og realiserer visionen om et stor-Israel, uanset hvad det koster det oprindelige folk – deres liv, dyrebare historie og utallige af umenneskelige lidelser.

Lægetidsskriftet The Lancet estimerer, at der er mere end 100.000 dræbte palæstinensere i Gaza alene. Hver dag læser vi om dræbte på den ulovlige besatte Vestbred og om angreb i det besatte Jerusalem. Hver dag er vi vidner til brutale drab på babyer, børn, journalister, lærere, læger og socialarbejdere. Alle tal som ikke bare store – men rekordhøje.

Og det slutter ikke. Det bliver ved. For os, er de ikke bare et tal. Vi ser mennesker. Vi ser ansigter. Vi ser liv. Vi ser et helt folk lide. Hver dræbt, hver tortureret, hver undertrykt sjæl er en påmindelse om, at vi ikke blot skal fortsætte vores protester, men også intensivere dem.

Den nye tidsalder er tiden efter det intensiverede folkedrab på palæstinenserne. Ingen er os er den samme. Ingen af os kan blive den samme.

Derfor skal vi fortsat råbe op, for dem som burde er ikke blot tavse – men impliceret. Derfor skal vi fortsat handle – boykotte, sætte pres på det implicerede erhvervsliv og pensionsselskaber. Fortsætte med at konfrontere politikere – hvor end vi ser og møder dem. “Aldrig igen” var et løfte, vi gav os selv – et løfte, VI indfrier. Aldrig igen vil vi være passive vidner til forbrydelsen over alle forbrydelser. Aldrig igen skal vi lade magtens propaganda kontrollere vores stemme og vores handlinger.

Israel har afsat millioner for at påvirke vores meninger, vores holdninger, vores sympatier. Men vi skal modstå. Vi skal kæmpe imod deres propaganda, uden at ryste, uden at tøve, uden at tvivle. For vi kæmper ikke kun for Palæstinas frihed, men for menneskets værdighed, for retfærdighed og for vores kollektive ansvar som mennesker.

I en tid, hvor magtens korridorer presser på for at få os til at tie, er det vigtigt, at vi husker, at ytringsfrihed er en grundlæggende forudsætning for et velfungerende demokrati. Magten skal tåle kritik, når den bliver magtfuldkommen. Journalister, der spreder misinformation til fordel for en ulovlig besættelsesmagt, skal tåle kritik og modstand.

Vi må ikke lade frygten for retssager eller fordømmelse føre til selvcensur. Hvis vores råb om liv, om frihed, om retfærdighed kommer med en pris, så send os regningen. For jeg lover, som minimum på min egen vegne, at jo mere de presser – jo mere vil jeg insistere. Jo mere de forsøger at knægte min stemme – jo mere vil jeg være vedholdende. Og jo mere de undertrykker og benægter palæstinensernes lidelser, jo mere vil jeg være uforsonlig.

Vores stemmer kan de ikke knægte! Vi er den civile stemme. Et folks stemme. Palæstinensernes stemme. Vi er dem, der kæmper for frihed, for retfærdighed og for en verden, hvor det ikke længere er muligt at lukke øjnene for blodige, umenneskelige lidelser – for vi ser hvad der foregår. Vi ser det. Vi bevidner det. Fra floden til havet – Free, free Palestine.

Om skribenten

Asmaa Abdol-Hamid

Asmaa Abdol-Hamid

Socialrådgiver og samfundsdebattør Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER