BT, Barfod og tre ord om en ungdomspolitisk festival i 1985

Det blev på en eller anden måde en historie, da BT torsdag 30. oktober kunne fortælle, at Enhedslistens kandidat til overborgmesterposten i København, Line Barfod, for 40 år siden deltog i en ungdomspolitisk festival i Moskva.

BT’s samfundsredaktør Claes Theilgaard – hvis journalistiske spidskompetence synes at være tilsværtning af venstrefløjs-aktiviteter – havde fundet et gammelt afsnit af Radioaktivs podcast Vand Under Broen, hvor Janus Rønbach og jeg talte med Line Barfod om hendes politiske fortid.

Her fortæller Line Barfod, at ”det var stort” at deltage i konferencen, for der var en masse unge mennesker fra hele verden, der sammen diskuterede politik.

Deltagelse ved festivalen var heller ikke forbeholdt kommunister. Medlem af Borgerrepræsentationen i København for Enhedslisten – og historiker med speciale i 1980’ernes Danmarks Kommunistiske Ungdom – Knud Holt Nielsen oplyser i en Facebook-tråd, at blandt andre følgende organisationer var med til at organisere den danske festival ved festivalen i Moskva:

”Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Ungdomsringen, De Danske Gymnastik og Ungdomsforeninger, Det Danske Spejderkorps, Radikal Ungdom, DKU, DUS, Unge For Fred, LLO, El Salvador Kampagnen, KFUM, Venstres Ungdom og Dansk AFS.”

Det er ikke underligt, at det var en stor oplevelse for et ungt, politisk engageret menneske at deltage i sådan en begivenhed, men alle former for sammenhæng går tabt, når det drejer sig om BT’s forargelses-clickbait.

BT citerer tre ord, ”det var stort” fra en udsendelse, der varer 52 minutter. Line Barfod sagde dem for fem år siden om noget, der skete for 40 år siden. Ordene betyder ikke, at Line Barfod eller for den sags skyld Enhedslisten er begyndt at gå ind for gulaglejre, etpartistater og militærparader. Det ved tilmed Claes Theilgaard nok også, men kan man kalde nogen på venstrefløjen for en kommunisthundelort – for at citere Strid – så ånder alt fred og idyl i Pilestræde.

BT – som modtager sytten og en halv millioner kroner i mediestøtte om året – har nu skrevet omkring syv artikler om tre ord i en fem år gammel podcast. Så megen opmærksomhed er bagmændene til Vand Under Broen ikke vant til, så tak for den.

Den åndelige oprustning til kamp mod kommunismen

Det er i sig selv latterligt, hvis ikke nogle af landets folketingspolitikere har forsøgt at koge suppe på denne gamle sten. Socialdemokratiets demokratiordfører med fokus på åndelig oprustning, Ida Auken mener, at Line Barfod skylder de københavnske vælgere en forklaring.

Forklaringen er der faktisk i podcasten, hvis man ulejliger sig selv med at lytte til mere end det sekund, det varer at sige de tre ord ”det var stort”. Det ville være rart, hvis socialdemokrater holdt sig for gode til at brygge videre på ikke-historier. Men der er panik før lukketid i hovedstaden, og alle kneb gælder.

Det er mindre overraskende, men ikke mere elegant, når Liberal Alliances spidskandidat til kommunalvalget i København, Alexander Ryle på sin Facebook-side forsøger sig som en reinkarnation af McCarthy. Med et sovjetisk propagandabillede af Marx, Engels, Lenin, Stalin og en masse stålsatte proletarer advarer han om, hvad københavnerne har i vente, hvis de stemmer på Enhedslisten.

Det er åbenbart dér, vi er nået til. I et land hvor uligheden er på sit højeste i mange, mange år, skal Enhedslisten nu beskyldes for Sovjet-kommunisme og SF for at være et umodent yderfløjsparti. Det er tilsyneladende ikke længere nok at kalde os uansvarlige.

Vand Under Broen vs. BT

Vi lavede i sin tid vores historiske erindringspodcast Vand Under Broen, fordi vi var interesserede i at høre om baggrunden for den venstrefløj, vi ophavsmænd til podcasten selv er en del af.

I borgerlige medier har venstrefløjspersoner i lang tid skullet angre de mindste pip i en anstødelig retning under den kolde krig. Vand Under Broen-gruppen var ikke interesserede i at barbere den ged igen. Vi ville lade folk fortælle fordomsfrit om deres fortid, så det prøvede vi på at lade dem gøre.

Det har så gjort vores podcast til lokkemad for underlødige clickbait-journalister fra Berlingske Hus. Men det er jo deres job at se bort fra enhver sammenhæng og anstændighed. Se bare overskriften på deres historie om SF’eren Mads Mikkel Dragholt, som stiller op til kommunalvalget i København for SF:

”22-årig kan ikke klare opvasken: Nu vil han styre København”.

For det første er Mads Mikkel Dragholt ikke kandidat til overborgmesterposten (det havde været en historie!) For det andet lever SF’eren med ADHD og autisme, hvilket først fremgår langt nede i teksten. Men BT vælger forargelse som vinkel.

Højrefløjens beskidte vasketøj

Havde folk under den kolde krig nogle kritisable udenrigspolitiske tilbøjeligheder? Ja, og det gælder både til højre og til venstre. Nogle var lidt for glade for Sovjetunionen eller det, der var værre.

Lad os ikke glemme, at det ikke diskvalificerede Brian Mikkelsen fra at blive minister, at han i 1988 som medlem af Konservativ Ungdom fik en tur til Sydafrika betalt af landets apartheid-regime. Senere modtog han sammen med to andre KU’ere 30.000 kroner fra apartheidstaten til ”oplysning”.

Men der gælder forskellige regler, alt efter hvem du er. Og højrefløjen begrænser sig ikke til fortiden.

Det gælder også for den yderste højrefløjs nuværende faible for ”remigration” som politisk idé. Christian Bennike havde et fremragende interview i Weekendavisen, hvor han spurgte Dansk Folkepartis sprechstallmeister Morten Messerschmidt om, hvad en sådan ”remigration” vil indebære. Titusindvis, hvis ikke hundredtusindvis skal med magt indkvarteres i lejre for at få dem til at forlade landet. Folk skal miste deres statsborgerskab, hvis de ikke deler Dansk Folkepartis verdensanskuelse.

Det er et direkte angreb på retssamfundet, på pluralismen og på demokratiet. Og bortset fra enkeltpersoner som Søren Pind og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det svært at finde højrefløjens afstandtagen fra Dansk Folkepartis autoritære fantasier.

Og modsat Line Barfods tre små ord, som er taget ud af enhver kontekst, handler det om nutiden, ikke om ting der skete for 40 år siden.