Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
11. oktober. 2022

Bulgarien får sin fjerde svage samarbejdsregering på 18 måneder

Endnu et valg i Bulgarien efterlod ingen klare vindere. Der er udsigt til nok en ustabil samarbejdsregering, der skal forsøge at holde balancen i udenrigspolitikken og forholdet til EU og Rusland på hver sin side, skriver Østeuropa-ekspert Søren Riishøj.

Bulgarske vælgere går forbi valgplakater, der for fjerde gang på halvandet år pryder landets gader. Foto: Vassil Donev

Bulgarien regnes for EU’s måske fattigste og mest ustabile og korrupte land. Men landet er vigtigt for Europa, for dets interne problemer  påvirker hele EU, og mindsker yderligere de rigere EU-landes lyst til at udvide EU mod syd-øst. Bulgarien har samtidig en vigtig geografisk placering, ikke mindst efter krigen i Ukraine og de store flygtningestrømme fra Mellemøsten. Uanset de mange interne problemer regner Bulgarien med inden for de nærmeste år at kunne overgå til euroen.

Fremgang til tidligere ministerpræsident

2. oktober afholdt Bulgarien det fjerde valg på blot 18 måneder. Den forrige regering, ledet af Kiril Petkov’s parti Prodalzhavame Promyanata (Vi fortsætter forandringer, PP), blev fældet af et mistillidsvotum i parlamentet i juni måned. Frem til valget blev landet ledet af en overgangsregering.

Fakta: Valg i Bulgarien

De 240 pladser i det bulgarske parlament Nationalforsamlingen bliver fordelt på en række forskellige partier, der nu skal forsøge at enes om at danne en mere stabil regering.

• GERB–SDS (konservative): 24,5 % og 67 sæder
• PP (liberalt parti): 19,5 % og 53 sæder
• DPS (liberalt minoritetsparti): 13 % og 36 sæder
• Genfødsel (højrenationalistisk): 10 % og 27 sæder
• Koalitionen for Bulgarien (centrum-venstre): 9 % og 25 sæder
• Demokratisk Bulgarien (centrum-højre): 7 % og 20 sæder
• Bulgariens Opstigen (nationalkonservativt): 4,5 % og 12 sæder

Det populistiske antivaxxer-parti Der er sådant et folk, kom med 3,7 % af stemmerne ikke over spærregrænsen på 4 %

+

Det største parti ved valget forrige søndag blev tidligere ministerpræsident Boiko Borisovs GERB, ”Borgere for en europæisk udvikling i Bulgarien”. Partiet fik 25 procent af de afgivne stemmer, godt 5 pct. mere end opbakningen til det tidligere regeringsparti, PP. I det nyvalgte bulgarske parlament finder vi også det tyrkiske mindretalsparti, ”Bevægelsen for Rettigheder og Friheder” (DSP), der fik 13,7 procent. af stemmerne, mens det russisk-venlige højreparti ”Genfødsel” blev valgets fjerdestørste med 10 procent.

Det bliver også denne gang svært at få dannet en ny regering. Flere afviser kategorisk at gå i regering sammen med GERB. Borisov tilbød ”Vi fortsætter Forandring” at gå med i en bred pro-atlantisk regering, men blev afvist.

Mindre Ruslandskritisk linje på tegnebrættet

Den forrige regering ledet af Petkov’s parti, førte en pro-NATO og pro-EU politik, og dermed en hård linje over for Rusland. At denne linje fortsætter med GERB og Borisov ved roret er ikke sikkert. Enhver ny regering vil være tvunget til at handle forsigtigt.

Bulgarien har ikke råd – og dermed heller ikke lyst – til en to-frontkrig med EU og NATO. Det mest sandsynlige er derfor, at der kommer en regering bestående af fire partier, deriblandt højrepartiet ”Genfødsel” (”Revival”). Borisov har meldt ud, at han ikke agter at genindtage posten som ministerpræsident, og heller ikke vil være medlem af parlamentet.

Hvor længe en ny regering holder er som sagt meget usikkert, og et femte valg i 2023 kan bestemt ikke udelukkes, hvis man spørger valgeksperter i Bulgarien. GERB er det bedst organiserede parti, og har et solidt fodfæste på lokalt plan. Men man skal nok ikke forvente store fremskridt, når det handler om at genoprette den kriseramte økonomi og bekæmpe den meget udbredte korruption. Petkov lovede og forsøgte at gøre det, men det lykkedes ikke.

En ny regering må føre en balancegang i udenrigspolitikken. Linjen bliver mindre russisk-kritisk og måske også mindre kritisk over for Kina, men en EU-kritisk Orban-lignende udenrigspolitik får vi næppe.

Bulgarien vil ikke alene gerne overgå til Euro som valuta, men vil også gerne med i Schengen-samarbejdet. I 2018 var Borisovs regering dog ikke villig til at indføre nye sanktioner over for Rusland i kølvandet på Skripal-giftaffæren, hvor to russiske agenter forgiftede en eks-kollega i Storbritannien. Partiet ”Genfødsel” begyndte under corona-krisen, hvor partiets leder, Kostadin Kostadinov tog aktiv del i protesterne mod vaccinering og tvunget mundbind.

“En ny regering må føre en balancegang i udenrigspolitikken. Linjen bliver mindre russisk-kritisk og måske også mindre kritisk over for Kina, men en EU-kritisk Orban-lignende udenrigspolitikpolitik får vi næppe.”

Omkring en tredjedel af befolkningen er at dømme efter meningsmålingerne pro-russisk, så der har altid været plads til pro-russiske partier og præsidentkandidater i Bulgarien. Det tidligere regeringsparti Socialistpartiet (BSP) regnes også som pro-russisk, men partiets vælgerandel har været støt nedadgående. Den moderne venstrefløjsprofil er til gengæld svær at få øje på i noget politisk parti i Bulgarien.

Mange socialt udsatte i Bulgarien stemmer typisk på højrenationale protestpartier, og mange vælger også at deltage i protestdemonstrationer og/eller at blive hjemme på valgdagen. Der er udsigt til, at de kan indtage rollen som sofavælgere igen inden længe, da heller ikke det fjerde valg på halvandet år har skabt politisk stabilitet i Bulgarien.


Om skribenten

Søren Riishøj

Søren Riishøj

Lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet. Tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).   Læs mere